Kompromis om 2015-budgettet i ministerrådet
Af Claus Djørup
EU-formandslandet Italien har samlet EU-landenes finansministre om et kompromis om budgettet for 2015 på 1081 millioner kroner, der holder sig på én komma nul procent af bni, når der slås ud med armene og kun regnes med én decimal.
Forpligtelsesbevillinger udgør af 1,04 % af EU’s samlede bruttonationalindkomst, mens betalinger svarer til 1,00 procent af bni.
Ministerrådets budgetkompromis blev indgået i Coreper – medlemslandenes ambassadørforsamling – samtidig med EU-parlamentets godkendelse tirsdag 15. juni af Jean-Claude Juncker som kommissionsformand.
EU-kommissionens stigninger barberet med omkring en femtedel
Forpligtelserne stiger med 1,7 % i forhold i forhold til det oprindelige 2014-budget, så det udgør 145,08 milliarder euro (decimalerne er fra den officielle tekst, og de levner kun plads til afrundingsafvigelse på under 5 millioner euro, dvs. under 37 mio. kr.).
EU-kommissionen foreslog en stigning på 2,1 procent, så her er barberet 0,4 procentpoint.
I forhold til det oplæg, som finansminister Bjarne Corydon (S) fik et kritisk mandat til i europaudvalget 20. juni, er betalingerne – den kontante afregning – reduceret fra 1,02 til 1,00 % af bni, så de sættes til 140,00 milliarder euro (decimalerne er som sagt fra den officielle tekst).
Med andre ord er stigningen i betalinger beskåret med 0,9 procentpoint fra 4,2 % til 3,3 % i forhold til 2014-budgettet.
Vækst og forskning tilgodeses
Den danske mærkesag er konto 1A “job og vækst”, som tillige omfatter forskning, fordi den giver såkaldt europæisk merværdi.
Her øges forpligtelser med 3,9 % og betalinger med 24,5 %. Det er henholdsvis den næststørste og absolut største procentvise forøgelse. Gennemsnittet er henholdsvis 1,7 % og 3,3 %.
Landbrugsbudgettet fylder relativt mindre med en beløbsmæssig stigning på 0,2 procent.
Kontingentstigning på 700 mio. kr.
EU-kommissionens udspil betød en ekstra udskrivning for Danmark på cirka 900 millioner kroner, så kontingentet kom op på 21,3 milliarder kroner.
Budgetkompromiset sparer Danmark for mindst et par hundrede millioner kroner, hvis det ellers går igennem EU-parlamentet uden nye forøgelser.
Corydon: Mismatch mellem EU-budget og finanspolitisk virkelighed
– Der er et mismatch mellem egne økonomiske anliggender og de regler, der sætter rammer for hvad vi kan og bør i medlemslandene, sagde finansminister Bjarne Corydon (S) i sin kritik af EU-kommissionens budgetpolitik ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 20. juni.
– Jeg beder om mandat til at spille Danmarks kort bedst muligt. Det giver større vægt end når man sagde automatisk nej, sagde Bjarne Corydon.
Han forsikrede, at han går efter den lavest mulige regning. Følgelig ville han ikke indvi andre i, hvad regeringen opfatter som et acceptabelt udgiftsniveau.
Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance afviste rutinemæssigt at støtte regeringens forhandlingsposition.
Finansministre kvier sig ved regningen
Anne E. Jensen (V) tog afsked med EU-parlamentet og sin centrale plads i budgetforhandlingerne med en opsang til finansministrene om at interessere sig mere for forpligtelsesbevillinger i stedet for betalingsbevillinger.
– Problemet er, at EU-landenes finansministre i begrænset omfang interesserer sig for de første og politiserer de sidste.
– Det er jo her de konkret skal have penge op af lommen, men de burde have mere fokus på hvad de faktisk har forpligtet sig til at betale, skrev Anne E. Jensen i sit nyhedsbrev. (Dj/160714)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.