Jarlov kræver erklæring imod udflytning med EU-støtte

Mandatros til lydhør erhvervsminister

Europaudvalget godkendte syv mandater 2. november

Af Claus Djørup
Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) høstede ros hos bl.a. europaudvalgsformand Erik Christensen (S) for at ændre sit oplæg til tidligmandat vedrørende statsstøtte. Ellers var erhvervsministeren kommet i problemer i europaudvalget fredag 2. november.

Den ros kan ses i sammenhæng med episode ugen før, hvor miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) mente, at han ikke kunne ændre et mandat under selve mødet.

Rasmus Jarlov lægger nu afgørende vægt på, at EU-kommissionen skal tilkendegive, at statsstøtte ikke må anvendes til udflytning af arbejdspladser.

Med andre ord stemmer regeringen nej, hvis den tilkendegivelse udebliver.

Forslaget vedrører ikke statsstøtte i sig selv. Bemyndigelsesforslagets formål er bedre samspil mellem to EU-støtteprogrammer (EFSI/InvestEU og Interreg) og statsstøttereglerne, hvor staterne fritages for at notificere den nationale støtte.

Danmark lægger vægt på, at EU-støtte må indrette sig efter statsstøttereglerne og ikke omvendt.

Mandatet med trussel om nej
- Nu skal I høre godt efter, sagde Rasmus Jarlov som optakt de formuleringer, som imødekom bl.a. EU-ordførerne Peter Hummelgaard Thomsen (S) og Kenneth Kristensen Berth (DF).

- Det er vigtigt for regeringen, at der ikke kan ydes økonomisk støtte, der forvrider konkurrencen på det indre marked ved at flytte virksomheder og arbejdspladser fra en medlemsstat i EU til en anden.

- Det er uacceptabelt og strider mod formålet med programmerne, og regeringen er naturligvis imod, at der gives støtte til at flytte arbejdspladser fra Danmark.

- I bemyndigelsesforordningen er der ikke juridisk mulighed for at fastsætte regler, der udgør direkte værn mod udflytning af arbejdspladser. Det kan der være i de enkelte programmer.

- Alligevel lægger regeringen afgørende vægt på, at kommissionen i forhandlingerne om forslaget tilkendegiver, at den er særlig opmærksom på ikke at støtte udflytning af virksomheder og arbejdspladser, når den forvalter EU-støtteprogrammerne, erklærede Rasmus Jarlov og tilføjede, at vi ikke skal blive til grin for vores egne penge ved flytte arbejdspladser ud af landet.

Ved sidste års revision af gruppefritagelsesordningen (dvs. forhåndsgodkendelse af statsstøtteordninger) skabte EU-kommissionen klarhed om, at gruppefritagelsen ikke kan benyttes ved regionalstøtte, hvis den medfører udflytning af arbejdspladser, noterede Rasmus Jarlov.

Finn Sørensen (EL) var ene om at sige nej til mandatet vedrørende EU-kommissionens forslag vedrørende bemyndigelsesordningen om statsstøtte. Han er ikke tryg ved lempelserne.

Seks øvrige mandater
Rasmus Jarlov fik tillige tidligmandat til et forslag om markedsovervågning, hvor Dansk Folkeparti og Enhedslisten sagde nej. Her er Danmark imod forslaget om, at eksportører skal have en kontaktperson i importlandet.

De to partier sagde også nej til tidligmandater til:
* finansminister Kristian Jensen (V) vedrørende ‘covered bonds’, som har stor betydning for politisk sikring af det danske realkreditsystem,
* innovationsminister Sophie Løhde (V) angående frisætning af den offentlige sektors data (PSI-direktivet), samt
* skatteminister Karsten Lauritzen (V) mandat til forordningsforslag om import af kulturgenstande.

Karsten Lauritzen fik enstemmig opbakning til tidligmandatet angående forlængelse af frister for digitalisering af EU-toldkodeksen.

Endelig fik transportminister Ole Birk Olesen (LA) slutmandat til forslaget om kørertøjssikkerhed, der rummer 17 kørselsassistenter. Enhedslisten meddelte nej.

På bundlinjen sagde Enhedslisten nej til seks af de syv forhandlingspositioner, mens Dansk Folkeparti sagde nej fire gange. (Dj/051118)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.