Artiklen omtaler europaudvalgets fire mandater fredag 11. oktober 2024:
1) FISKEKVOTER FOR ØSTERSØEN – lystfiskerforbud udvides til laks
2) SKARPEST MULIGE KLIMAMÅL I 2040 – minister advarer mod enorme a-kraftsubsidier
3) BEKÆMPELSE AF MIKROPLAST – transportører af plasticgranulat får medansvar
4) HÅNDHÆVELSE AF PASSAGERRETTIGHEDER – gratis flyhjælper til handicappede

MANDAT TIL ENDNU MINDRE FISKERI I ØSTERSØEN
Flere sild til Bornholms røgerier, men lukning for øens lakseturisme

Af Claus Djørup
Fordobling af sildekvoten er stort set det eneste positive i EU-kommissionens udspil til næste års fiskerikvoter for Østersøen.

Kvoten forhøjes med 108 % til 83.881 ton i den centrale Østersø, som strækker sig fra Svaneke til og med Ålandsøerne. Den danske andel er 2,2 pct. eller ca. 1.485 ton. Det svarer i runde tal et styk sild per dansker, da fisken ifølge et digitalt leksikon vejer mellem 140 og 400 gram.

Stigningen begrundes med, at dels blev bestanden estimeret for lavt i 2022, dels stigning i gydebiomassen. Den russiske fangstmængde skønnes at udgøre omkring en fjerdedel af det samlede sildefiskeri.

Øget fiskeri på sild opvejer langtfra nedgangen for laks og brisling.

Den næstbedste kvoteudvikling er rødspætte, som holdes uændret på 11.313 ton,l hvor den danske andel er 71,6 pct.

Torsk er i den sørgeligste forfatning. Den tillades kun som bifangst, og kvoten reduceres yderligere med mere end to tredjedele. Fritidsfiskeri holdes fortsat lukket.

Som noget nyt lukkes også for rekreativt fiskeri efter laks om sommeren bortset fra i den nordlige del af Den Bosniske Bugt.

Sperling og lodde
To fiskearter er endnu ikke med i udspillet. Fødevareminister Jacob Jensen (V) lægger stor vægt på, at der fastlægges fiskerimuligheder for sperling i Nordsøen og Skagerrak fra 1. november 2024.

Endelig lægger han vægt på, at der fastsættes en fiskerimulighed i EU for lodde, når et eventuelt tilbud fra Grønland foreligger.

Et mindretal bestående af Danmarksdemokraterne, SF, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og løsgænger Theresa Scavenius voterede imod fødevareministerens mandat ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 11. oktober..

Danmark tættest på biologisk rådgivning
EU-ordførervikar Lotte Rod (R) voterede imod, da regeringen kun i udgangspunktet vil følge den videnskabelige rådgivning, dvs. der er risiko for at undlade at følge den: – Man skal følge den videnskabelige rådgivning!

– Jeg vil ikke deponere min eller Folketingets politiske handlerum i forhold til, hvad en biologisk rådgivning måtte sige, men det helt overvejende udgangspunkt er selvfølgelig, hvilken rådgivning der bliver givet. Der kan være situationer, hvor man ønsker at opretholde et erhvervsfiskeri på arter, som faktisk har det godt, mod at have nogle minimale bifangstmuligheder, replicerede Jacob Jensen.

Det handler også om politisk manøvrerum, hvor andre lande kigger mindre på bilogers rådgivning.

-Hvis man sammenligner den danske regerings position med en stribe andre regeringer i Europa, så vil jeg næsten vove den påstand, at vi tager det største udgangspunkt i den biologiske rådgivning, sagde Jacob Jensen.

Bifangstkvoter skyldes hensyn til at opretholde fiskeri på de arter, hvor der er mulighed for at fiske bæredygtigt, understregede han.

Lystfiskerstop rammer turismeerhverv
Theresa Scavenius gik i forbøn for lystfiskere. Den enkelte fisker kan ikke være problemet, når man burde gribe fat et helt andet sted, nemlig industrifiskeriet.

Erhvervsøkonomisk har lystfiskerturistbranchen glæde af den videnskabelige rådgivning, påpegede hun, altså hoteller og restauranter på land giver større samfundsnytte end erhvervsfiskeri til havs efter truede fiskearter.

Det rekreative fiskeri står faktisk for relativt store mængder, svarede Jacob Jensen. Han vil også hellere tage hensyn til erhvervsfiskere end hobbyfiskere, når der er så få fisk.

