Forskningsrapport: Intelligente målere afhænger af forbrugernes gevinst

I denne husholdning er samfundssind eneste belønning for natlig tøjvask. Foto: Fagpressen.eu

Energikommissær Günther Oettingers udspil om 30 % energieffektivisering i 2030 kunne overhales af økonomisk fornuft, hvis smart energistyring kobles til klare økonomiske fordele. De forretningsmæssige fordele ved intelligente målersystemer er endnu ikke overvældende i hele Europa, konstaterer JRC.

Af Claus Djørup
Intelligente målere – fjernaflæste el- eller gasmålere baseret på aktuel markedspris – vil være almindeligt over hele Europa i 2020, men målet om 80 procent dækning nås kun med tydelige økonomiske gevinster for forbrugerne.

– De forretningsmæssige fordele ved at indføre intelligente målersystemer er endnu ikke overvældende i hele Europa, og dette er en noget større udfordring, når det drejer sig om gas, hedder det i en rapport om ‘smartmeters’ fra EU’s forskningssystem Joint Research Centre (JRC) med hovedsæde i Ispra i Italien.

De eksisterende planer omfatter 200 millioner el-målere eller en dækning på næsten 72 procent i 2020. Dertil kommer 45 millioner gasmålere.

Målsætningen om 80 % dækning i 2020 er betinget af rentabilitet. Gevinsten skal overstige omkostningen.

Gennemsnitlig gevinst 626 kroner

En smartmåler står ifølge JRC i 200-250 euro (1490-1863 kr.), og gevinsten sættes til 309 euro (2302 kr.) foruden 3 procent energibesparelse.

– Som følge af positive cost-benefit-analyser for elektricitet i mere end to tredjedele af tilfældene er medlemsstaterne nu fast besluttet på at gå videre med indførelsen af intelligente målersystemer (eller har allerede indført dem), skriver Ispra i en pressemeddelelse onsdag 23. juli.

– Der er allerede installeret tæt på 45 mio. intelligente målere i tre medlemsstater (Finland, Italien og Sverige) svarende til 23 % af de planlagte installationer i EU senest i 2020.

– Ifølge vores skøn svarer tilsagnene om indførelse til en investering på 45 mia. euro for installationen senest i 2020 af tæt på 200 mio. intelligente elmålere (svarende til ca. 72 % af alle europæiske forbrugere) og 45 mio. gasmålere (svarende til ca. 40 % af forbrugerne), konkluderer JCR og kalder tallene opmuntrende.

Datahub i fire lande
Danmark er blandt de 16 lande, som går videre med storstilet indførelse af intelligente målere senest i 2020 eller har allerede gjort det.

På den forbeholdne side er Danmark blandt 12 EU-lande, hvor cost-benefit-analysen er negative.

Endelig er Danmark blandt de kun fire lande, som vil lade måleroplysningerne behandles af et uafhængigt centralt dataknudepunkt (datahub).

Oettingers mål lidt højere end egentlig ventet
JCR’s rapport om intelligente målere kom samtidig med EU-kommissionens beslutning om et mål for energieffektivitet på 30 procent i 2030.

Dette er 3 procentpoint højere end det mindst mulige på 27 procent, som er nævnt i en EU-topmødeerklæring. De tre procent svarer tilfældigvis til den energibesparelse, som anvendelse af intelligente målere afføder.

Der er tale om én procent energieffektivisering om året i perioden 2020-2030.

– De vil ikke reducere, men missionere, svarer Günther Oettinger kritikerne af ambitionsniveauet, som flere i EU-parlamentet gerne vil have op på 40 %.

Det vil være umuligt at finansiere store bygningssaneringer med tilbagebetalingstid over tre år, mener den tyske EU-kommissær efter to-tre års forhandlinger om energieffektiviseringsdirektivet.

Digital styring af elforbrug er nutid, men det kniber med udbredelsen på grund af uklare økonomiske tilskyndelser. Foto: Fagpressen.eu

Tæt på 2020-mål
EU har et mål om 20 % energieffektivisering i 2020 i forhold til 2007, som EU-topmødet vedtog i juni 2010. EU-kommissionens aktuelle analyse prognosticerer, at de 18-19 procent er i hus, hvis medlemslandene gennemfører allerede besluttet lovgivning.

Energikommissær Günther Oettinger vil ikke foreslå ny lovgivning for at sikre de sidste par procent. Han opfordrer medlemslandene til at forstærke deres bestræbelser på at nå det fælles mål om 20 % på EU-plan, fremgår det af hans pressemeddelelse 23. juli.

Energieffektiviseringsmålet skal konfirmeres af stats- og regeringscheferne på topmødet 23.-24. oktober.

Store investeringer og endnu større gevinster
I modsætning til CO2-udledning og vedvarende energi er energieffektivisering selvindlysende virksomheds- og husholdningsøkonomi på lige nær det med prisen for intelligente målere.

Ifølge JRC er der tale om investeringer for 45 milliarder euro (335 mia. kr.) for at nå 80 % smartmeterdækning i 2020. Til gæld vil EU’s samlede energiregning falde med 53 mia. euro (knap 400 mia. kr.) om året.

Hertil kommer mindre afhængighed af gasimport og dermed større energisikkerhed. Gasimporten falder ifølge kommissionen med 2,6 % for hver procent energibesparelse.

EU-kommissionen får noget at se til med hensyn til nationale gennemførelser af energieffektiviseringsdirektivet. Fristen var 5. juni, og kun Italien, Cypern, Malta, Sverige og Danmark har omsat denne EU-lovgivning i national ret.

Målet for energieffektivisering (30 i 30) supplerer CO-reduktionen på 40 % og VE-andelen på 27 % i 2030.

Margrete Auken: 35 procent bør være kommissionens minimum
Margrete Auken (SF/Grønne) er en hård kritiker, selv om det foreslåede mål blev 30 % og ikke 27 %, som hun forudså så sent som dagen før.

– Barroso-kommissionen bekender endnu en gang kulsort kulør. Ambitionen er markant ringere end hvad vi hidtil har set på energi- og klimaområdet. Det er et i enhver henseende uansvarligt tilbageskridt, skriver Margrete Auken i en pressekommentar.

– Europakommissionens forslag lægger op til, at EU i 2030 skal opnå energibesparelser på 30 procent, hvilket svarer til en årlig energibesparelse på under 1 procent. For årene indtil 2020 har EU-landene dog forpligtet sig til 2 procent om året.

– Kommissionens egne beregninger havde da også peget på, at en målsætning på 35 procent ville være den mest effektive løsning for EU som helhed, pointerer Margrete Auken, som arbejder for 40 %. (Dj/250714)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.