Fødevareminister og EU-kommissær: Mere fødevareproduktion med færre ressourcer

Af Claus Djørup / Maskinbladet
Den svenske regering planlægger at forhøje investeringsstøtten til jordbrugere i landets fire nordligste len (amter/regioner) fra 30 til 40 %, hvis EU-kommissionen ellers godkender initiativet. Ønsket om mere madproduktion begrundes med fødevaresikkerhed og beredskab.

Det tema om fødevaresikkerhed og landmænds innovation og konkurrencedygtighed – grøn omstilling samtidig med større produktion – var på menuen under det uformelle møde for EU’s landbrugs- og fødevareministre den 7.-9. september.

Det handler både om øget produktion til den voksende befolkning og grøn omstilling, og derfor skal der anvendes nye teknologier, fastslog fødevareminister Jacob Jensen (V) på det afsluttende pressemøde i Forum.

Fødevareuafhængighed
En ny landbrugsreform – Common Agricultural Policy, CAP – forhandles parallelt med EU’s syvårige budgetramme for 2028-2034.

EU-kommissæren for landbrug og fiskeri, luxembourgeren Christophe Hansen, lægger stor vægt på fortsat europæisk autonomi i fødevareforsyningen, fordi mad bliver i stigende grad brugt som politisk våben.

– Jeg ønsker ikke, at nogle andre steder i verden skal bestemme vore fødevarers kvalitet og hvad vi skal spise. Vi skal producere mere med færre ressourcer, sagde Christophe Hansen.

Så det var oplagt at spørge EU-kommissæren, om han ville anbefale, at Danmark ikke omdanner store landbrugsarealer til skov?

– Jeg vil lytte nøje til svaret, indskød Jacob Jensen med et smil, inden EU-kommissæren svarede.

– Det er ikke kun fødevaresikkerhed og forsyning, som er vigtige, men at landbruget også kan bidrage på andre områder, indledte Christophe Hansen sit svar.

Landboliv øger militær sikkerhed
I de tre baltiske lande og Finland leverer landbobefolkningerne et stort, anerkendelsesværdigt bidrag til den fysiske sikkerhed ved sin tilstedeværelse i ellers øde områder.

– Hvis der ikke var land- eller skovbrug og den medfølgende bosætning og infrastruktur, ville der ikke været meget tilbage i disse regioner, fortsatte den luxembourgske kommissær.

Videre er der et stort potentiale i energiproduktion for landbruget, hvilket kan give en mere bedriftsøkonomi i et erhverv, der er præget af fluktuerende korn- og kødpriser.

– Arealanvendelsen er selvfølgelig medlemslandenes kompetence. Der er europæisk lovgivning for bl.a. naturbeskyttelse, men det er op til medlemsstaterne at træffe beslutning, og EU-kommissionen vil ikke pålægge, hvad der det er den rette vej. Det er op til medlemsstaterne at beslutte, pointerede Christophe Hansen.

– Det er værdsat, kommenterede Jacob Jensen.

Belønning for bedre dyrevelfærd
Jacob Jensen afviste, at dyrevelfærd er glemt, tværtom. Flere forslag er undervejs, hvor nye dyretransporter står først med mulig vedtagelse i ministerrådet under det danske EU-formandskab.

Man kan have de mest strikse regler, men hvis man ikke kontrollerer og håndhæver dem, så er de ineffektive, sagde Christophe Hansen og medgav, at der er forskel på kontrollen rundt i medlemslandene.

– Vi skal kontrollere mere, erklærede EU-kommissæren. Det gælder ikke blot dyrevelfærd, men også importerede produkter, hvor man baserer sig på certifikater frem for fysisk kontrol. Der er initiativer på vej, der styrker kontrollen også for import fra tredjelande.

Christophe Hansen håber, at EU-parlamentet om nogle uger godkender en forenklingspakke, hvor medlemslandene kan kompensere landmænd for at gøre noget ekstra for dyrevelfærd.

EIB-agrolån
Der er ikke færre midler, men mere ansvar for medlemslandene, og der er potentiale for, at støtten ydres hvor der er størst behov, siger landbrugskommissæren om EU’s landbrugsstøtte i den næste budgetperiode.

Han fremhæver generationsskifte, hvor EU-kommissionen arbejder tæt med Den Europæiske Investeringsbank om lån til unge landmænd.

EP kræver mere støtte
Trods eksportoverskud burde landbrugsstøtten snarere øges end reduceres, fremgår det af EU-parlamentets vedtagelse onsdag 10. september.

MEP’erne ønsker et større, selvstændigt landbrugsbudget efter 2027 med mindre bureaukrati for landmændene og incitamenter til at nå miljømæssige og sociale mål, oplyser EP’s pressetjeneste.

EU’s fælles landbrugspolitik (CAP) må ikke integreres med andre finansieringsområder eller blive en del af en bredere finansieringsramme, der anvendes af medlemslandene til andre formål end landbrug.

Direkte indkomststøtte bør udbetales til alle aktive, professionelle landmænd efter en arealbaseret model. Udvikling af landdistrikter skal støttes uafhængigt af samhørighedspolitikker, hedder det.

Eller som den konservativ-kristendemokratiske gruppe, EPP, sammenfatter det: Lad landmænd være landmænd og skær ikke i støtten! (Let farmers farm, don’t cut funds) (Dj/110925)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.