Grønland og Færøerne med i koordinering af
2 GHz-frekvensbånds europæisering
Af Claus Djørup
– På papiret er der tale om et relativt teknisk forslag om brugsretten til et frekvensbånd, men politisk handler forslaget om noget større. Det handler om geopolitik og digital suverænitet.
På den måde perspektiverede forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) sit forhandlingsmandat ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 25. september af EU-kommissionens forslag til forordning om tilladelse til mobile satellittjenester og fordeling af 2 GHz-frekvensbånd.
– Europas sikkerhedspolitiske situation har ændret sig markant de senere år. Krigen i Ukraine har understreget, hvor afgørende adgang til stabil og sikker satellitkommunikation kan være, når den almindelige infrastruktur bliver sat under pres eller helt falder ud, fortsatte Christina Egelund.
Med andre ord skal EU-landene vriste sig fri af afhængighed af enkelte operatører eller tredjelande.
To amerikanske operatører har siddet på de paneuropæiske rettigheder siden 2008 på 2 GHz-frekvensbåndet, og det skal ikke fortsætte. EU forsøger at få ny lovgivning om mobile satellittjenester på plads, inden de nuværende europæiske brugsrettigheder udløber 1. maj 2027.
EU-kommissionen foreslår, at nationale tilladelser erstattes af en europæisk, og frekvensbåndet opdeles i tre spor: 1) et sikkert satellit- og hybridsystem, 2) et kommercielt net for europæiske operatører, 3) et kommercielt net for alle interesserede.
DF imod
Dansk Folkeparti voterede som eneste parti imod mandatet på grund af dels overdragelse af kompetence fra danske myndigheder til EU-kommissionen, dels den manglende konsekvensanalyse. Han kritiserer, at regeringen ikke har den manglende analyse af konsekvenser for medlemslande og virksomheder med i mandatet.
Derimod affandt EU-ordfører Eva Flyvholm (EL) sig med, at EU allerede spiller en stor rolle på feltet, så det har nok ikke haft stor betydning nationalt.
Nabolande med i koordinering
af frekvenser
Regeringen har særlig fokus sikkerheds-, forsvars- og beredskabsinteresser i Arktis, hvor – med Christina Egelunds ord – robust satellitkommunikation spiller en vigtig rolle.
Det blev derfor et ja-votum fra Enhedslisten. Det er afgørende for Eva Flyvholm, at Danmark ikke begrænses i mulighederne for sikker satellitkommunikation i rigsfællesskabet – Grønland, Færøerne og Danmark.
– Vi er optaget af, at der er en fornuftig/tilstrækkelig dækning i det arktiske område ikke mindst Grønland, forsikrede Christina Egelund.
Forslaget gælder ikke Grønland og andre dele af Arktis, som ikke er medlem af EU, men tanken er, at anvendelsen af frekvenser skal koordineres med EU’s nabolande.
– Jeg glæder mig over, at vi i de seneste uger har set en ret stor interesse og velvilje fra EU-kommissionens formands side (Ursula von der Leyen, red.) for at hjælpe specifikt i Grønland med at investere i satellitkommunikationstjenester, som vi har råderet og kontrol over, sagde Christina Egelund.
– Der er ikke nogen, der får begrænset deres mulighed, og der er heller ikke nogen, der bliver sat uden for døren, opsummerede hun.
Teknisk drejer det bl.a. om tættere integration mellem satellit- og mobilnet, multi orbit-konstellationer samt direkte til enhed konnektivitet (D2D), hvor satellitter kommunikerer direkte med almindelige slutbrugerenheder såsom mobiltelefoner.
Mandatet
I de danske forhandlingspositioner lægges stor vægt på, at
1) frekvensressourcen anvendes effektivt og på en teknisk og markedsmæssig realistisk måde til understøttelse af effektive satellitkommunikationstjenester, herunder europæiske beredskabs- og krisehåndteringsbehov
2) rammerne understøtter europæiske operatørers mulighed for at levere sikre og robuste satellitkommunikationstjenester herunder i Arktis
3) medlemsstaternes nationale kompetencer på områder med betydning for sikkerhed, forsvar og national frekvensforvaltning respekteres og ikke begrænses unødigt
Videre lægges vægt på – for at komme forslag herom i forkøbet – at
4) at den administrative model er effektiv og proportional og ikke medfører unødige byrder
5) forslaget samlet set bidrager til et sikkert, robust og strategisk uafhængigt Europa
Vægtpinden med administrative byrder er med, fordi det er en dansk prioritet, dels for at flage en skærpet opmærksomhed på forhånd, hvis der skulle dukke et bureaukratisk tungt ændringsforslag op, oplyste digitalministeren til erhvervs- og it-ordfører Ulrik Knudsen (DD).
– Som forslaget ligger, medfører det ikke i sig selv en stor mængde byrder, sluttede Christina Egelund. (Dj/260926)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.