S og SF kæmper om førstepladsen
————————————–
Rundtenom med EP-valg, spærrezone, valgforbund, europæisk valgmatematik,
169 kandidater minus to, pressemøder i Bryssel og to nye folketingsmedlemmer
————————————–

Af Claus Djørup
Lettelsens jubel bryder ud hos små partier, når og hvis valgstedsmålingerne på valgdagen kl. 20.01 giver mere end 6¼ procent. Det er nemlig den tilstrækkelige betingelse for at få et mandat.

Spærregrænsen ligger mellem 5,0 og 6,25 pct. for partier, der står uden for valgforbund ved EU-parlamentsvalget den 9. juni. Det svarer til mellem 9 og 11 folketingsmandater ved afrunding til hele tal.

Det første mandat er sikret, når man har mindst 1/16 af stemmerne, fordi 15 mandater er i spil, dvs. 6,25 %. Det svarer til 11 folketingsmandater

Mandaterne fordeles efter d’Hondts metode med divisorerne 1, 2, 3, 4 etc. Den indeholder et interval mellem lad os kalde det en en blød og en hård spærregrænse.

8 partier over spærrezone
Otte partier ligger ifølge opinionsmålinger over spærrezonen, nemlig Socialdemokratiet, SF, Venstre, Liberal Alliance, Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Dansk Folkeparti

Spærregrænsen skal her forstås som begyndelsen af en spærrezone. Hernede ligger det niende parti – Moderaterne – med en 5,7 %,

Den bløde/øvre spærregrænse er ca. 0,9 procentpoint lavere end i 2019, da .den var 7,143 % ved 13 mandater. Den blev sænket til 6,67 %, da Danmark fik et 14. mandat på grund af Brexit. Nævneren er antal mandater plus én under forudsætning af, at der ikke opstår en lodtrækningssituation.

Radikale og Alternativet ude
Den hårde spærregrænse eller faldlemmen, som i fagkredse kaldes d’Hondts repræsentationstærskel, er uafvendelig for partier uden for valgforbund ved 5,00 procent. Formlen for den nedre spærregrænse er 1/(mandater + antal lister minus én) = 1/(15+6-1) = 1/20.

I de seneste opinionsmålinger ligger Det Radikale Venstre lige under 5 % og står til intet mandat trods valgforbund med Venstre og Moderaterne.

Alternativet er opinionsmålingsmæssigt agterlanternen blandt de 11 partier med 3,45 % som gennemsnit i Megafon og Epinions seneste målinger. De giver tre mandater til både S og SF, to til henholdsvis Venstre og Liberal Alliance samt ét til Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Moderaterne.

Valgforbund flytter mandat fra R til LA
I de aktuelle opinionsmålinger gør valgforbundene, at Liberal Alliance får sit mandat nr. 2 (kvotient 4,75) på bekostning af Radikale Venstre med 4,90.

Uden valgforbund, hvor der så ville være 11 lister og ikke 6 partigrupper, er den nedre spærregrænse 4 %. I den situation ville Radikale Venstre få det 15. EP-sæde på bekostning af Liberal Alliance.

En anden, fortænkt forskel kunne være, hvis en mindre flok hos Alternativet stemte taktisk på SF, der ville gøre partiet til det største parti i valgforbundet S+SF+AL og i det hele taget i valget.

Opinionsmålingerne skal tages med et gran salt på grund statistisk usikkerhed, usikkerhed om ubeslutsommes stemmeafgivelse og stemmeprocent. Valgstedsmålinger rummer også statistisk usikkerhed. Det er på sin vis vederkvægende, at det det rigtige valg ikke kan erstattes af rundspørger, estimater og prognoser.

EU-parlamentsvalg har normalt lavere valgdeltagelse og et skær af protestafstemning over sig.

Jævnt fordelt mellem blokkene
SVM-partierne samlet står til 34,6 % i gennemsnittet af Megafon/TV2 6. juni og Epinion/DR 5. juni, der ligger i det vedhæftede regneark.

Rød blok og blå blok får hver 7 mandater, og her regnes moderaternes ene ikke med.

Et 16. mandat ville tilfalde S, og det 17. mandat ville gå til Radikale Venstre.

Fordelingen af sæderne mellem landene
EU27-parlamentet udvides med 15 til 720 medlemmer. EU-parlamentarikerne foreslog oprindeligt 716, hvilket ministerrådet forhøjede til 720, vel at mærke uden tilsvarende budgetforhøjelse.

Ministerrådets fire ekstra mandater er fordelt med to til Frankrig og et til henholdsvis Polen og Belgien.

Selv da er Frankrig forfordelt, som det fremgår af forsøget på at finde en matematisk beskrivelse af den politisk aftalte fordeling. Eksempelvis er Italien bedre repræsenteret end Frankrig i forhold til befolkningstal.

Der er ikke tale om en matematisk automatik, men den politisk aftalt fordeling af sæder er en blanding af proportionalitet og kvadratrodstildeling, der kaldes faldende proportionalitet. Resultatet er en let buet graf.

