Europaudvalget godkender tre forhandlingsmandater med vekslende flertal vedrørende kemikalier, forbrugerbeskyttelse og arbejdsmiljø

Mandat 1: Simplificering og/eller deregulering af kemikalieregulering
Mandat 2: Juridisk renovering af kemikalieagenturet
Mandat 3: Tre nye grænseværdier i arbejdsmiljøet

Af Claus Djørup

FLYDENDE ULTIMATUM I MANDAT TIL FORENKLINGER FOR KEMIKALIER OG KOSMETIK

Kræftfremkaldende stoffer hører ikke hjemme i kosmetik!!

Sagt af miljøminister Magnus Heunicke (S), da han i europaudvalget fredag 10. oktober fremlagde regeringens holdning til EU-kommissionens forenklinger på kemikalieområdet i den 6. omnibuspakke (tværgående ændringsforslag) vedrørende kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer.

Disse kemikalier kaldes i dagligdagen for CMR-stoffer, der er den engelske forkortelse for (Carcinogenic, Mutagenic and Reprotoxic).

Kosmetikprodukter omfatter i denne sammenhæng sæbe, shampoo, tandpasta, deodoranter, solcremer, babysalve, læbestift, neglelak, eyeliner og meget mere.

Overgangsfrister og etiketter
Forenklingen handler om forlængelse af overgangsfrister og etiketter og ikke om grænseværdier. EU-kommissionen foreslår overgangsperioden forlænget fra 18 måneder til 57 måneder, efter at stoffet er klassificeret som et CMR.

– Det er en klar og væsentlig forringelse af beskyttelsen af forbrugernes sundhed, og det går imod Folketingets aftale om kemiindsatsen 2022-2025. Det er uacceptabelt, og regeringen vil gøre alt for at ændre det, fastslog miljøministeren ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 10. oktober.

– Simplificering eller deregulering? EU-kommissionens forslag går over grænsen, fortsatte Magnus Heunicke.

Her voterede SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og løsgænger Theresa Scavenius imod, og de mønstrer tilsammen 38 folketingsmandater. Heraf udledes, at flertallet udgøres af SVM-regeringen samt Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative Folkeparti og Alternativet.

Flere farlige stoffer på vej

– Der kommer flere stoffer, der bliver klassificeret som CMR, begrundede EU-ordfører Claus Jørgensen (SF) sin afvisning. Et ja fra SF ville kræve flere afgørende vægte.

– Man kan synes, at det er synd for virksomhederne, at de ikke længere må bruge disse stoffer. På den anden side skal vi også beskytte borgerne mod at blive udsat for disse stoffer, fortsatte Claus Jørgensen.

En fastholdelse er i virkeligheden en tilbagerulning af vedtagne skærpelser, som ikke er trådt i kraft endnu. Det er ikke en simplificering, men deregulering.

Hans påtagede medfølelse forduftede ved et kig i branchens omsætningstal. Hver dansker køber i gennemsnit for ca. 2.000 kr. kr. årligt eller 11 mia. kr. i alt, og stigningen sidste år var 2,4 pct.

Stigningen var 43 pct. fra 2014 til 2024, så det går godt for branchen hertillands, og det ser endnu bedre på de europæiske og globale markeder, noterede han. Imidlertid er det forbundet med store sundhedsudgifter at lade stå til.

Varm luft om kort(ere) overgangsperiode
Theresa Scavenius undrede sig over, at forslaget er fremlagt, især når det drejer sig fertilitetsskadende stoffer.

– Formålet med politik må være at fremme befolkningens folkesundhed, og her bruges statslige og europæiske institutioner til at fremme industriens interesser på bekostning af folkesundheden, sagde hun.

EU-ordfører Alexander Ryle (LA) borede i det elastiske udtryk ”i videst muligt omfang” angående overgangsperioden.

Denne formulering gør, at punktet ikke er særlig meget værd, mens en lavere vægtning på et specifik tal kunne give større tydelighed om smertegrænsen, anførte Alexander Ryle.

EU-ordfører Brigitte K. Jerkel (K) støttede en udvidet overgangsperiode forkortet til så tæt som nul som muligt, dvs. så nær de eksisterende 18 måneder.

EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) var mere direkte, da han begrundede sit nej-votum: Man lægger afgørende vægt på en pose varm luft – ”i videst muligt omfang”.

Så tæt på de 18 måneder som muligt, og Danmark står langtfra alene i forhandlingerne, svarede og gentog Magnus Heunicke uden at sætte tal på smertegrænsen. Udmelding om et konkret periode ville ikke være klogt på dette sted i forhandlingerne, bedyrede han, men i givet fald vil han stemme imod.

Han understregede, at det overhovedet er første gang, at regeringen anvender ”afgørende vægt” i forbindelse med omnibusserne (forenklingspakkerne, der følger op må Draghi-rapporten om regelbyrder og konkurrencekraft).

