Rasmus Helveg Petersen: EU-metoden med 17,5 % diskontering skader grøn omstilling. Foto: Fagpressen.eu
Af Claus Djørup
Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) kritiserer EU-kommissionens høje rentesatser på op til 17,5 procent i beregningen af omkostningerne ved energieffektivisering.
De ekstra omkostninger sættes til årligt 22 milliarder euro (164 mia. kr. eller ca. 328 kr. per indbygger) for at nå 30 procent energieffektivisering i 2030 i hele EU.
Det er et bruttobeløb. Gevinsterne er ikke modregnet ved eksempelvis – som Rasmus Helveg Petersen nævner – at sænke importen af russisk gas med 80 procent.
EU-kommissionens regnemetode er kommet for dagens lys i forbindelse med udspillet om energieffektivisering. Klima- og energiministen bryder sig ikke om, at kommissionen på denne måde gør vedvarende energi “afgjort dyrere”.
– Vi uenige på dette punkt. Vi arbejder med det og anfægter det. Vi synes, at det er forkert, siger Rasmus Helveg Petersen efter europaudvalgsmødet fredag 10.oktober.
Her luftede han for første gang offentligt regeringens tre år gamle kritik af EU-kommissionens scenarieberegninger for at mangle samfundsøkonomiske analyser.
Dansk Byggeri: EU-kommissionen undervurderer boligrenovering
Kritikken skubbes frem af både Dansk Byggeri og grønne organisationer som Det økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening, Verdensnaturfonden og (O)VE.
Kommissionens modelberegninger undervurderer potentialet for energieffektivisering, advarer Dansk Byggeri.
Den høje diskonteringsrente fører til overvurdering af de nødvendige investeringer samt manglende inddragelse af ikke-energimæssige fordele, anfører de i høringssvar til Energistyrelsen.
Diskonteringsrente 17,5 % for husholdninger
EU-kommissionen bruger graduerede diskontereringsrenter til brug i fremskrivninger fra EU-energisystemmodellen PRIMES, der tog sin begyndelse in 1993 med omdrejningspunkt i Athens tekniske universitet.
Satsen sættes til 17,5 % for husholdninger, 12 % for industri, serviceerhverv og vej- og flodgodstransport, 9 % for elproduktion og 8 % for offentlig transport.
Holdninger og serviceerhverv sænkes dog til henholdsvis 12 % og 10 % fra 2020.
I en samfundsøkonomisk analyse ville man anvende én diskonteringsrente på tværs af alle sektorer.
Ingen samfundsøkonomisk analyse
EU-kommissionens PRIMES model med de afskrækkende rentesatser indeholder netop ikke samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Derfor er den med danske øjne forkert eller i hvert fald utilstrækkelig i sin energipolitiske planlægning.
Husholdninger investerer i husrenovering, og disse investeringer bliver altså væsentligt ringere stillet end investeringer i energiforsyning. Det fører til præference for udbygning af energisystemet frem for at energibesparelser.
Kommissionens model er en fremskrivning med forbrugerpræferencer. Den høje diskonteringsrente for husholdninger skyldes, at de er mere træge i reaktionen på bl.a. energi- og teknologipriser.
Dansk rentesats nedsat til 4 %
Den danske diskussion med kommissionen har stået på i tre år uden større succes.
I samme periode har det danske finansministerium nedsat sin samfundsøkonomiske diskonteringsrente – kalkulationsrenten – i to omgange til 4 procent i de første 35 år, 3 procent for de næste 35 år og 2 procent for årene efter år 70.
Den blev nedsat fra 6 til 5 procent i foråret 2011 og atter sat ned i maj 2013, om end forventningen var en nedsættelse til 3 eller 3½ procent. Det krævede S, R og SF i foråret 2011, men det beslutningsforslag lå ikke øverst i finansminister Bjarne Corydons (S) bunke.
Finansministeriet indregner et risikotillæg, selv om der er tale om en beregningsteknisk rente til brug ved sammenligning af alternative projekter og ikke en bankrente.
Nutidsværdi
Kalkulationsrenten anvendes til at finde den samfundsøkonomiske nutidsværdi, altså diskontering. En forholdsvis høj sats udelukker langsigtede især miljø- og klimainvesteringer.
Diskonteringen har betydning for vurderingen af investeringsvalg. Jo højere rente, desto mindre attraktivt står langsigtede investeringer som vindmølleparker og fjernvarme i forhold til alternativer med kort tilbagebetalingstid.
Tyskland har ikke en centralt fastsat kalkulationsrente, men man opererer med godt 3 procent.
Markedet for energieffektivisering ca. 2 billioner kroner
Den internationale energiorganisation IEA vurderer markedet for energieffektiviseringer til mellem 310 mia. og 360 milliarder dollar (i gennemsnit 1954 milliarder kroner svarende til det danske bnp).
IEA har også et andet tal: Medlemslandenes energiforbrug er 60 procent lavere end det ville have været uden de seneste 40 års effekvisering. Med andre ord ville energiforbruget have været to en halv gang større alt andet lige – hvad det sjældent er. (Dj/141014)
www
EU-kommissionens konsekvensvurderinger af energipolitik 2020-2030 (bl.a. s. 76 og 164, søg på ‘discount rate’)
Klima.- og Energiministeriets notat om EU-kommissionens oplæg ang. energieffektivitet
IEA’s omtale af sin rapport om energieffektiviseringsmarkedet
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.