Søren Pape Poulsen forhandler med EU-kommissionen om halv e-bevispakke

Af Claus Djørup
Et bredt folketingsflertal støtter forslaget til e-bevisdirektiv, som indebærer, at udbydere af elektroniske tjenester såsom app-butikker skal udpege en retlig repræsentanter for de øvrige EU-lande med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager på tværs af landegrænser.

Et mindretal bestående af Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet voterede nej i europaudvalget fredag 1. marts, da justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fik mandat til udvidelse af retssamarbejdet i EU.

Indsamlingen af elektroniske beviser lettes i straffesager, hvilket styrker bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet, og det vil gøre det lettere for dansk erhvervsliv at drive virksomhed i andre EU-lande, fremhævede justitsministeren.

Dette forslag er ikke omfattet af retsforbeholdet, men det er en tilhørende forordning om editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager (edition er et juridisk udtryk for udlevering af dokumenter).

– Vi er i dialog med EU-kommissionen om, hvad den samlede pakke kommer til at betyde for Danmark og danske virksomheder, som udøver virksomhed i andre medlemsstater, oplyste Søren Pape Poulsen.

Den retlige repræsentant skal modtage og behandle anmodninger fra det lokale politi eller domstole om elektronisk bevismateriale i forbindelse med efterforskning i straffesager.

Man kan nøjes med at udpege én retlig repræsentant, uanset om tjenesten udbydes i et eller flere andre EU-lande. Den erhvervsmæssige lettelse består i, at der ikke skal være en særskilt retlig repræsentant i samtlige EU-lande, hvor virksomheden udbyder sine tjenester.

To forslag – et falder ind under retsforbeholdet
På grund af retsforbeholdet kan en dansk tjenesteudbyders retlige repræsentant ikke være hovedsædet, men skal placeres i et land, hvor forordningen gælder, dvs. hvor landet deltager i EU’s strafferetlige samarbejde.

Her skal man være opmærksom på, at forordningen heller ikke gælder fuldt ud i Irland og Storbritannien

Kendelsen skal udstedes af en domstol, og der skal være en strafferamme på tre år. EU’s databeskyttelsesregler skal overholdes under alle omstændigheder, understreger justitsministeren.

Danske data omfattes, men udleveres ikke
Hvad så med data, der er lagret i Danmark, hvor forordningen ikke gælder?

En anmodning til en retlig repræsentant i et andet EU-land om udlevering af elektroniske beviser vil også omfatte data, der befinder sig i Danmark, vurderer Søren Pape Poulsen som udgangspunkt.

Samtidig må den retlige repræsentant besvare anmodningen med, at udleveringen ikke er mulig efter dansk ret.

Denne danske forståelse af samspillet mellem forordning og direktiv søger justitsminister Søren Pape Poulsen at få blåstemplet af EU-kommissionen inden EU-retsministerrådsmødet 7.-8. marts.

Danske data på polsk server
Claus Kvist Hansen (DF) sagde nej med begrundelsen, at målet kan nås gennem almindeligt myndigheds- og politisamarbejde mellem landene.

Rasmus Nordqvist (AL) og Søren Bo Søndergaard (EL) afviste mandatet ud fra retssikkerhedsmæssige hensyn.

– Hvordan er jeg beskyttet som dansk statsborger, der bor i Danmark, selv om mine data befinder sig på en server i Polen? Regeringen burde stå meget mere på retssikkerheden, der udliciteres til private virksomheder, anførte Alternativets EU-ordfører.

– Udenlandske myndigheder kan via den retlige repræsentant hente oplysninger om danske statsborgere inklusive indhold af mails i Danmark, hvis de har en dommerkendelse fra det pågældende land, sagde Søren Bo Søndergaard. Han foregreb en situation med ophævet retsforbehold, hvor forordningen vil gælde.

Et andet forslag i samme boldgade handler om mandat til EU-kommissionen om at forhandle en aftale med USA om adgang til e-beviser. (Dj/030319)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.