Klar til at stemme nej til eget kompromisforslag
Miljøministeren er i dette halvår formand for miljøministerrådet og fungerer som ‘honest broker’. Derfor frabad han sig flere afgørende vægte, for det risikerer at gøre Danmark irrelevant, når der skal findes et kvalificeret flertal.

Kemikalieomnibussen sættes til afstemning i ambassadørforsamlingen Coreper den 29. oktober. Er Magnus Heunicke virkelig parat til at stemme nej som dansk minister til et kompromis, som han som rådsformand og ‘honest broker’ selv strikker sammen?

– Ja, det kan være konsekvensen, fordi det er et ultimativt krav. Vi kan ikke acceptere at forringe danskernes sundhed eller sikkerhed, som kommissionen har foreslået, men jeg anser det ikke for realistisk, at det ender dér, svarer Magnus Heunicke.

– Vi arbejder sammen med en lang række lande, som er enig med Danmark i, at vi ikke vil forringe beskyttelse, sikkerhed og sundhed, fortsætter han.

Forslaget er en omnibus, hvor der er en fast track-procedure (hurtig beslutningsprocedure) som et svar på Draghi-rapporten.

– Jeg er loyal over for det fast track. Forslaget er kommissionens. Danmark har meget stærke holdninger for forbrugerbeskyttelse og sundhed i forhold til ikke at have farlig kemi i de produkter, vi køber, og den holdning er usvækket uanset om vi er formandsland eller ej, slutter Magnus Heunicke.

Mandat med en afgørende vægt
Regeringen støtter overordnet forslaget, men det sker med indramning af mere eller mindre hårdt optrukne linjer i forhandlingsinstruksen til de danske EU-diplomater i Bryssel. Første punkt kan betegnes som et flydende ultimatum.

Mandatet lægger afgørende vægt på, at
1) overgangsperioden for CMR-stoffer forkortes i videst muligt omfang i forhold til EU-kommissionens forslag om yderligere 39 måneder.

Videre lægges stor vægt på:
2) forenkle formateringskrav på etiketter på kemiske produkter og blandinger, mens læsbarheden for slutbrugeren bevares
3) krav til reklamer og oplysninger ved onlinesalg af kemiske produkter og blandinger forenkles på en måde, så myndigheder fortsat kan føre kontrol med ulovlig onlinehandel fra tredjelandssælgere
4) CMR-stoffer i naturligt sammensatte stoffer ikke per automatik undtages fra forbuddet mod CMR-stoffer i kosmetiske produkter

Videre lægges vægt på, at
5) bevare hovedreglen om fast tidsfrist for opdatering af etiketter for selvklassificerede stoffer med undtagelse af virksomheder med uforholdsmæssig administrative byrder
6) forenkle undtagelseskriterier til de automatiske forbud mod CMR-stoffer i kosmetiske produkter, mens det sikres at der ikke gives undtagelse, hvis der findes mulige alternativer
7) CMR-stoffer, der alene er klassificeret på baggrund af effekter efter indånding og indtag, omfattes af det automatiske forbud
8) gødningsreglerne forenkles samtidig med fastholdelse af beskyttelsesniveauet
9) EU-kommissionen tilvejebringer en konsekvensanalyse

KEMIKALIEAGENTURET RENOVERES

Miljøminister Magnus Heunickes mandat angående organiseringen af kemikalieagenturet ECHA (European Chemicals Agency) gik glattere igennem euroudvalget.

De foreslåede ændringer tegner et mere kraftfuldt og uafhængigt agentur med flere eksperter, én samlet bevilling og opdatering af hjemler til nye opgaver.

Kemikalieagenturet blev etablere i 2007 samtidig med kemikalielovgivningen REACH (Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemicals), og vurderinger af farlige stoffer er siden udvidet til arbejdsmiljø, affaldslovgivning, drikkevand og overfladevand og senest kemikalier i legetøj.

Kapaciteten i ECHAs videnskabelige komitéer er ikke fulgt med væksten i opgaver, og finansieringen er kompliceret af bevillinger til separate opgaver, oplyste Magnus Heunicke ved forelæggelsen fredag 10. oktober. Det system skal renoveres med EU-kommissionens udspil til ny grundforordning, hvor den juridiske struktur passer til agenturets nye opgaver.

Medlemslandene skal udpege flere eksperter, og det videnskabelige udvalg for forbrugersikkerhed SCCS (Scientific Committee on Consumer Safety) flyttes fra EU-kommissionen til ECHA.

Mandat med flere eksperter
Regeringen støtter rutinemæssigt overordnet EU-kommissionens forslag. Mandatet lægger stor vægt på:

1) finansieringen af ECHA understøtter effektiv varetagelse af agenturets opgaver uden at pålægge EU-landene unødvendige byrder
2) oprettelse af ECHA’s finansielle reserver ikke må ændre på, at gebyrers struktur og størrelse skal stå i forhold til det udførte arbejde
3) tilstrækkeligt og velkvalificerede medlemmer i de videnskabelige komitéer

Videre lægges vægt på:
4) fleksibilitet i forhold til antal medlemmer i de videnskabelige komitéer i forhold til mængden af opgaver
5) procedurerne for SCCS skal harmoniseres i forhold til de øvrige komitéer
6) EU-kommissionens repræsentanter i ECHA’s bestyrelse ikke skal have veto i forbindelse med forretningsordenen for RAC og SEAC

DD imod reservefond
Vi har brug for et stærkt ECHA, der har ressourcerne til at gennemføre den forrige kommissions kemikaliestrategi, erklærede Claus Jørgensen i SF’s opbakning.

EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) voterede ja, selv om han foretrak en større mandatvægtning på kvalificerede medlemmer af de videnskabelige komitéer.

Et mindretal bestående af Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Theresa Scavenius voterede nej.

EU-ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) er imod en reservefond.

MEKANIKERE OG ASFALTARBEJDERES ARBEJDSMILJØ

Det tredje mandat vedrørende kemikalier er håndgribeligt. Tre grænseværdier og en arbejdsproces tilføjes CMR-direktivet, som også vil føre til stramninger i Danmark. Med beskæftigelsesminister Kaare Dybvads (S) ord øges beskyttelsen af arbejdstagere i EU mod at blive udsat for kræftfremkaldende stoffer.

For det første foreslår EU-kommissionen at indføre EU-grænseværdier for:
1) Det farveløse opløsningsmiddel 1,4-dioxan (para-dioxan eller diethylendioxid), der ifølge en økoproducent findes i sæbe, shampoo, tandpasta, kosmetik, babyprodukter og rengøringsprodukter. Dets kemiske sammensætning gør, at produktet opløses bedre og trænger dybere ind i huden.
2) De to stofgrupper PAH-forbindelser, der dannes ved forbrænding og forekommer i fossile brændsler som kul og olie og rammer bl.a. asfaltarbejdere, mekanikere og ansatte ved forbrændingsanlæg, samt
3) Kobolt (cobalt) og dets uorganiske forbindelser, der anvendes i hårde metallegeringer, katalysatorer og moderne bilbatterier.

Dernæst tager EU-kommissionen skridt til at indlemme svejserøg i CMR-direktivets liste over kræftfremkaldende stoffer, blandinger og processer.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad regner med, at forslaget vedtages på et ministerrådsmøde i begyndelsen af december.

Ved forelæggelsen voterede alene løsgænger Theresa Scavenius imod.

EU-ordfører Søren Bo Søndergaard opfordrede til at indføre grænseværdier for støvpartikler.

Mandat med både arbejdsmiljø og konkurrence
Forhandlingsmandatet lægger stor vægt på:
1) bedre beskyttelse af arbejdstagere i hele EU og mere lige konkurrencevilkår for virksomhederne
2) undgå unødige byrder for virksomhederne ved fastlæggelse af nye grænseværdier x3) kompromiset skal ligge tæt på den videnskabelige anbefaling samt anbefalingen fra arbejdsmarkedets parter

Videre lægger mandatet vægt på, at
4) arbejde, som kan medføre røg fra svejseprocesser, omfattes af direktivet.

Det medfører fire stramninger i den danske arbejdsmiljølovgivning:
• Grænseværdien for 1,4-dioxan skal skærpes fem gange.
• Der indføres en biologisk grænseværdi for 1,4-dioxans omdannelsesprodukt 2-hydroxyethoxy eddikesyre (HEAA) i urin.
• Den foreslåede grænseværdi for PAH-forbindelser skal indføres.
• Grænseværdien for cobalt og og dets uorganiske forbindelser skal ikke ændres, men den skal angives på basis af henholdsvis den respirable og den inhalerbare mængde i luften, og det skal anmærkes, at stofferne er hud- og luftvejssensibiliserende.

Kompromis om seks års overgangsperiode
Lige konkurrencevilkår i mandatets første punkt handler ifølge Kaare Dybvad om, at andre europæiske lande skal op dansk niveau.

Forslaget opererer med en overgangsperiode på seks år, hvilket den danske minister gerne havde set kortere.

Der er imidlertid tale om et europæisk trepartskompromis, som det fremgår af Danske Arbejdsgivers høringssvar.

”Kobolt og dets uorganiske forbindelser er uundværligt i bl.a. batteriproduktion. En fastholdelse af forslagets seksårige overgangsperiode er derfor afgørende, da en efterlevelse af kravene ellers kan blive urealistisk, særligt for SMV’er (små og mellemstore virksomheder, red.), og kan køre til produktionsstop og tab af arbejdspladser i en række afgørende industrier,” skriver DA i sit høringssvar. (Dj/161025)

www
Læsbare kemiadvarsler udskydes (14 IX 2025)
USA stopper PFAS-forskning i udlandet (25 VII 2025)
SF advarer mod flytning af kemikalieopgave til et andet agentur (14 IV 2024)
Mandat til læsbare kemiadvarsler (12 VI 2023)
Tæt på kompromis om farlig kemi på arbejdspladser (18 X 2021)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.