Mandat til EU’s krigskasse – kapitalmarkedet mobiliseres til europæisk oprustning med lån og ØMU-undtagelse

* Ursula von der Leyens fem ReArm-initiativer
* Folketingets mandat
* Låneredskab vedtages med kvalificeret flertal
* Slovakiet og Ukraine skal forhandle om lukket gastransit
* Bred opbakning
* Liberal Alliance skeptisk over for fælleslån
* Enhedslisten vil frigøre Europa fra USA
* Stephanie Lose: Danmark har ikke stort behov for EU-lån

Af Claus Djørup
23 timer før det særlige, ekstraordinære EU-topmøde om forsvar og Ukraine ankom EU-ordfører og dagens mødeleder, Christian Friis Bach (V), til europaudvalget bærende en blå kasket påtrykt ”Make Europe Great”.

Kasketten, som er den københavnske societyfotograf Hasse Ferrolds påfund, blev lagt ved siden af dirigentklokken. En halv time senere kunne man rundt i alle EU’s hovedstæder notere, at statsminister Mette Frederiksen (S) rejste til EU-topmøde med en nærmest enstemmig opbakning til at støtte EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens forsvarsudspil.

EU-topmødet konkluderede ligeså torsdag 6. marts om finansiering af den ekstra forsvarsindsats, mens Ungarn sprang fra i diskussionen om Ukraine.

Hastemandat
Ursula von der Leyen fremlagde tirsdag 4. marts ”rearm”-planen om at frigøre midler for tæt ved 6.000 milliarder kroner til oprustning bl.a. ved lempeligere finanspolitik og EU-lån.

Samme aften blev europaudvalget indkaldt til hastemøde onsdag 5. marts midt i den mødefri uge 10 med adskillige udvalgsrejser, så økonomiminister Stephanie Lose (V) kunne fremlægge et yderst sjældent forhandlingsoplæg til et EU-topmøde.

-Vi vil gerne tage dette mandat på EU-kommissionens plan med kort varsel for at have mulighed for fra dansk side at udtrykke den stærkest mulige støtte til planen og til Ukraine, herunder de kommende konklusioner, som Det Europæiske Råd (EU-topmødet, red.) ventes at vedtage på det ekstraordinære møde i morgen, indledte Stephanie Lose.

-Planen vil efterfølgende skulle udmøntes i mere konkrete forslag, og så vil regeringen vende tilbage til udvalget helt efter de normale procedurer, forsikrede økonomiministeren om den overordnede EU-plan for det europæiske forsvar.

Fem arbejdsspor
Økonomiministeren beskriver EU-kommissionens udspil som fem arbejdsspor:1) Et nyt finansielt instrument til støtte i form af lån til EU-landenes investeringer i forsvarskapabiliteter for 4.842,5 mia. kr. over fire år

2) Anvendelse af fleksibilitet i de finanspolitiske regler for at fremme nationale offentlige investeringer i forsvar (den nationale undtagelsesklausul) for godt 1.117,7 mia. kr.

3) Tilskyndelse til at omprioritere og målrette eksisterende midler under særligt samhørighedspolitikken til forsvarsrelaterede investeringer via EU-budgettet

4) Øget anvendelse af den europæiske investeringsbank EIB til forsvarsinvesteringer

5) Mobilisering af privat kapital til forsvarsinvesteringer ved at fremme etableringen af en opsparings- og investeringsunion, herunder færdiggørelse af kapitalmarkedsunionen.

Mandatet
Forhandlingsoplægget er et overordnet mandat, der udtrykker støtte til den retning, som EU-kommissionen præsenterer, som skal muliggøre en hurtig oprustning, erklærede Stephanie Lose.

I mandatet lægges stor vægt på, at ”der sikres hurtig og effektiv opfølgning på EU-kommissionens plan for oprustning af europæisk forsvar herunder i forhold til:
* etablering af et nyt instrument med støtte i form af EU-landenes opbygning af forsvarskapabiliteter,
* anvendelse af fleksibilitet inden for de finanspolitiske regler gennem aktivering af den nationale undtagelsesklausul samt
* omprioriteter og fremrykket anvendelse af særlig samhørighedsmidler inden for EU-budgettet til øgede forsvarsrelaterede investeringer.”

