
* Nordiske ministre vil tale dunder i EU om tøvende støtte til Ukraine
* Jacob Harris håber, at Rusland tror på, at der kan komme fred ved at tage en dialog med Europa
* Konservative og Enhedslisten kræver flere sanktioner mod Rusland og russiske turister
Af Claus Djørup
Under Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyjs besøg den 11. september i Danmark spurgte Danmarks Radio ham forgæves, hvad han ville sige til de danskere, der synes, at vi bruger for mange penge på Ukraine.
Sådan fortsatte spørgsmålet hin onsdag. Ret beset kunne DR også have spurgt politikere og menigmand, om Danmark giver for lidt.
EU-landenes forsvarsministre mødes i Bryssel tirsdag 17. november, og her vil forsvarsminister Jeppe Bruus (S) sammen med sine nordiske kolleger sætte fokus på den anden side af regnestykket, nemlig omkostningerne ved at reducere eller fjerne støtten til Ukraine.
Jeppe Bruus-gruppen vil “meget direkte sende et signal til de andre lande, at det er nu, at de skal steppe op.” Den opfordring leveres med pondus. Danmark ligger i top med støtte per indbygger og nummer fire i beløb.
Det oplyste han i europaudvalget fredag 13. november i et svar til en i øvrigt enig Ulrik Knudsen (DD), som bad forsvarsministeren om en status for opbakningen i det øvrige EU til Ukrainestøtten.
Opbakningen er for lille, konstaterede Jeppe Bruus. Det korte svar om årsagen er kobling til stigende leveomkostninger, for dårlig håndtering af migration og asylpolitik samt en højrepopulistisk bølge, der køber ind på den russiske kampagne.
Langt dyrere at lade Ukraine falde
– Både herhjemme og på europæisk plan er det helt fraværende i diskussionen, hvad omkostningerne vil være, hvis Ukraine falder. Derfor er det vigtigt at få den anden del af det regnestykke frem. Man negligerer lidt, hvad omkostningerne vil være, hvis Rusland har held til det, de er i gang med, formanede Jeppe Bruus.
– Omkostningen vil være enorm bare at forsvare de nye grænser til Rusland, og ukrainske ressourcer kommer Rusland til gode og vil blive brugt imod os. Meget få tror, at Rusland stopper ved Ukraine. Ruslands mulighed for at true de baltiske lande og andre lande vil være langt stærkere, hvis de får sat sig på Ukraine, anfører Jeppe Bruus.
– Med fuld opbakning fra alle partier i Folketinget har Danmark bidraget med over 80 milliarder kroner, og det er rigtig, rigtig mange penge, men omkostningerne bliver mange, mange, mange gange højere både for os herhjemme i Danmark og for Europa, hvis Ukraine falder, pointerede han.
Tendensen er ikke nået ind i Folketinget med en undtagelse.
Jacob Harris håber på mere dialogsøgende Putin
– Der er en enkelt, som åbenbart optræder i russisk tv og siger, at regeringen vil i krig med Rusland. Det er helt absurd, siger Jeppe Bruus med henvisning til løsgænger Jacob Harris, der oprindeligt blev valgt som medlem af Borgernes Parti.
– Det er NATO, som ønsker krig med Rusland, siger Jacob Harris i et tv-interview til det EU-sanktionerede Russia Today den 12. november, som DR’s “P1 Orientering” har bragt lydklip fra.
Jacob Harris begrunder sin konklusion med bl.a. statsminister Mette Frederiksens (S) og NATOS retorik og flytning af ukrainske soldater og våben til Danmark (træning og våbenproduktion, red.).
– Mit budskab ved at gå på russisk national tv er at fortælle russerne, at danskeren, den almindelige borger, ikke vil i krig med Rusland, siger Jacob Harris til DR 13. november. Han håber, at Rusland tror på, at der kan komme fred ved at tage en dialog med Europa.
Hjælp til selvhjælp
En del af de danske donationer giver mulighed for at udvikle vores egen forsvarsindustri, understreger Jeppe Bruus.
Finansminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) og forsvarsministeren har indgået låneaftale på ca. 46,8 mio. euro (349 mio. kr.) under EU-kommissionens midlertidige låneinstrument SAFE som led i støtten til Ukraine. SAFE er forkortelse for Security Action for Europe.
Lånet er bundet op på ukrainsk våbenproduktion her i landet.
Vinterhjælp til Ukraine
EU’s udenrigsministre mødes rutinemæssigt mandag 16. november om Ruslands aggression mod Ukraine – og hvordan EU kan styrke Ukraine frem mod den kommende vinter og imødegå Ruslands hybride angreb mod EU-medlemslande.
-Rusland fortsætter ufortrødent sine brutale angreb med målrettede angreb mod ukrainske storbyer og kritisk infrastruktur. Ukraine har et akut behov for støtte til både beskyttelse af energisektoren og til luftforsvar, opsummerede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i europaudvalget fredag 13. november.
-Her kan vi godt tillade os at sige, at vi som et lille land endnu engang har vist os som et foregangsland med lanceringen tidligere denne uge af en akutpakke på ca. 150 mio. kr. til energi- og vandforsyning og ikke mindst den militære donationspakke på 4,8 mia. kr., der primært går til luftforsvar. Det kan vi godt være stolte af, sagde Lars Løkke Rasmussen.
Stop for russiske turister
Han presser på for en 22. sanktionspakke over for Rusland.
Der kan gøres meget mere i forhold til eksempelvis den russiske skyggeflåde, russisk energi, den finansielle sektor og kryptovaluta, opremsede udenrigsministeren. Visumadgang til EU kan også strammes.
EU-ordfører Eva Flyvholm (EL) istemte en entydig støtte og opfordrede til en hårdere kurs.
– Det er ekstremt vigtigt, at vi fortsætter støtten til Ukraine. Der er masser af ting, man kunne få mere til stålet med hensyn til sanktioner.
EU-ordfører Birgitte Bergman (K) pegede på den halve million russiske turister, som ikke burde være ladt ind og rejse frit rundt i Schengen.
Danmark fører en restriktiv visumpolitik, mens andre lande har en mere rundhåndet tilgang, bekræftede Lars Løkke Rasmussen, som gerne ser et fuldt stop for turistvisum til russiske statsborgere.
Sidste år udstedte Danmark visum til 173 russere. Frankrig udstedte 173.200.
Skyggeflåden
– Østersøen har bevæget sig fra at være et Fredens Hav til i langt højere grad at være Hybridkrigens Slagmark, sagde Amanda Heitmann (V), der efterlyser indgreb mod den såkaldte skyggeflåde.
– Der er et intensiveret samarbejde i mange fora omkring håndtering af dette. Det er der både i NATO med langt bedre monitorering af Østersøen end før, i EU om det generelle arbejde mod robusthed mod russiske hybridangreb, i NB8 og NB8++ – der et ret godt samarbejde omkring skyggeflådebekæmpelse med afsæt i Norden, Baltikum, Polen og Tyskland, forsikrede Lars Løkke Rasmussen. (Dj/161126)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.