Klimapolitik kløjes i billige CO2-kvoter

Lars Chr. Lilleholt: Overskud på 2,9 milliarder CO2-kvoter. Foto: Fagpressen.eu

Bredt mandat til strammere CO2-kvotehandel

Af Claus Djørup
Danmark kan ikke finde mange allierede blandt de øvrige regeringer i EU til en hård opstramning af kvoteudbuddet og destruktion af kvoter.

- Det er ønsker, som dog kun få lande bakker op om i øjeblikket. Der er ikke bred opbakning i EU til for alvor at reducere antallet af kvoter, oplyste energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) forventningsdæmpende i europaudvalget fredag 14. oktober, da han fik opbakning til sit forhandlingsmandat fra alle partier bortset Enhedslisten.

EU-kommissionens oplæg er en forøgelse af årlige reduktion fra 1,74 procent til 2,2 procent i 2021.

Den danske regering arbejder for yderligere indskrænkninger af kvoter ved annullering af kvoter eller forøgelse af den årlige aftrapningstakt.

- Kvotehandelssystemet er i dag udfordret af et overskud på cirka 2,9 milliarder kvoter, og det virker på nuværende tidspunkt ikke efter hensigten, erklærede Lars Chr. Lilleholt.

Færre brancher tilgodeses som lækagetruet
Videre er der blandt andre lande i ministerrådet bestræbelser på at ændre tildelingen af gratiskvoter til sektorer udsat for konkurrence fra 3. lande (lækage) på en måde, der er til ugunst for danske virksomheder. Lars Chr. Lilleholt foretrækker derfor EU-kommissionens model for fordeling.

Endelig skal sektorer og undersektorer kun kategoriseres som lækagetruede (dvs. risiko for udflytning), når det talmæssige dokumentation for den globale konkurrenceudsættelse er i orden, mener den danske regering.

„En række analyser har peget på, at der indtil videre ikke er tegn på CO2-lækage fra EU som følge af EU’s kvotehandelssystem,“ hedder det i politikernotatet.

EU-kommissionen vil indskrænke antallet af lækagesektorer fra 163 til cirka 50 sektorer ved at kræve, at to kriterier om udenrigshandel og udledningsintensitet begge skal opfyldes, før en sektor kan påberåbe sig lækagerisiko. I dag er kriteriet enten omkostninger forbundet med kvotehandelsdirektivet eller udenrigshandel.

Østeuropæiske kraftværker forkæles med gratiskvoter
Det er imidlertid utilstrækkeligt i energisektoren, mener Dansk Energi. Det er en udfordring, at elsektorerne i central- og østeuropæiske medlemslande fortsat tildeles gratiskvoter efter 2020, da det vil forvride markedet og mindske incitamentet til grøn omstilling i de pågældende lande, påpeger organisationen for energiproducenter og -distributører.

Adgangen for brug af kvoter fra kvotehandelssystemet i de ikke-kvotebelagte sektorer kan fokuseres mod anvendelse i land- og arealanvendelsessektorerne, foreslår Landbrug & Fødevarer i sit høringssvar.

Landbruget kommer delvis med i kvotehandelssystemet
EU-kommissionens forslag til landemål for CO2-reduktion i 2030 er gjort mere overkommeligt. Danmark står til 39 % i ikke-kvotesektoren, men EU-kommissionen har blødgjort den økonomiske byrde ved to fleksible mekanismer på dansk foranledning, oplyste Lilleholt i europaudvalget.

Dels får dansk landbrug adgang om end i begrænset omfang til at medregne optag af kuldioxid, metan og lattergas i jord og skov (LULUCF-kreditter, Land Use, Land-Use Change and Forestry) svarende til 15 procent af landbrugets udledning, dels kan Danmark bruge i alt formentlig 7 millioner kvoter fra kvotehandelssystemet ETS bruges til at indfri en del af målet i ikke-sektoren i 2021-2030.

Byrdefordelingen
Klima- og energiordfører Christian Poll (AL) anbefalede 45 % i 2030 som dansk mål for nonkvotesektoren i lighed med „92 Gruppen“, der er et samarbejde mellem 23 miljø- og udviklingsorganisationer.

Carsten Kudsk (DF) anglede efter et dansk nej, hvis Danmark ikke opnår en lavere reduktion end 39 %.

- 39 % er en kæmpe mundfuld. Regeringen satser på en lavere forpligtelse. Det er transport, boliger og landbrug – udfordringen også økonomisk vil være betydelig for Danmarks vedkommende, svarede Lilleholt.

Forhandlingerne om byrdefordelingen vil nok vare et par år, vurderer Lilleholt.

Han klandrer kommissionen for ikke at tage højde for, at Danmark har været tidligt ude og yderligere CO2-reduktioner derfor er forholdsvis dyrere.

Lars Chr. Lilleholt tog udgangspunkt i en kvoteprisen på ca. 35 kroner per ton CO2. Det var børskursen i slutningen af september ifølge Bloomberg, hvis seneste notering lyder på 5,81 euro (43,28 kr.)) Det gør dog ikke den store forskel, når den ønskede kvotepris svarer til en eller to hundredkronesedler per ton CO2-ækvivalent. (Dj/171016)

DOKUMENTATION
Det slovakiske EU-formandskabs referat fra miljøministerrådsmødet 17. oktober 2016:
 
Emission reductions in sectors not covered by the EU ETS
 
Ministers had their first policy debate on the proposals for an effort-sharing regulation and a regulation on land-use, land use change and forestry (LULUCF regulation). Together with the review of the emission trading system (ETS), these files aim to ensure the EU reduces domestically its greenhouse gas emissions by at least 40% by 2030, compared to 1990 levels. Ministers highlighted the  importance of this legislation for delivering on the EU’s commitment under the Paris Agreement as well as to keep the EU’s leadership in climate action. 
 
They agreed the October 2014 European Council conclusions provide the right guiding principles for the development of this legislation, namely cost effectiveness, fairness, environmental integrity and balance of effort.

Some delegations considered the national emission reduction target for their country in the Commission’s proposal for an effort-sharing regulation was not appropriate. They asked for clarity on the methodology to set these targets and for a proper consideration of their situation, their specificities and the impact the given targets would have in their economies. 
 
Regarding the flexibilities proposed, some ministers considered they should go further, while others warned they should not allow member states to avoid taking the necessary action. In sum, ministers argued, a balance will need to be found between flexibility and incentives for emission reductions.   
 
Another point often raised by ministers was the need to recognise the efforts taken so far to reduce emissions in these sectors. 
 
Concerning the starting point, some delegations argued that taking as the reference the most recent verified emissions from 2016-2018, instead of the 2020 targets, penalises member states who have made early efforts and reduces the incentives to take further action. Others agreed with the starting point proposed by the Commission, because they consider 2020 targets as the starting point would not be ambitious enough.
 
Regarding the proposal on LULUCF, some delegations underlined the need to take into account the specificities of member states. Several delegations indicated that credits from forest management should be better taken into account.
 
The policy debate at the Environment Council will provide guidance for the way forward on these files.

www
Tre politikernotater
Ministerrådsreferat

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.