223 millioner kroner på vej til tørkeramte landmænd

Af Claus Djørup
Tørkepakken til landbruget er ikke blevet større, fordi Danmark så ville støde ind i EU-statsstøtteregler, der i landbrugssektoren kendes som ”de minimis”.

– Vi drøftede undervejs, om vi kunne give landmændene en tilbagebetaling af jordskatten for i år. Regeringen vurderede, at det ville være i strid med statsstøttereglerne i EU, siger fødevare- og landbrugsordfører Simon Kollerup (S).

Regeringens aftale fra 28. september med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om en håndsrækning til landbruget yder en økonomisk støtte på 222,9 millioner kroner ud af tørkepakkens samlede 382,9 millioner.

De sidste 160 millioner øremærkes omfordeling af jord, som fordeles med 10 millioner til konventionel bygning af marker og 150 millioner til multifunktionel jordfordeling.

De knap 223 millioner er suspension af produktionsafgifter næste år – altså i 2019: Det ville være ulovlig statsstøtte at annullere afgiften med tilbagevirkende kraft i år.

Danmark har i forvejen valgt at bruge EU-landbrugspolitikkens fleksible muligheder til direkte landmandsstøtte frem for frivillig overførsel af EU’s landbrugssubsidier til landdistriktsformål.

– Regler for de minimis har ikke været relevante, for vi har allerede kompenseret landmænd op til det niveau, konstaterer Simon Kollerup.

Man andre ord risikerede man at skulle kræve pengene tilbage, hvis man gik læn gere.

Axelborg ærgerlig over EU-juristeri
Det er Landbrug & Fødevarer – i forne tider Landbrugsrådet – ganske uenig i.

– EU-regler og bureaukrati i ministerier og styrelser har umuliggjort en ordentlig løsning for nu, skriver Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer, i en pressemeddelelse 28. september.

– Jeg ved, at regeringen har kigget på alle muligheder og forsøgt at strække sig endog meget langt. Når vores ønsker om eksempelvis annullering af jordskatten alligevel ikke bliver til noget, så er det i min optik ikke politikernes velvilje, der har manglet, men alt for rigide regler, der har spændt ben for os, fortsætter Lars Hvidtfeldt.

Hver femte bedrift med dårlig økonomi
Tørkepakken vil i bedste fald redde ganske få landmænd fra konkurs, vurderer Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i L&F’s rådgivningscenter SEGES, over for L&F’s netsted.

Han estimerer landbrugets tørketab til over 6 milliarder kroner.

– Inden tørken var der 1700-1800 landbrugsbedrifter med en uholdbar økonomi. Efter tørken gælder det omkring 2000 bedrifter. Det svarer til over 20 procent af alle heltidsbrug, hvoraf en stor del er akut truet af konkurs, skønner Klaus Kaiser.

– Det vil tørkepakken efter min vurdering kun hjælpe meget marginalt på. Reelt giver tørkepakken kun direkte lempelser på cirka 220 millioner kroner, og det er alt for lidt i forhold til det samlede tørketab, siger Klaus Kaiser.

– I alt bliver cirka 500 ekstra landbrug kastet ud i krise alene på grund af tørken. Særlig hårdt ramt er cirka 250 bedrifter, som bliver direkte konkurstruede, men som ville have kunnet klare sig under normale vejrforhold, konkluderer erhvervsøkonomen.

35 % lavere kornhøst
Dakofos seneste høstprognose, som Landbrugsavisen.dk omtaler 1. oktober, lyder på 6,5 millioner ton korn.

“Det er et fald fra 10 millioner ton sidste år, og dermed er høsten 35 procent mindre,” skriver mediet.

Dansk modstand mod national støtte
I april stemte Danmark formentlig som et af få lande nej til EU-kommissionens forslag om at hæve støtteloftet med begrundelsen, at det kunne ”føre til større variationer i subsidieringen af landbrugere på tværs af medlemsstaterne”. (Dj/011018)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.