Klimamål kræver fordoblet VE-tempo

Hans Henrik Lindboes med kurven, der skal knække op, hvis 2050-målet skal nås. Andelen af vedvarende energi er øget mærkbart siden 1990, men tempoet skal mere end fordobles frem til midten af århundredet. Foto: Fagpressen.eu

Analytiker: Grøn realisme ville være højere tempo på omstilling

Af Claus Djørup
Grøn realisme er ikke opbremsning, men acceleration af omstillingen til grøn energi. Den nuværende hastighed er for langsom i forhold til målet i 2050, siger partner Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse.

De seneste 25 års gennemsnitlige udskiftning af sort med grøn energi på 0,8 procentpoint årligt skal forhøjes til 2,1, hvis målet om nul fossile brændsler skal nås i 2050.

- Jeg kigger 25 år tilbage i energistatistikken og ser, hvor langt vi er nået, og så ved jeg, at et bredt flertal i Folketinget vil have os fri af fossile brændsler i 2050. Dividér opgave med antal år, og så kan man se, at hastigheden i de sidste 25 år skal mere end fordobles for at nå det politiske mål i 2050. Det må være den grønne realisme, siger Hans Henrik Lindboe.

Der er politisk vilje i Europa til at nå nogle mål i 2050. Samtidig klarer grøn energi sig ikke så dårligt på markedsvilkår. Derfor tror energianalytikeren på, at elsystemet er under hurtig forandring.

Hidtidig udvikling i energiforbrug og fordeling på energiformer. Illustration: Ea Energianalyse


Mere elektrificering begynder med kulstrøm
Han leverede hovedbidraget på ingeniørforeningen IDA’s klimadebatmøde på Christiansborg mandag 24. oktober om drivhusgasudledudledningen ved mere elektrificering. Det udkrystalliseres i et enkelt tal: 425 gram CO2 per kWh!

Ea Energianalyses emissionstal repræsenterer hældningen de næste 34 år for udskiftning af sort energi med grøn.

Middeltallet for ekstra elforbrugs betydning for atmosfærens CO2-indhold holdes dog ikke konstant. Det bør revideres hvert andet år og kan sænkes markant som følge af danske beslutninger om yderligere VE-anlæg, understreger Hans Henrik Lindboe.

Den øgede elproduktion kommer først og fremmest fra kul- og gasfyrede kraftværker i Finland, Polen, Tyskland og andre nabolande, påpeger Hans Henrik Lindboe.

Den kortsigtede klimaeffekt er ifølge Lindboe cirka 875 gram CO2 per kWh, som på længere sigt falder med VE-udbygningen til 50 g/kWh. De 425 g/kWh ligger cirka i midten.

Hvis halvdelen af det øgede elforbrug er nyt elforbrug (altså ikke flyttet fra andre lande), så øges Danmarks CO2-emission med samlet 12-13 mio. ton CO2 i hele perioden. Det kan udlignes af ekstra 500-700 MW vindmølleparker.

Korrektionsfaktoren (emissionsfaktor) skal også bruges ved elbesparelser, mener Hans Henrik Lindboe.

PSO-udfasning giver minimalt ekstra elforbrug
Han foreslår at klassificere øget elforbrug i ægte nyt og omlagt. Eksempelvis udløser internationale serverhoteller elforbrug i Danmark, men ikke i Europa. Her skal anvendes nul som korrektionsfaktor.

Det øgede elforbrug som følge af en PSO-udfasning vil være flyttet – „stjålet“ – fra andre lande som følge af den større hjemlige konkurrencekraft. En retvisende beregning bør indeholde sparet elforbrug i andre lande.

Der findes endnu intet bud på fordeling mellem flyttet og ægte nyt elforbrug som følge af PSO-fjernelsen, men det kunne estimeres, mener Hans Henrik Lindboe.

I den forbindelse tvivler Hans Henrik Lindboe på, at PSO-udfasningen vil give en kraftig stigning i elforbruget frem til 2025: – 10 procent er alt for højt sat.

Han afskriver nemlig en grundlæggende præmis om priselasticitet på el, der ligger i beregningen af den samfundsøkonomiske effekt af PSO-afskaffelsen, som i øvrigt er reduceret fra 2,2 milliarder til 1,5 mia. kroner.

Kritik af Energistyrelsens faktor
Emissionsfaktoren på 425 g/kWh er det bedste bud, hvis man vil lave en prognose for CO2-konsekvensen. Den er udregnet for den åbne energiøkonomi, som Danmark er, fremhæver Hans Henrik Lindboe.

Det er i modsætning til den højere korrektionsfaktor på cirka 500 g CO2/kWh for import og eksport af brændsler, som Energistyrelsen tog i brug i april og som beregnes på en helt anden måde.

Ifølge Hans Henrik Lindboe er Energistyrelsens faktor udviklet til statistisk at udjævne svingninger i import/eksport og siger principielt ikke noget om konsekvensen af et permanent øget elforbrug i det europæiske energimarked.

Loft og emissionsprognose ligger tæt, og masser af kvoter (mørkeblå søjler) kan returneres fra CO2-lagerordninger til markedet. Kilde: Sandbag. Diagram: Ea Energianalyse

EU oversvømmet med CO2-kvoter til efter 2050
CO2-kvotesystemet kan ikke anvendes til at beregne CO2-effekten af nyt elforbrug, konkluderer Hans Henrik Lindboe.

- Loftet ligger over de faktiske emissioner. Man har lavet et system, hvor kvoter flyttes længere frem. På denne side af 2030 og sandsynligvis også på denne side af 2050 vil kvoteloftet overhovedet ikke være bindende (effektiv, red.), siger Hans Henrik Lindboe.

- Ny produktion fra kvotebelagte virksomheder vil medføre øget CO2-emission i Europa frem til 2030 og sandsynligvis videre frem, medmindre der tages nye politiske beslutninger! (Dj/251016)

www EA Energianalyse: „CO2-emission fra øget elforbrug i Danmark“

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.