Bornholm appellerer om en daglig laks
Bornholms turistorganisation ”Destination Bornholm” appellerer om, at lystfiskere i det mindste må hjemtage én laks per dag af hensyn til den sæsonforlængende turisme, der muliggøres igennem lystfiskeriet, hvilket bidrager til den lokale udvikling.

Et forbud mod trollingfiskeri, hvor en agn trækkes gennem vandet efter en båd, vil betyde et stort økonomisk tab for det bornholmske turismeerhverv, advarer Destination Bornholm.

Danmarks Sportsfiskerforbund opfordrer til at åbne for fritidsfiskeri i Øresund (ICES-område 23), så hver lystfisker kan hale én torsk i land eller indenbords uden for gydeperioden.

Skærpet kurs over for Færøerne
I slutningen af oktober ventes EU-kommissionen at fremlægge forslaget om fiskerikvoter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, der bl.a. vedrører fiskebestande, der deles med Norge og Storbritannien.

EU-kommissionen har tillige foreslået en skærpelse af forordningen om handelsrestriktioner over for tredjelande på fiskeriområdet, som konkret er Norge, Storbritannien, Island og Færøerne. Baggrunden er flere år uden kyststatsaftale om sild, blåhvilling og makrel, oplyste Jacob Jensen. (Dj/171024)
— —
MANDAT TIL SKARPEST MULIGE KLIMAMÅL I 2040
Lars Aagaard: Enorme subsidier til atomkraft vil forvride elmarkedet

Af Claus Djørup
EU-kommissionen foreslår et klimamål i 2040 på 90 procent CO2-reduktion i forhold til 1990. Danmark går EU forhandlingerne om et klimamål på mindst 90 %

Fem lande støtter et mål på 90 pct., og yderligere seks lande heriblandt Tyskland, Frankrig og Bulgarien støtter et ambitiøst 2040-mål. Der resterer 15 lande, dvs. man risikerer at ende under 90 % snarere end højere.

Det er for tidligt at tage stilling til 2035-målet, for logikken er, at EU-kommissionen kommer med et bud på 2035-målet, når man har fastlagt 2040-målet, oplyste klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i et svar til Lotte Rod (R) i europaudvalget fredag 11. oktober, da han forelagde regeringens mandat om EU’s klimamål.

Her voterede et mindretal bestående af Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og løsgænger Theresa Scavenius imod mandatet.

Sidstnævnte kunne ikke få sammenhæng mellem snakken på den ene siden om en essentiel trussel og på den anden side olie- og gasindustriens lederskab og omkostningsbevidst omstilling.

– Vi står klimapolitisk svagt i Europa, fordi så mange andre interesser også skal varetages såsom en gammel tysk bilindustri, selv om den bliver teknologisk udkonkurreret af kinesiske elbiler, anførte Theresa Scavenius.

– Dit billede af Europa er tonet mere i mol end jeg er enig i. Kvotesystemet er et stærkt klimainstrument, som EU har udviklet. Det virker ved at sende et prissignal. Dets integritet er tårnhøj og giver ‘level playing field’ (fair konkurrencevilkår, red.) internt i Europa, replicerede Lars Aagaard.

Atomkraft
Den 5. november kl. 14.30 – den amerikanske valgdag – er EU-energikommissærkandidat Dan Jørgensen (S) til eksamen i EU-parlamentet i form af en tre timers høring, hvor hans holdning til atomkraft ventes at blive endevendt.

Alexander Ryle (LA) tog forskud på debatten: Hvad tænker ministeren om, at den kommende energikommissær har udtalt sig meget skeptisk om atomkraft?

Det havde Lars Aagaard ingen kommentar til bortset fra tillid til, at den danske kommissærkandidat vil arbejde med løsninger, der kan favne Europa.

Derimod dykkede han dybt i Alexander Ryles andet spørgsmål om europæisk atomkraft, som nævnes med en enkelt sætning i politikernotatet om. EU-kommissionen ”forventer, at 90 pct. af elektriciteten i 2040 primært vil være baseret på vedvarende energikilder og dernæst atomkraft.”

Lars Aagaard formanede, at store subsidieprogrammer (Sverige planlægger tilskud og garantier for 400 milliarder. skr., red.) til a-kraft ikke må udkonkurrere andre energisektorer, underforstået sol- og vindkraft.