Kvalificeret flertal
EU-kommissionen foreslår undtagelsen suspenderet i fire år. Lån er på banen, fordi der er brug for noget hurtigt og med stor kraft. Undtagelsen gælder specifik forsvar, så der holdes fast i det øvrige finanspolitiske rammeværk, pointerede økonomiministeren.

Det er lånelandene og ikke EU, der skal svare renter og afdrag på disse ”lån til lån”. EU-garantien afføder en post på EU-budgettet til hensættelser på risikopræmier.

Videre kræver låneinstrumentet kvalificeret flertal og ikke enstemmighed, dvs. Ungarn og Slovakiet kan ikke blokere.

Gas til Slovakiet
På EU-topmødet fik Slovakiet en indrømmelse i erklæringen om Ukraine

EU-kommissionen, Ukraine og Slovakiet skal finde løsninger på Slovakiets problem med gasforsyning, efter at Ukraine har lukket for transit af russisk gas.

Opbakning fra alle 2022-partier
Samtlige partier, der blev indvalgt den 1. november 2022 støtter den danske regerings opbakning til Ursula von der Leyens oprustningsplan.

-De er foranderlige tider, og i SF støtter vi op om, at vi er nødt til at gøre noget på europæisk plan, erklærede EU-ordfører Claus Jørgensen (SF), da han voterede ja.

Alene løsgænger Theresa Scavenius voterede imod. Hun er dels bekymret for det forsvarsindustrielle aspekt med eksport til Saudi-Arabien, hvilket ikke vil støtte den europæiske sikkerhed, dels pause i den finanspolitiske disciplin og lånepolitikken med stigende renter og besparelser. Hun foretrækker skattefinansiering.

Det er også en sikkerhedspolitisk dimension, hvis vi selv kan levere mere militært isenkram, påpegede Stephanie. Hun afviste dogmatiske regler om, hvor ting må købes: – Regeringen ser stadig USA som en allieret, som vi samarbejder med og som vi har et stærkt bånd med.

LA imod fælles lån
Samstemmigheden holder måske ikke til alle elementer i udmøntningen af oprustningsplanen.

Liberal Alliance vil ikke forære den danske kreditværdighed væk og kan kun acceptere fælles lån under forudsætning af reformer i Sydeuropa, ikke mindst pensionsreformer.

-Det bør være muligt at finde pengene på en anden måde fremfor fælles lån, sagde Louise Brown (LA) i bekymring for hvilke incitamenter, det kan skabe mellem Syd- og Nordeuropa.

LA voterede ja, selv om partiet ønskede mandatet udbygget med vægt på midlertidighed og reformer i selve landene.

Civilforsvar og infrastruktur
Enhedslistens tilslutning begrundes i en pressemeddelelse fra EU-parlamentsmedlem Per Clausen (EL).

-Vi ønsker at frigøre Danmark og Europa fra vores afhængighed af USA. Investeringer i militær skal have dette formål og investeringerne skal baseres på en reel analyse af styrkeforhold og hvad behovet er. Det må være det vigtigste.

– Vi anerkender, at der er brug for investeringer i både det militære og civile forsvar og at det er de enkelte medlemslande, som tager stilling til omfanget af dette. Investeringerne skal bl.a. prioritere forsvaret af civilbefolkningen og vores kritiske infrastruktur højt, skriver Per Clausen.

Alternativet deltog for en gangs skyld i det 29 minutter lange europaudvalgsmøde tilmed med to, nemlig Sascha Faxe (LA) og eksmoderaten Karin Liltorp (LA). Lars Boje Mathiesens ”Borgernes Parti” er ikke repræsenteret i europaudvalget.

Halv krigsøkonomi
Fagpressebureauet: Vil den danske regering benytte sig af den europæiske lånefacilitet?

– Det kan jeg ikke svare på dag. Vi kender ikke de præcise udmøntninger og rammer, men dansk økonomi har et meget, meget stærkt udgangspunkt. Derfor er det ikke sikkert, at det vil være Danmark, der vil have det største behov for at trække på en sådan facilitet, svarer Stephanie Lose.

Fagpressebureauet: Er europæisk økonomi ved at bevæge sig ind i en krigsøkonomi?

– Vi er i hvert fald på vej ind i en økonomi, hvor der vil være et stort behov for, at der går flere penge til forsvar og sikkerhed, men også at vi får en stærkere europæisk forsvarsindustri. Den bevægelse tror jeg, at vi kommer til at se meget hurtigt, slutter Stephanie Lose. (Dj/070325)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.