Lars Aagaard imod tvungen indførelse af bund og loft for elpriser
DD og SF vil gerne se mandater på skrift inden europaudvalgsmøder
Afgørende vægt på grundlovsmedholdelighed

Af Claus Djørup
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har opbakning hos et stort flertal i europaudvalget til to forslag om elmarkedet, som vedrører alle med VE-projekter og planer om at investere i en lokal energipark og såmænd alle med stikkontakter.

Det drejer sig om tidligmandater vedrørende revision af henholdsvis EU’s elmarkedsdesign og ACER- pg REMIT-forordningerne (Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder og Forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne).

Ved forelæggelsen fredag 2. juni voterede Danmarksdemokraterne mod begge mandater med en processuel begrundelse, mens Enhedslisten voterede imod det første på grund af regeringens gaspolitik.

Der er flere knaster, men energiministeren foretrækker enighed i ministerrådet den 19. juni under det svenske EU-formandskab, inden ukendte politiske usikkerheder dukker op. Der er udskrevet parlamentsvalg i Spanien, som overtager formandskabet den 1. juli midt i valgkampen til et nyt Cortes den 23. juli. Der er tillige EU-parlamentsvalg 6.-9. juni næste år.

Elkøbsaftaler
I mandatet lægges vægt på, at forbrugerne får frit valg mellem fastpris- eller spotkontrakter.

Lars Aagaard lægger også vægt på fjernelse af barrier for indgåelse af PPA’er (Power Purchase Agreements, elkøbsaftaler). Her vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet dog i politikernotatet, at der ikke eksisterer regulatoriske barrierer for indgåelse af PPA’er hertillands.

PPA er særlig interessant for energifællesskaber, hvor en elkøbsaftale kan sikre investorerne strøm til produktionspris eller en fast pris uanset udsving i markedsprisen.

PPA kan mindske regning for tabt el
Dansk Erhverv foreslår i sit høringssvar, at muligheden for at indgå PPA’er udstrækkes til DSO’er (Distribution System Operator, styring og overvågning af distributionsnettet) og TSO’er (Transmission System Operator, det danske systemansvarsselskab er Energinet).

Erhvervsorganisationen henviser til, at ca. 5 pct. af strømforbruget går tabt i elnettet, og dette tab dækkes ofte gennem indkøb på spotmarkedet, så regningen havner hos forbrugerne gennem nettariffen.

Bund- og toppriser
Den danske regering lægger stor vægt på, at det bliver frivilligt, om et EU-medlemsland vil indføre bund- og lofttærskler for elpriser. I givet fald skal dette indgreb have mest mulig fleksibilitet, og VE-projekter i udbud eller under forberedelse bør undtages.

Det handler om differencekontrakter kaldet CfD’er (Contract of Difference), der udløser statsstøtte ved lav elpris og modsætningsvis betaling til staten ved høj elpris.

– Vi er ikke imod, at det fremmes på europæisk niveau, men det skal være frivilligt for EU-landene at anvende CfD’er. Obligatoriske krav vil kunne begrænse handlerummet og forsinke den grønne omstilling, erklærede klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard ved forelæggelsen.

Der er ikke et blokerende mindretal mod indførelse af obligatoriske CfD’er, konstaterer han.

– For mange lande støtter det, og det kan nok ikke ses uafhængigt af, at nogle lande har behov for et instrument, som ikke tænker på vedvarende energi, men på andre energiformer, bemærkede Lars Aagaard.

Drop tvangsfordeling
Videre lægges stor vægt på, at statslige indtægter fra CfD’er ikke øremærkes elforbrugerne. Enhver dansk regering er imod et sådant cigarkasseprincip, og her lader det til, at Lars Aagaard har allierede, der er principielt bekymrede for en EU-fastlæggelse af et nationalt, fordelingspolitisk spørgsmål.

– Der er mange andre måder, vi strukturelt kan hjælpe på energikundernes fremtid end ved at sende pengene direkte tilbage. Der er også en bekymring for at sløre markedets prisignaler, sagde han. Høje priser fortæller os, at vi skal skrue ned på forbruget i mangelsituationer.

