Store uklarheder kort før kriseindgreb den 30. september

Af Claus Djørup
-Der er tempo på. Nu taler vi om uger, indledte klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) forelæggelsen i europaudvalget fredag 23. september af nødindgrebet i energipriser. I sin tid som EU-parlamentsmedlem var han vant til, at det tog år.

Fredag 30. september mødes EU’s energiministre om energipriskrisen, særskat på overnormal profit og andre kriseindgreb i markedsmekanismen på det europæiske elmarked, som EU-kommissionen annoncerede den 14. september.

Den danske regering støtter:
1) et frivilligt reduktionsmål for elforbruget på 10 pct. samt et bindende reduktionsmål på 5 pct. i spidsbelastningsperioder,
2) et midlertidigt indtægtsloft på 180 euro/MWh (ca. 134 øre per kWh)
3) særskat på realiseret overnormalprofit
4) et solidaritetsbidrag for selskaber, der producerer fossil energi

Afgørende detaljer kendes endnu ikke, f.eks. hvem der pålægges og ikke pålægges en skat på overnormal profit, hvordan denne beregnes f.eks. for Ørsted A/S med stor andel faste kontrakter, omfordeling til elforbrugerne og om el afkobles fra gas.

Eksempelvis skaber disse spørgsmål usikkerhed hos biomassefyrede værker og affaldsforbrændingsanlæg, som kan have marginale omkostninger over180 euro per MWh. Det kan have stor betydning for elforsyning og forsyningssikkerhed, hvis de omfattes, fremgår det af politikernotatet.

Erhvervs- og finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen (SF) greb fat fat i bekymringen hos mange sol- og vindinvestorer for deres projekter, der er finansieret via langtidskontrakter, som gør dem til elproducenter med balanceansvar. Det er uklart, om de er indeholdt i EU-kommissionens prisloft, påpegede hun.

Danskgrønne hensyn
Dan Jørgensen ønsker særlige hensyn til lande, der elektrificerer i stor stil, der bidrager til udfasning af fossile brændstoffer.

Han lægger tillige vægt på, at kraftvarmeværker ikke berøres uhensigtsmæssigt, når de drives efter ”hvile i sig selv”-princippet, hvor elforbrugere så at sige aftager elektricitet til produktionspris. Den mekanisme opfylder formålet med indtægtsloftet, understregede han.

Det skal også være attraktivt fortsat at investere i vindmøller og solceller, og derfor lægger Dan Jørgensen stor vægt på, at indtægtsloftet er midlertidigt og ikke skader forsyningssikkerheden samt kun omfatter elproducenter, der vitterlig har haft høje profitter.

Elproducenter skal ikke beskattes af indtægter, som de ikke har på grund af lange kontrakter eller fastprisaftaler, forsikrede Dan Jørgensen.

EU-forslag mangler mellemhandlere
I samme åndedræt vil han fremføre i Bryssel, at alle aktører – ikke mindst finansielle mellemhandlere – bør beskattes af opnået overnormal fortjeneste. EU-kommissionens forslag omfatter nemlig ikke mellemhandlere, som kan have nydt fedt af de høje elpriser.

Den danske minister ønsker samtidig at lukke et smuthul, hvor elproducenter indgår fastpriskontrakter for netop at lade mellemhandlere indkassere en særskattefri overprofit .

Halvdelen af den danske vind- og solstrøm afsættes på fastpriskontrakter, mens godt en tredjedel af den danske elproduktion omfattes af indtægtsloftet, skønner energiministeriet i politikernotatet.

Dan Jørgensen er tilfreds med, at der lægges op til ”betydelig fleksibilitet” for landene i opkrævning af særskatten og provenuets anvendelse, som vil blive genstand for politiske forhandlinger efter vedtagelsen af rådsforordningen.

Dansk nej til afkobling
Afkobling af elprisen fra gasproduceret strøm har ikke den danske regeringsstøtte, dvs. indgreb i det nuværende marginalprissystem ved at adskille gasproduceret el fra de såkaldte inframarginale elproducenter, som i øjeblikket er vind-, sol-, atom- og kulkraft.

-Vi frygter, at det vil være for indgribende i markedet og også føre til forsyningssikkerhedsproblemer, hvis man afkoblede, fordi prisen på el lavet på gas ville blive så høj, at ingen har råd til den. Det er måske ikke være et stort problem i Danmark, men det ville det være mange andre steder, sagde Dan Jørgensen i et svar til Victoria Velasquez (EL).

Venstres hegnspæle
Det konservative Folkeparti og Nye Borgerlige voterede nej, dog uden at være til stede og forklare hvorfor. Liberal Alliance, Alternativet, Frie Grønne og Moderaterne er ikke repræsenteret i udvalget.

På den borgerlige side stred EU-ordfører Kim Valentin (V) for at indhegne mandatet og sikre, at partierne blev inddraget op til ministerrådsmødet.

I lyset af usikkerhed om detaljerne opstillede Kim Valentin betingelser for Venstres tilslutning til mandatet, som Dan Jørgensen i øvrigt erklærede sig enig i:
1) Forsyningssikkerheden må ikke skades (afgørende at ordningen er midlertidig)
2) Det skal fortsat være attraktivt at investere i den grønne omstilling
3) Fleksibilitet i national implementering (kraftvarmeværker må ikke rammes unødigt)

-Ministeren får ikke støtte til aftalen, hvis der er noget, som ligger ud over dette, fastslog Kim Valentin.

Politikernotatet blev modtaget så sent, at det kortslutter den kvalitative behandling med risiko for at begå fejl, kritiserede Kim Valentin, om end han er klar over, at det ikke alene kan lægges ministeriet til last.

Derfor fordrede Venstres EU-ordfører, at Dan Jørgensen vender tilbage til udvalget inden ministerrådsmødet 30. september, når man kendte flere detaljer om vigtige ingredienser, man endnu ikke kendte i udvalgsmødet.

Efter et par polemiske omgange og invitation til teknisk gennemgang i ministeriet inden 30. september erklærede Kim Valentin: Nu føler jeg mig inddraget!

-Indgrebet skal være midlertidigt, understregede EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF). Han bakkede pragmatisk op om mandatet om indgreb i et ellers fungerende indre marked, fordi der er tale om en nødsituation.

Penge til Vinteraftale II
Energiordfører Søren Egge Rasmussen (EL) så frem til en ekstra mulighed for at sætte turbo på den grønne omstilling og mere hjælp om et par uger.

-Det er også nødvendigt at tage hensyn til det særlige danske energisystem, hvor fjernvarme og elproduktion hænger fint sammen og som kan udvikles endnu mere, sagde Søren Egge Rasmussen.

Enhedslisten opfordrer regeringen at forberede forhandlinger, som Dan Jørgensen selv nævnte, i kølvandet på nødforordningen hurtigst muligt, så man kan gennemføre ting, som man ikke nåede i mål med i vinterpakken fra samme morgen (23. september).

Hans liste omfatter bl.a. kommunernes stigende energiudgifter, overførselsindkomsttagere uden børn og fjernelse af begrænsninger for VE-udbygning såsom kommunale solceller.

-Det er for tidligt, hvad der skal forhandles, men det er klart, at der er et provenu, der skal bruges, svarede Dan Jørgensen. (Dj/250922)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.