Regeringen fik hevet halvdelen af de forelagte seks forhandlingsmandater hjem i europaudvalget fredag 20. september.
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) blev bedt om at komme igen, når han kan redegøre for bemyndigelserne EU-kommissionen i tre forslag.
Han fik dog et fjerde mandat til EU-kommissionens forordningsforslag om elektronisk identifikation og tillidstjenester, der ventes godkendt uden afstemning på et forestående i den sammenhæng tilfældigt ministerrådsmøde.
Her vendte EU-ordfører Nikolaj Villumsen (EL) tommelfingeren: – Vi frygter, at det vil føre til, at man gør personlige oplysninger til et EU-anliggende, som kan betyde, at de kan fare rundt alle mulige steder og føre til mere overvågning.
LAPPERI AF CO2-KVOTESYSTEMET
Liberal Alliance var ene om at sige nej til forhandlingsmandatet til udskydelse (’backloading’) af 900 millioner CO2-kvoter fra perioden 2013-15 til 2019-20. Det vil give virksomhederne flere administrative byrder og således bøde for politiske fejl, lød begrundelsen fra Merete Riisager (LA).
– Backloading redder ikke kvotemarkedet, men må betragtes som det muliges kunst på nuværende tidspunkt, erklærede uddannelsesminister Morten Østergaard (R), der vikarierede i europaudvalget for klima- og energiminister Martin Lidegaard (R), som var til uformelt ministermøde i Litauen.
Energiordfører Per Clausen (EL) nærmest nå, da forslaget ikke gør nogen forskel, men heller ikke gør skade.
Danmark kan ikke finde støtte til kravet om en køreplan for fundamentale ændringer af kvotesystemet. Regeringen vil dog nødig stemme nej til forslaget sammen med tre lande, der har det modsatte udgangspunkt.
Derfor stemmer Danmark trods alt ja til forslaget også i EU-parlamentets udformning, som kan betragtes som et første skridt mod afhjælpning af det trængte kvotemarked, men den danske stemmeafgivning følges af en erklæring om behovet for strukturel reform.
EU-FUNKTIONÆRER STÅR TIL SEJR I RETSOPGØR OM LØNSTIGNINGER
Endelig fik finansminister Bjarne Corydon (S) godkendt sin forhandlingsposition angående EU’s angående 2014-budget. Her sagde de tre EU-skeptiske partier – Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance – som forventet nej.
EU-kommissionen og ministerrådet har anlagt retssager mod hinanden om EU-ansattes lønstigninger i 2011. Generaladvokaten (en ukendt dommervejledende funktion i nordeuropæisk retssale) lægger op til en afgørelse, der falder ud til EU-kommissionens fordel, oplyste finansministeren.
Danmark stemte i sommers nej til den ny personalevedtægt sammen med Østrig, Tjekkiet, Holland og Storbritannien.
Bjarne Corydon beklager specielt, at det ikke lykkedes at ændre udnævnelser og karriereregler fra anciennitet til merit.
Lyspunktet for finansministeren i den ny personalevedtægt er en forhøjelse af pensionsalderen fra 65 til 66 år nye ansatte. (Dj/240913)