Eva Kjer Hansen og Nicolai Wammen er før mødtes i europaudvalget som henholdsvis udvalgsformand og minister – her for fem år siden, da han var forsvarsminister. Foto: Fagpressen.eu

Finansminister Nicolai Wammen åbner for EU-afgifter

Af Claus Djørup
Finansminister Nicolai Wammen (S) blev mødt af et vagtsomt europaudvalg, da han 28. august forelagde sine første forhandlingsmandater som finansminister. Han kom i 13. time i den forstand, at EU-landene henholdsvis 10. og 12. juli besluttede sin politiske holdning versus EU-parlamentet og EU-kommissionen.

Mandatet angående 2020-budgettet samt OLAF-revisionen kunne have været forelagt den 5. juli forud for de besluttende EU-møder, pointerede udvalgsformand Eva Kjer Hansen (V).

Nicolai Wammen, der blev finansminister den 27. juni, forsvarede den manglende inddragelse af europaudvalget med, at han fulgte samme procedure som en lignende situation for fire år siden, da Venstre overtog regeringsmagten.

Imidlertid blev der i foråret hanket op i beretningen om EU-mandater og tidlige, mundtlige orienteringer, så Eva Kjer Hansen konstaterede, at den beretning ikke var overholdt om de to sager.

Ingen kom dog ind på, at en forelæggelse de to første uger efter valgdagen 5. juni ville haft indebåret, at forelæggelsen skulle ske i et lukket mødet i Statsministeriet, da Folketinget ikke var konstitueret og det politiske system var i et interregnum.

Nicolai Wammen forsikrede nærmest selvfølgeligt, at de aftalte spilleregler mellem folketing og ministerier vil blive overholdt i fremtiden.

Han inviterer til et temamøde om processen omkring det næste syvårige budget 2021-2027.

Dansk bidrag 22,6 mia. kr.
Danmark har et parlamentarisk forbehold fra 10. juli, så mandatet handler om at tilslutte sig ministerrådets politiske holdning til 2020-budgettet, som er mere restriktivt end EU-kommissionens forslag. Den danske tilslutning skal ske senest 3. september ved den endelige afstemning i Bryssel.

Det danske EU-bidrag skønnes teknisk til 22,6 mia. kr. i 2020, hvilket er det hidtil højeste bruttobidrag.

Nicolai Wammen fordrer ligesom sin forgænger Kristian Jensen (V), at EU’s budgettet underlægges skarpe prioriteter på lige fod med de nationale budgetter.

Finansieringen af Grønlandsinstrumentet fastholdes, og klimastreamningen (klimaformål) forhøjes med 0,1 til 21 %, fremhævede Nicolai Wammen i gennemgangen af de enkelte budgetkategorier

Et mindretal bestående af Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige voterede imod budgetmandatet.

Udvalgsmøde 8. november om Brexithul
En hård Brexit den 31. oktober er ikke – gentager: ikke – indregnet i næste års EU-budget. EU-kommissionen lægger til grund, at UK fortsat betaler i 2020.

– Der er fortsat stor usikkerhed omkring Brexit, og udfaldet heraf kan ikke afvises af få indflydelse for budgetforhandlingerne i EU, sagde Nicolai Wammen.

Han returnerer til europaudvalget den 8. november for at dels give en status for budgetforhandlingerne mellem EU’s institutioner, dels bede om et eventuelt revideret mandat.

– Uanset om Storbritannien forlader EU med eller uden en aftale, vil vi fra dansk såvel som europæisk side insistere på, at Storbritannien fortsat skal betale de forpligtelser, som de har været med til at indgå; men vi må også erkende, at der hersker usikkerhed om de britiske betalinger til EU’s budget i tilfælde af et No Deal Brexit. Der kan i givet fald blive behov for en konsolidering af budgettet, erklærede Nicolai Wammen.

– Man kan ikke automatisk dele Storbritanniens bidrag ud på resten af EU-landene. Man må også se, om der er nogle steder, hvor man kan spænde livremmen ind, tilføjede han i et svar til EU-ordfører Morten Messerschmidt (DF).

Radikale: Drop fedterøvspolitikken
Det radikale Venstres nye EU-ordfører, tidligere EU-parlamentsmedlem Jens Rohde (R), opfordrede til at droppe ”fedterøvspolitikken”.

– Den budgetrestriktive politik hænger ikke sammen med, at man ønsker flere forpligtelser ind i fællesskabet. Der er i øvrigt fordele at hente på vores egen finanslov, hvis vi løfter noget af klima- og migrationsudfordringen på europæisk niveau. Jeg vil opfordre regeringen til at vise velvilje til at komme både europaparlamentet og kommissionen i møde og ikke kun fokusere ensidigt på reduktion i forpligtelser og betalinger, sagde Jens Rohde.

– Der er plads inden for eksisterende budgetter til at bruge pengene på en bedre måde eksempelvis i forhold til landbrugsstøtten, replicerede Nicolai Wammen og bekræftede, at Danmark prioriterer bl.a. klima, forskning og Frontex.

Opblødning over for EU’s egne indtægter
Rasmus Nordqvist (AL) og Jens Rohde – samt EU-kommissær Margrethe Vestager – fik en positiv melding om en opblødt dansk holdning til EU’s egne indtægter.

– Kommissionen har stillet nogle forslag om bl.a. grønne indtægtskilder til EU’s budget, altså næste MFF (den flerårige finansielle ramme 2021-2027). Vi har tilkendegivet, at det vil vi gerne diskutere videre. Der er ikke truffet nogen beslutning om det, sagde Nicolai Wammen.

– Det er på et foreløbigt stadie, men det vil vi vende tilbage til i forbindelse med drøftelserne om MFF’en her i efteråret. Det er en af de store diskussioner, der pågår i EU netop nu, og det er en relevant og vigtig diskussion, fortsatte han.

Morten Messerschmidt : – Jeg kan godt forstå den politiske interesse i at camouflere, hvad de enkelte lande betaler .

Nicolai Wammen: – Det er ikke sådan, at regeringen ser den diskussion. Jeg blev spurgt, hvad der pågår med ‘egne ressourcer’ netop nu og kommissionens tanker. Det er på et foreløbigt stadie. Det vil jeg gerne vende tilbage til i efteråret i forbindelse MFF’en. Fra regeringens side ser vi det ikke som en diskussion om at putte nogle udgifter væk fra øje og sind, men en diskussion om finansiering af EU’s budget.

Her kan indføjes, at konkurrencekommissær Margrethe Vestager to dage senere (30. august) ved et pressetræf i København nævnte, at en plasticafgift er blandt kommissionens ønsker om egne indtægter. (Dj/020919)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.