Ligestillingskommissær forbereder Istanbul-direktiv

Helena Dalli: Seks lande hindrer EU’s ratifikation af Istanbul-konventionen

Af Claus Djørup
EU-kommissionen forsøger at omgå seks EU-landes modstand mod Istanbulkonventionen, der handler om bekæmpelse af vold mod kvinder.

Inden årets udgang fremsætter kommissionen et direktiv, oplyser EU-ligestillingskommissær Helena Dalli til Fagpressebureauet under hendes besøg i København tirsdag 17. august i anledning af en HBT-konference.

Konventionens formelle navn er “Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.”

Polen er i gang med at ophæve sin ratifikation, og øvrige fem konventionskritiske lande er Ungarn, Bulgarien, Slovakiet, Letland og Litauen

Guldstandard
-For mig er Istanbulkonventionen guldstandarden hvad angår imødegåelse af kønsbaseret vold. Det er en fortræffelig konvention. Den er 10 år gammel, og det gode ved konventionen er komitéen ‘Grevio‘, som rapporterer om gennemførelse i hvert medlemsland, som har ratificeret konventionen. Det er en stærk konvention, som afføder god lovgivning, siger Helena Dalli.

Hun er bedrøvet over, at seks EU-lande ruller tilbage og ikke ønsker at ratificere konventionen, som EU ellers har tilsluttet sig. Det hindrer, at EU kan ratificere konventionen, når ikke alle medlemslande står bag.

I stedet arbejder hun på at foreslå EU-lovgivning vedrørende kønsbaseret vold, som vil dække alle områder, som Istanbulkonventionen omfatter.

Mere vold under pandemien
-Vold mod kvinder er et følsomt område. Situationen er blevet værre under pandemien, fordi kvinder er blevet tvunget til at holde sig inde sammen med deres overgrebsmænd. Vold mod kvinder og vold i hjemmet er blandt de mest underrapporterede forbrydelser, fortsætter den maltesiske EU-kommissær.

Helena Dalli afviser, at artikel 7-proceduren vedrørende retsstatsbrud kan anvendes i dette tilfælde.

- Ethvert land har ret til at ratificere eller ikke at ratificere en konvention. Medlemslande bryder ikke (EU-)lov ved at undlade at ratificere en konvention, slutter Helena Dalli.

Jeppe Kofod: Ideologisk modstand mod bredt kønsbegreb
- Istanbul-konventionen har været et meget vigtigt skridt i kampen mod seksuel og kønsbaseret vold mod kvinder, fastslog udenrigsminister Jeppe Kofod i en samleredegørelse den 10. marts om bl.a. Europarådet.

- Der desværre grund til bekymring over antallet af medlemslande i Europarådet, der af ideologiske grunde undsiger konventionen, herunder ikke mindst dens henvisninger til det brede kønsbegreb „gender“, og sågar truer med at opsige den. Det er en problematisk udvikling, ikke mindst at EU-lande som Ungarn og Polen fører an, erklærede han.

- Den primære grund til, at det f.eks. ikke lykkedes at sikre enighed om en fælleserklæring (om håndtering af sundhedskriser i respekt for menneskerettighederne m.v.) på udenrigsministermødet i Athen den 4. november 2020, var ungarsk modstand mod at henvise til Istanbul-konventionen, pointerede han. (Dj/170821)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.