Ursula von der Leyen foreslår beføjelse til EU-undtagelsestilstand

Af Claus Djørup
EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen beder om en toårig beføjelse til sammen med ministerrådet at erklære EU i nødsituation, hvilket indebærer obligatoriske nedskæringer af gasforbruget straks, hvis gasforsyningen kommer under øget pres.

Det indgår i EU-kommissionens udspil til en forordning vinterberedskab, der blev præsenteret onsdag 20. juli. Det skal behandles på et ekstraordinært rådsmøde for energiministre den 26. juli.

I forvejen har EU-kommissionen et mål om at frigøre sig fra to tredjedele af russisk gas inden årets udgang. Det hjælper Rusland selv til med i øjeblikket med lukkede haner. I øjeblikket er importen af russisk gas er under en tredjedel af sidste års niveau, oplyste Ursula von der Leyen på pressemødet i Bryssel om ”Save gas for a safe winter”.

Union Alert
Det er første gang med EU-initiativ vedrørende aktuel energiforsyningssikkerhed.

Det aktuelle udspil vedrører efterspørgslen og ikke forsyningssiden.

Hvert medlemsland skal frivilligt – obligatorisk i tilfælde af en EU-alarm, ”Union Alert” – reducere gasforbruget med 15 procent mellem 1. august 2022 og 31. marts 2023, altså de næste otte måneder. Udgangspunktet er de fem foregående års gennemsnit for samme periode, dvs. 2017-2021.

Besparelsen vil samlet udgøre 45 mia. kubikmeter gas (bcm), hvilket vil gøre EU i stand til at modstå en total afbrydelse af russisk´.

Regeringerne bør opdatere deres nationale beredskabsplaner inden oktober med henblik på gasreduktionen på 15 pct. Derefter skal de aflægge rapport hver anden måned.

Lande, som er pålagt gassolidaritet, får en særlig forpligtelse til at dokumentere foranstaltninger til reduktion af det hjemlige forbrug.

Danmark godt på vej
”Nødsituationen kan udløses, når der er en væsentlig risiko for en alvorlig gasmangel eller en usædvanlig høj gasefterspørgsel. Medlemsstaterne skal med denne ordning opdatere deres nationale beredskabsplaner inden udgangen af september for at vise, hvordan de agter at nå reduktionsmålet,” skriver EU-kommissionen.

Det vil være lettere for nogle lande end andre at reducere gasforbruget med 15 procent. Finland har allerede opfyldt kravet, bekræftede energikommissær Kadri Simson på pressemødet.

Energiministeriet er ved at foretage en kompliceret beregning af konsekvenserne hertillands. Der offentliggøres næppe et konkret tal for mankoen i forhold til de 15 pct., men umiddelbart ser det ud som Danmark allerede er nået langt.

Større hensyn til industri
I den eksisterende gasforsyningsforordning er boligopvarmning og kritiske ”blå blink”-brugere som sygehuse beskyttede i modsætning til industrien. EU-kommissionens gasforbrugsplan – kriterier for rationering – udvider beskyttelsen til brancher og virksomheder, som leverer essentielle varer og tjenester eller som er vigtige for forsyningskæder og konkurrencekraften.

Sagt med andre ord opfordres husholdningerne til at dæmpe rumtemperaturen, slukke for luftkøling, undlade tørretumbling og forkorte brusebade mod at sikre job og varer på hylderne. Der bliver dog ikke tale om at ændre beskyttelsen af husholdningerne uanset gassituationen.

Medlemslandenes opdaterede nationale beredskabsplaner, der indleveres i slutningen af september, skal indeholde konkrete initiativer til at reducere gasforbruget. Det kan være lavere temperatur i offentlige bygninger, stop for udendørs opvarmning og skift af brændsler væk fra gas i industrien og energisektoren.

EU’s gaslagre er p.t. 64 % fyldte. Den danske gasfyldning var for et par uger siden – inden Energistyrelsens sommerferie – ca. 80 procent, som er målet ved vinterens begyndelsen.

Ungarn går enegang
”Saving and sharing” siger Ursula von der Leyen – spar og del.

– Vi køber tid ved at være tidligt ude med dette forslag. Der er måder at reducere forbruget langsomt og sikkert med 15 procent. Alle kan bidrage, siger Ursula von der Leyen.

I en nødsituation vil det være en stor ulykke for det indre marked, hvis man ikke kan dele gassen, så gassolidaritet er i landenes egen, fortsætter hun.

En recession i Tyskland vil have store afsmittende virkninger i Danmark, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) til TV-avisen. Han støtter EU-kommissionens udspil.

Imidlertid kan solidariteten mellem landene være den største knast på energiministermødet den 26. juli. Nogle lande som Portugal og Irland er ikke afhængige af russisk gas, mens andre lande er for afhængige.

Ungarn erklærede for en uge siden (13. juli) undtagelsestilstand for energi, der indeholder et eksportforbud for gas fra august. Landet vil øge sin egen produktion fra 1,5 bcm til 2 bcm årligt. Landet indgik en 15-årige aftale med Gazprom sidste år.

Ursula von der Leyen svar på pressemødet var 1) kommissionen spørger til detaljer, 2) det indre marked skal beskyttes.

Energikommissær Kadri Simson understreger samstemmende, at det ungarske skridt ikke er taget af hensyn til folkesundhed eller den offentlige ro og orden, men er økonomisk, og dermed er det i strid med det indre marked.

Mere grøn statsstøtte
EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager bidrager til vintergaspakken med lempeligere statsstøtteregler og udbudsprocedurer for VE-investeringer, herunder grøn brint, biogas og biometan samt varmepumper.

”Især vil medlemsstaterne være i stand til at udarbejde ordninger for en specifik teknologi, der kræver støtte i lyset af det særlige nationale energimix,” hedder det i hendes bidrag.

Lempelserne gælder også foranstaltninger, der letter dekarboniseringen af industrielle processer og diversificering af ​​energiforsyningerne. Medlemslandene kan støtte investeringer til udfasning af fossile brændstoffer, især gennem elektrificering, energieffektivitet og overgangen til brug af vedvarende og el-baseret brint.

”Dette vil give medlemsstaterne mulighed for enten (i) at oprette nye udbudsbaserede ordninger, eller (ii) direkte støtte projekter uden udbud med visse grænser for andelen af ​​offentlig støtte per investering. Specifikke ”top-up” bonusser vil blive forudset for små og mellemstore virksomheder samt for særligt energieffektive løsninger,” hedder det.

Kryptoenergi
Kadri Simson forbereder en høring om det store energiforbrug ved produktion af kryptovalutaer. (Dj/210722)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.