– A-kraft er en del af det europæiske energimix. I regeringens perspektiv ser det ret tungt ud at sikre CO2-fri el til europæerne, uden at a-kraft er en del af det mix, fastslog Lars Aagaard.

– Vores nabolande har det – nogle har ambitioner om at neddrosle, nogle har ambitioner om at udbygge. I Europa er det nationalstaterne, der bestemmer hvilket energimix de gerne vil have, og denne regering løber ikke rundt og siger til andre lande, at de ikke må have atomkraft. Det overlader vi trygt til deres beslutning, fortsatte Lars Aagaard.

Statsstøtte til at udkonkurrere VE
Med reference til de små modulære reaktorer tilføjede han, at vi skal give os selv den nådesgave, at der kan opfindes nyt.

– Hvis fremtiden viser, at der er nye måder at producere strøm på, som er bæredygtig, hvor man har styr på affald og sikkerhed, og økonomien er i orden osv., så tager vi stilling til det på det tidspunkt, men det er stadig ‘early days’ for nogle af disse teknologier.

Så kom et han aber dabei om statsstøtte til kernekraft.

– Der er også hensyn til nogenlunde fair konkurrence på det europæiske elmarked. Vi skal lige have blik for, at dem, der taler henført om atomkraft, også er i gang med at lave nogle enorme subsidieprogrammer, der gør, at deres energisektor vil udkonkurrere andre landes energisektor, pointerede Lars Aagaard.

EU-kommissionen forventer at præsentere et initiativ om små modulære reaktorer muligvis i forbindelse med en industripakke i foråret 2025.

EU-klimalov revideres
I første kvartal 2025 ventes EU-kommissionens forslag til revision af EU’s klimalov, hvor 90 procentmålet indarbejdes. Lars Aagaard håber, at det sker i god tid inden FN’s klimatopmøde COP30 i Brasilien om godt et år.

Det hjemlige 2030-mål med 70 % CO2-reduktion er i syne, men det betyder langtfra, at regeringen skulle være på vej hen til divanen.

– Vi har vedtagne politiske aftaler, der sikrer, at vi kan nå 2030-målet. Det må man ikke forveksle med, at arbejdet er overstået. (…) Der er masser af implementeringsarbejde. (…) Med min relativt korte ministererfaring kan jeg sige, at der er mere arbejde under overfladen, end man tror, for at sørge for, at tingene bliver implementeret og virker, sagde Lars Aagaard.

EU-klimaministerrådsmødet vedtog mandag 14. oktober konklusioner om det forestående COP29 i Baku.

Lars Aagaard varslede over for europaudvalget, at den danske regering under EU-formandskabet i 2. halvår 2025 vil nedtone selvstændige udmeldinger for i stedet at samle EU-landene om et ambitiøst klimamål for 2040 og forhandlingerne på COP 30.
— —

MANDAT TIL BEKÆMPELSE AF MIKROPLAST
390 danske virksomheder skal passe godt på plasticgranulat

Af Claus Djørup
Legetøjsfabrikanten Lego får en årlig udgift på 39.000 kr., når EU går et skridt videre i bekæmpelse af plastforurening.

EU-kommissionens forslag om mindre tab til omgivelserne af plastgranulat svarer til reduktion på mellem 2.100 og 7.300 lastvognlæs råmateriale, der ifølge politikernotatet tabes til miljøet rundt i Europa.

I forordningsforslaget afløses frivillighed af forpligtelse angående reduktion af mikroplastforurening, der omfatter transportører, producenter og lageroperatører.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) fik opbakning i europaudvalget fredag 11. oktober til tidligmandatet. Et mindretal bestående af Liberal Alliance, SF, Konservative Folkeparti og løsgænger Theresa Scavenius voterede imod.

Sidstnævnte konstaterede, at det kun drejer sig om at måle bedre og ikke om forbud og regulering.

Transportører inddrages
Magnus Heunicke listede de obligatoriske krav op til producenters udstyr og procedurer samt udarbejde en plan for risikovurdering for mikroplast, der er under 5 mm og derfor let flyver med vind eller flyder med vand.

Videre skal virksomheder, der håndterer mere end 1.000 ton granulat, certificeres og vurdere, om anlægget lever op til forordningens krav.

Transportører skal foretage kontrol efter losning og lastning og regelmæssigt rengøre containerne. De pålægges tillige at have kost, børste og støvsuger klar, så de små plasticstumper kan fjernes ved et uheld.

