Regnekraften i den europæiske supercomputer firdobles i et forslag fra EU-kommissionen om kunstig intelligens og kvantecomputere. Forskningsminister Christina Egelund forventer ministerrådets vedtagelse den 9. december.

Af Claus Djørup
Forordningen om netværket for højtydende databehandling – EuroHPC – udvides i EU-kommissionens forslag, hvor AI-gigafabrikker og kvanteteknologi er to nye søjler i forordningen om ”High Performance Computing” (HPC).

Finansieringen hentes fra både det offentlige og private. EU’s udgifter dækkes ved at omlægge tre forsknings- og digitaliseringsbudgetter.

Den ny kvantesøjle skal samle EU’s aktiviteter på området, og EU-kommissionen forbereder en kvanteretsakt næste år, der indeholder en langsigtet, strategisk håndtering af kvanteområdet i EU, oplyste forskningsminister Christina Egelund (M) ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 3. oktober.

Et mindretal bestående af Enhedslisten og løsgænger Theresa Scavenius voterede imod forhandlingsmandatet.

Mandatet
Christina Egelunds ambition som dette halvårs rådsformand er en vedtagelse i ministerrådet den 9. december, og den kvanteteknologiske søjle skulle helst inkludere kvanteberegning, kvantesensorer, kvantekommunikation og metrologi.

Hendes mandat lægger stor vægt på, at
1) forordningen understøtter økonomisk bæredygtige forretningsmodeller for AI-gigafabrikkerne.

Videre lægges vægt på:
2) klare kriterier for adgang til AI-gigafabrikker for danske forskere, små og mellemstore virksomheder, myndigheder og industri
3) opbygning af kompetencer støttes med henblik på brugernes optimale udnyttelse af AI-gigafabrikkerne
4) energieffektivitet og bæredygtighed ved udvælgelse, placering og drift af AI-gigafabrikkerne
5) samlet tilgang til kvanteteknologi i Europa

Grøn strøm
EU-ordfører Claus Jørgensen (SF) ønskede, at den store vægt på økonomisk bæredygtig blev udvidet med bæredygtighed i det hele taget, da en gigafabriks strømforbrug svarer til to millioner husstande. Han vil sikre, at der bruges grøn strøm.

Christina Egelund var på sin vis enig, og den oprindelige forordning fastsætter, at paretnerskabet skal tage hensyn energieffektivitet og den miljømæssige bæredygtighed i design og drift af supercomputere. Det fokus vil hun fastholde i forhandlingerne, men foreholdt at alternativet til gigafabrikker i Europa er afhængighed af databehandling fra steder i verden, hvor der tages mindre hensyn til miljø, bæredygtighed, energieffektivitet og etik.

Forskeres adgang
Løsgænger Theresa Scavenius bekymrede sig om fri forskningsadgang, når 65 % er privat finansieret.

Hun citerede EU-revisionsretten for, at de private bidrag udebliver. I Horizon-projekterne er der en underfinansiering i forhold til løfterne.

Christina Egelund erklærede sig som optimist hvad angår private investorers interesse i at give forskere adgang.

– I dansk sammenhæng er der ret stor interesse for at investere i forskningsinfrastruktur, sagde Christina Egelund med henvisning til udspillet dagen før om verdens største kvantefond, som også vil være tilgængelig for universitetsforskere.

Den omtalte fond hedder ”55 North” og er på én milliard kroner, hver Novo Nordisk og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) hver står for halvdelen.

– Jeg er ikke sikker på, at det bygger på den rene idealisme, men deres interesse er at kunne trække på den viden, som kommer ud af forskningen, fortsatte Christina Egelund om privat-offentligt samarbejde og styrkepositioner inden for ”life science” og kvanteteknologi.

Stor vægt alene på økonomi
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) begrundede sit nej med, at regeringen prioriterer økonomisk rentabilitet højere end miljø og klima ved AI-gigafabrikkers og kvanteteknologis omfattende forbrug af ressourcer.

Christina Egelund forklarede, at vægtningen skyldes, hvor den største opmærksomhed og politiske sårbarhed ligger i forvejen i forordningen og ændringsforslaget. Der er tale om en ny økonomisk konstruktion, mens forordningen er født med hensyn til energieffektivitet og miljø.

Persondatalov gælder også kunstig intelligens
Søren Bo Søndergaard efterlyste beskyttelse af personfølsomme oplysninger herunder retten til det materiale, som kunstig intelligens trænes på: – Det er et af de aller største spørgsmål i fremtidens samfund. Det er overhovedet ikke nævnt, hvordan de rettigheder er fordelt.

Her henviste Christina Egelund, at de samme regler gælder uafhængig af den fysiske infrastruktur. Det er vigtigt at bygge AI-fabrikker i Europa på europæiske værdisæt med respekt for demokrati og individet, i stedet for at være afhængig af techgiganter uden samme type demokratisk kontrol.

– Det er en vigtig frihed, at vi selv kan og dermed ikke er afhængige af andre. Omvendt rejser det helt nye miljø- og klimaspørgsmål. Jeg har en forhåbning om, at Danmark går forrest, indsparkede Lotte Rod (R). (Dj/091025)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.