Finanssektorens bidrag til pensionsaftalen skal vedtages inden grundlovsdag

Af Claus Djørup
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) er først med et lovforslag som følge af pensionsaftalen.

Hans bidrag er årligt 340 millioner kroner, som skaffes ved at fjerne skattefradraget for renteudgifter på hybrid kernekapital (en mellemting mellem gæld og egenkapital).

Lovforslaget, som blev fremsat fredag 3. maj, var nok fremsat desuagtet på et tidspunkt. EU-kommissionens statsstøtteeksperter mener nemlig, at det kan medføre en positiv, EU-stridig forskelsbehandling af den finansielle sektor.

Fradragsretten for hybrid kernekapital er et levn fra tiden efter finanskrisen, hvor Folketingets partier krævede en bedre polstring af bankerne, end tilfældet havde været før krisen, anfører skatteministeren.

“Bankerne står imidlertid i dag helt anderledes bedre rustet til at klare sig, uden at de behøver særlige fordele frem for andre erhverv,” erklærer Karsten Lauritzen.

Knap en halv milliard årligt i mistet fradrag
Lovforslaget indbringer brutto 230 millioner kroner i 2019 og derefter årligt 460 mio. kr.

Netto bliver der 175 mio. kr. i år og derefter årligt 350 mio. kr., som øremærkes aftalen fra torsdag 2. maj om nedslidte og seniorpension.

I aftalens bilag regnes med nul i år og 340 mio. kr. fra 2020, så skatteministeren får åbenbart lidt ekstra provenu.

Til gengæld trækkes der 210 mio. kr. i år på de generelle reserver. Dette beløb svarer næsten til den forventede indtægt (mindre udgift) fra ophævelsen af hybridfradraget.

Indgrebet gavner tillige kommunernes likviditet.

Datoer og frister
Karsten Lauritzen ønsker, at lovforslaget vedtages i begyndelsen af juni for at træde i kraft mandag 1. juli.

Det betyder 3. behandling senest mandag 3. juni, hvis der skal være mindst fire uger mellem vedtagelse og ikrafttrædelse.

På det tidspunkt i slutningen af maj/begyndelsen af juni er folketingsvalget enten 1) lige overstået, og gen- og nyvalgte venter på at mødes første gang 14 dage efter valget, eller 2) valgkampen er i fuld gang.

Ved et folketingsvalg den 16. eller 17. juni kunne lovforslaget vedtages eksempelvis tirsdag den 21. maj, hvor folketinget holder sit sidste møde inden EU-parlamentsvalget den 26. maj.

Alternativt kunne den næste regering og det næste folketing se bort fra den fælles ikrafttrædelsesdato 1. juli. (Dj/060519)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.