Der skal udvikles en standardiseret metode til opgørelse af tab og spild af plastgranulat, så man med Magnus Heunickes ord får styr på det og ikke fægter i blinde.

-Skader på natur ved spild er meget alvorlig, og det har reglerne hidtil ikke levet op til. Der er masser at gøre videre på mikroplastforureningen, men dette er vigtige elementer, vi får sat ind, sagde Magnus Heunicke.

Bureaukrati med tvivlsom miljøeffekt
– Det lyder byrdefuldt for virksomhederne. Er dette virkelig den smarteste måde at gøre det på, spurgte EU-ordfører Alexander Ryle (LA). Han ønskede en bedre balancering mellem erhvervsøkonomiske konsekvenser og miljøeffekt. Det kunne være et godt tilsyn og bøder frem for obligatoriske risikovurderingsplaner, ledelsesmøder, træningsprogrammer og certificeringer.

Med erfaring fra medicinalindustrien anbefalede EU-ordfører Karin Liltorp (M) virksomhederne, at de ikke selv laver alt for komplekse procedurer. Hun diskuterede metodefrihed for at undgå unødvendigt bureaukrati og detailstyring om dokumentation.

390 danske virksomheder
Ca. 280 mindre danske virksomheder, der ligger under skæringsgrænsen på 1.000 ton, vil få en årlig omkostning på gennemsnitlig 12.000 kr. plus 4.000 kr. til omstillingen, oplyser miljøministeren

Ca. 70 større virksomheder, som Lego må formodes at befinde sig blandt, vil få en årlig omkostning på 39.000 kr. i gennemsnit plus 52.000 kr. til omstillingen.

Ca. 40 danske transportører skal finde ekstra 92.000 kr. tom året, mens omstillingen klares for 3.500 kr.

Fundamentet er branchekodeks
I Danmark har ca. 80 % af de relevante virksomheder tilsluttet sig det frivillige branchekodeks Operation Clean Sweep (OCS), dvs. en femtedel står udenfor. EU-reguleringen bygger oven på disse frivillige regler.

Plastgranulat er den tredje største kilde til mikroplastforurening og udgør 7-10 pct. De to største kilder er bildæk, der reguleres i Euronorm-7, og maling, der ventes reguleret i ecodesignforordningen.

Magnus Heunicke afviste Liberal Alliances ønske om at lægge større vægt på balance mellem de erhvervsøkonomiske konsekvenser og miljøeffekt.

– Miljøproblemerne er her så store, at vi må leve med de erhvervsøkonomiske konsekvenser især for de virksomheder, der hidtil ikke har investeret i det, og for nogles vedkommende behandler denne miljøtrussel skødesløs – jeg siger ikke, at danske virksomheder gør det.

– Når det er så stor en forureningskilde til mikroplast i verdenshavene og naturen, så er det behandlet alt for skødesløs nogle steder. Der skal vi stramme op, og naturen er i første række, sluttede Magnus Heunicke.

Aktører
Plastindustrien vurderer i sit høringssvar, at en certificering vil have en begrænset miljøeffekt, da Operation Clean Sweep allerede er udbredt. Derfor bør det være op til den enkelte virksomhed, om den ønsker sin indsats verificeret af en tredjepart.

Dansk Industri bakker om hensynet til de erhvervsøkonomiske konsekvenser og ønsket om international regulering af transport på havet

Plastic Change ønsker opstramninger og kortere frist for gennemførelse af forordningen. Foreningen støtter EU-parlamentets ændringsforslag om dels krav til transport af plastgranulat på havet på linje med øvrige transportører, dels flere mindre virksomheder omfattes.

3F Transport fremhæver, at ansvar for transportører medvirker til både forebyggelse og til uddannelse af de lønmodtagere, som skal håndtere plastgranulat.

Global plastictraktat i Busan
Ungarn ventes at kunne afslutte forhandlingerne i ministerrådet den 17. december om mikroplastforurening. Det er to uger efter en eventuel indgåelse af en international traktat mod plasticforurening.

EU’s miljøministre udstak på deres rådsmøde i Luxembourg mandag 14. oktober retningsliner for EU’s position versus plastictraktaten, som det ungarske EU-formandskab skal forhandle på den femte session i den mellemstatslige forhandlingskomité ”INC-5” (Intergovernmental Negotiating Committee), der afvikles i koreanske Busan fra 25. november til 1. december 2024.