-Forslaget går for langt med at intervenere i prisdannelse og fordeling af provenuer, istemte EU-ordfører Christian Friis Bach (R).

Ingen hindring for udbud af 9 GW havvind
Tre dage før indgik Lars Aagaard en aftale mellem 10 partier om mindst 9 Giga Watt havvind uden støtte og i øvrigt med en årlig koncessionsbetaling eller på markedsvilkår, og det står elmarkedsreformen ikke i vejen for. Reglerne om CfD gælder kun, når et land beslutter sig for at give støtte.

Elmarkedsdesignrevisionen vil heller ikke stå i vejen for, at staten bliver investor på linje med private investorer. Det er ikke statsstøtte, fastslog Lars Aagaard i et svar til sin partifælle, EU-ordfører Karin Liltorp (M) om eventuel kollision.

Midlertidig krisemekanisme
En priskrisemekanisme bør modelleres efter den eksisterende mekanisme for mellemmarkedet, mener Lars Aagaard.

Ud fra sidste års erfaringer lægger han vægt på, at EU-kommissionens aktivering af en midlertidig krisemekanisme baseres på data og kriterier, som er fastsat på forhånd.

Regeringen lægger tillige vægt på at styrke det finansielle marked for at sikre stabilitet.

Energiøer får del i flaskehalskompensation
EU-kommissionen foreslår med dansk applaus en ligestilling mellem hybrid-offshore projekter – f.eks. energiøer med produktion af Power to X – med andre elproducenter hvad angår afsætning.

Forslaget om en ‘Transmission Access Guarantee’ (TAG) indebærer, at systemansvarsselskaberne (TSO’er) såsom Energinet får hævet deres rådighedsforpligtigelse på transmissionsforbindelser på ’hybrid-offshore projekter’ fra 70 pct. (svarende til rene udlandsforbindelser) til 100 pct. ligesom havvindmøller.

Det større andel af flaskehalsindtægter for energiøer, når hybrid-offshore projekter får kompensation for strøm, der ikke er blevet afsat.

I det andet mandat lægger regeringen vægt på at styrke det europæiske energiagentur ACERs rolle i grænseoverskridende problemstillinger.

Desuden arbejder Lars Aagaard for at fremme håndtering af energimarkedets systemrisici på EU-plan, og det omfatter håndtering af løn og vederlag.

Risiko ved CfD irrelevant i Danmark
Søren Bo Søndergaard (EL) begrundede sit nej til elmarkedsdesignmandatet med, at regeringen fastholder opkobling til gas.

Han fremdrog en oplysning i politikernotatet om, at ”brug af obligatoriske CfD’er (…) potentielt kan medføre betydelige konsekvenser for statens handlingsrum for støttemodeller til udbygning af VE.”

Den risiko, som hænger sammen med ændret risikofordeling, har ministeriet ikke kvantificeret. Resultatet ville svare til forudsætningerne om støtte, påpegede Lars Aagaard. Han lægger netop ikke op til at bruge CFD, når man er på vej ud af tidsalderen med støtte til vind på land og udbyder havvind uden støtte.

Protest mod sprogligt bondefangeri
EU-ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) indrømmede, at han ikke kunne gennemskue mandaterne, hvor der bl.a. optrådte ”bør” flere gange. Han voterede nej på grund af usikkerhed om, hvad man egentlig skulle tage stilling til.

Samtidig opfordrede danmarksdemokraten generelt alle ministre at oversende ordlyden af mandatet inden forelæggelsen, så ordførerne havde en chance for at studere den.

EU-ordfører Marianne Bigum ville også gerne have set mandatet på skrift frem for at nøjes med oplæsningen.

Politikernotaterne indeholder sjældent den nøjagtige ordlyd af mandater og hvad der lægges vægt på med hvor meget.

Grundlovsproblem
I mandat nr. 2 om energiagentur og energitilsyn (ACER og REMIT) dukker grundlovsproblemet atter op i form af administrative bøder, som Lars Aagaard lægger afgørende vægt på at få fjernet.

Det er hidtil sket i mange, forrige tilfælde, og kompromisteksten betrygger såmænd også Lars Aagaard i, at han ikke kommer i en situation, hvor han stemmer imod. (Dj/050623)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.