Fordelingen af de 720 pladser med udvidelser i parentes:

Tyskland 96
Frankrig 81 (+2)
Italien 76
Spanien 61 (+2)
Polen 53 (+1)
Rumænien 33
Holland 31 (+2)
Belgien 22 (+1)
Grækenland 21
Tjekkiet 21
Sverige 21
Portugal 21
Ungarn 21
Østrig 20 (+1)
Bulgarien 17
Danmark 15 (+1)
Finland 15 (+1)
Slovakiet 15 (+1)
Irland 14 (+1)
Kroatien 12
Litauen 11
Slovenien 9 (+1)
Letland 9 (+1)
Estland 7
Cypern 6
Luxembourg 6
Malta 6

Med EU-parlamentets forøgelse med 15 til 720 medlemmer er der 31 medlemmer til nye medlemslande, da det maksimale antal sæder er 751 efter Brexit.

Modificeret proportionalitet
Kernen i faldende proportionalitet er en kvadratrod (√). Den ønskede karakteristik er entydig i den illustrative 4. grads polynomium, der har udgangspunkt i minimumsmandattallet 6 (Malta, Luxembourg og Cypern). Det traktatmæssige maksimum er 96.

En proportional tildeling ville give Malta 1, Danmark 9 og Tyskland 133 mandater.

Med et rent kvadratrodssystem ville tildelingen være 6, 19 og 72.

Den halve sum af de to metoder giver henholdsvis 3, 14 og 102.

Ved dette EP-valg er tildelingen hhv. 6, 15 og 96.

Ramírez-metoden
Matematikeren Victoriano Ramírez González udarbejdede i 2007 en formel, som Piotr Dniestrzański fra universitet i Wroslaw omtalte i 2016.

Ramírezparabolen er et godt bud, som politikere og embedsmænd kan skele til ved justeringer. Trods tilløb er det ikke lykkes at vedtage en EP-valglovsfordeling af mandaterne i forhold til vælger- og befolkningstal. Det kunne betyde, at nogle lande risikerer at miste sæder i en omfordeling.

EP’s konstitutionelle udvalg – AFCO – lægger i betænkningen om mandatforøgelsen op til at igangsætte/genoptage arbejdet med et permanent system til fordeling af pladserne eventuelt i samarbejde med Eurostat. De to betænkningsskrivere er den rumænske ungarer Loránt Vincze (EPP) og den italienske franskmand Sandro Gozi (Renew).

Europaparlamentets tekst, som blev vedtaget af under halvdelen af de 705 medlemmer den 15. juni 2023, ”understreger på det kraftigste behovet for i fremtiden at have et permanent system, der er baseret på en klar matematisk formel, og som fordeler EU-parlamentets pladser på en objektiv, retfærdig, varig og gennemsigtig måde under overholdelse af princippet om degressiv proportionalitet som defineret i artikel 1 i afgørelse (EU) 2018/937.”

Imidlertid erkender parlamentarikerne, at tiden ikke er til at foreslå et permanent system, der kræver yderligere overvejelse og bør indføres i god tid inden valg til EU-parlamentet. I stedet ønsker de at komme videre med undersøgelse af de matematiske muligheder.

167 kandidater + 2
Der er ca. 360 mio. vælgere, altså et sæde per 500.000 vælgere i gennemsnit.

Heriblandt er 2 millioner 16- og 17-årige, oplyser EU-parlamentets pressetjeneste. Valgretsalderen er fastsat til 16 år i Belgien, Tyskland, Malta og Østrig og til 17 år i Grækenland. I alle andre lande skal man være fyldt 18 år for at stemme.

Indenrigsministeriet opgjorde per 31. maj vælgertallet til 4.303.128. Heraf er 5.613 personer eller 0,36 pct. herboende borgere fra de 26 andre EU-lande, som har anmodet om at blive optaget på valglisten.

Danmarks Statistik offentliggør EP-valgresultatet fra kl. 23 fordelt på opstillingskredse, storkredse, landsdele og hele landet: https://www.dst.dk/valg/Valg2546524/other/startside.htm

Der var 169 kandidater, men tallet er reduceret til 167. To har trukket sig –  Irina Bjørnø fra Alternativet og Alexandra Sasha fra Venstre – på grund af offentlig polemik om dubiøse Ruslandsforbindelser.

Alligevel kan man stemme på dem. Deres afbud er kommet for sent til at blive taget af stemmesedlen.

Pressemøder i Bryssel mandag
Mandag 10. juni kl. 11 transmitteres pressemødet fra plenarsalen i Bryssel med repræsentanter for de politiske grupper, som tolkes til engelsk samt de fem største EU-landes sprog – fransk, tysk, italiensk, spansk og polsk.

Valgobservatørmissionens ledelse fra ODIHR (OSCE) holder pressemøde i EU-parlamentet i Bryssel mandag 10. juni kl. 12. Ingibjörg Sólrún Gísladóttir er missionschef og næstformand er Mark Stevens.

To nye MF’ere
To folketingsmedlemmer skal efter al sandsynlighed erstattes.

Henrik Dahls (LA) første stedfortræder er hovedbestyrelsesmedlem Carl Andersen (LA), som er Dansk Erhvervs konsulent for familieejede virksomheder. Han blev væltet som landsformand for Liberal Alliances Ungdom i 2019 for håndteringen af en krænkelsessag. Han har også siddet i Vejens kommunalbestyrelse.

Niels Fl. Hansen (K) giver plads til den statskundskabsuddannede Frederik Bloch Münster (K), som i februar tog orlov fra lobbykonsulentfirmaet Rud Petersen for at blive særlig rådgiver for netop Niels Fl. Hansen i EP-valgkampen. (Dj/080624)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.