”Ministrene identificerede især mulige områder med fleksibilitet og konvergens for at sikre en effektiv traktat, der fastholder et passende ambitionsniveau i kampen mod plastikforurening, samtidig med at de anlægger en realistisk tilgang,” hedder det i det ungarske referat.
— —
MANDAT TIL ENSARTET OG HELST ENKEL HÅNDHÆVELSE AF PASSAGERRETTIGHEDER
Handicappede sikres assistance på flyrejser

Af Claus Djørup
Handicappede kan få en ledsager gratis med i flyet, hvis kabinepersonalet ikke kan hjælpe passageren.

Det er den eneste rettighed, som ændres i EU-kommissionens forslag om strammere håndhævelse af forordningen om passagerrettigheder.
. Myndighederne skal være mere over fly-, tog- og busselskaber og rederier, der trænerer eller unddrager sig passagerrettigheder.

Her stritter den danske regering mod flere beføjelser til EU-kommissionen, øget kontrol og mere bureaukrati. Transportminister Thomas Danielsen (V) foretrækker at sætte ind der, hvor passagerer klager.

Harmoniseret formular
Hovedindholdet er en blanket, der er ens på alle sprog, så en dansker kan se på den danske klagevejledning, hvis man står i Spanien og skal udfylde en spansk blanket for at kræve refusion. Formularen findes allerede på jernbaneområdet.

– Det er for at sikre ensartethed mellem mellem fly, busser, tog og færger, erklærede transportminister Thomas Danielsen (V) ved forelæggelse i europaudvalget fredag 11. oktober.

Overflødig kontrol
Hans bekymring går på de bureaukratiske omkostninger. Han er imod, at EU-kommissionen kan beordre Trafikstyrelsen om at foretage en kontrol.

– Enhver transportminister vil tage en henvendelse alvorligt, tilføjede han dog.

Generelt er den danske regering imod en generel forøgelse af tilsynstrykket på noget, der er velfungerende i Danmark om end ikke i hele EU. Thomas Danielsen vil hellere som i dag målrette tilsynstrykket dér, hvor der er klager.

Mandat med stor vægt på enkelhed
Et mindretal bestående af Enhedslisten og europaudvalgets løsgængermedlem voterede imod.

Forhandlingsmandatet lægger ‘stor vægt’ på, at
1) EU-kommissionen ikke tildeles bemyndigelse i større omfang vedrørende kontrol af konkrete virksomheder,
2) de administrative byrder nedbringes for transportoperatører, billetformidlere, terminalforvaltere og nationale myndigheder,
3) transportører skal ikke udbetale dobbelt refusion til passagerer, og
4) den håndhævende myndigheds tilsynsopgave forenkles.

For det femte lægges vægt på, at passagerne sikres en mere gennemskuelig og effektiv klageproces.

Håndhævelse og ikke rettigheder
EU-ordførervikar Lotte Rod (R) og løsgænger Theresa Scavenius forsøgte forgæves at overtale transportministeren til at ”lægge stor vægt” på det sidste.

Dette er et mandat i forhold til forhandlinger om rammer for håndhævelsen og ikke for selve passagerrettighederne, understregede Thomas Danielsen.

– Det rammer passagerne, hvis vi ikke får håndhævelsen på plads, men det er ikke passagerne, vi skal forhandle om. Hvis man skruer alt for meget op for alle mulige andre parametre, så får vi dyrere og mindre attraktive produkter og i sidste ende en mindre og dårligere brug af den kollektive trafik, erklærede Thomas Danielsen.

Havne slipper i praksis
Det indgår i EU-kommissionens forslag, at luftfartsselskaber, transportører, terminaloperatører på havnen, havnemyndigheder, busterminalers forvaltningsorganer, jernbanevirksomheder, stationslederne, billetudsteder, rejseagenter og rejsearrangører skal sikre, at oplysninger om passagerrettigheder formidles til passagererne ved hjælp af elektroniske kommunikationsmidler.

I sit høringssvar glæder Danske Havne sig over, at oplysningerne fremover skal gives digitalt, hvorved havne og havneterminaler bliver overflødige i kommunikationen om passagerers rettigheder.

Forbrugerrådet Tænk efterlyser en automatiseret procedure for betalinger til forbrugerne ved forsinkelser og aflysninger samt en forbedret konkursbeskyttelse. (Dj/171024)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.