EU-plan om klimaneutralitet i 2050

Margrethe Vestagers optakt til EU-kommissionens 2050-klimastrategi med to 40 procent’er

Af Claus Djørup
EU-kommissionens klimastrategi vil operere med to “40 procent” for at blive klimaneutral i 2050.

2030-målene sikrer 60 procent, altså mangler endnu 40 procent.

Det fordrer et løft i investeringer i energi og el-infrastruktur fra 2 % til 2,8 procent af bnp, altså en forøgelse på 40 procent.

EU-kommissionen offentliggør onsdag 28. november sit oplæg til en langsigtet klimastrategi frem til 2050 som aftalt i Parisaftalen, oplyser konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

Med strategien følger et forsigtigt bud på, hvad det koster at lade stå til. Tallet får vente til klimastrategiens fremlæggelse, men “alternativet er ikke småting”, som Margrethe Vestager udtrykker det.

Klimaplanen diskuteres på et EU-topmøde til maj i rumænske Sibiu, hvor præsident Klaus Johannis var borgmester 2004-2014.

Når langt med eksisterende teknologi
Klimastrategien om netto nuludledning i 2050 indeholder et arbejdspapir med otte scenarier, som i vekslende grad bygger på kendt teknologi, kendt men ikke afprøvet teknologi samt hvad der er brug for af nye teknologier, så man med den danske EU-kommissærs ord får et kontinuum.

- Idéen er at vise, hvor meget man faktisk kan komme med eksisterende teknologier, siger den danske EU-kommissær.

- Vi fremlægger en klar fortælling og forpligtelse om at være neutrale i 2050. Den bygger på de vedtagne mål for 2030 uden at ændre dem.

- Vi når kun 60 % reduktion, hvis vi ikke gør mere. Vi kan godt nå 2030-målene, men der skal yderligere handling for at nå 2050-målene.

Behov for mere forskning og udvikling
- Scenarierne bygger på i stor udstrækning på kendte teknologier eller teknologier, der er tæt på at komme på markedet. Det ændrer ikke, at det er lysende klart, at der er brug for mere forskning, mere udvikling og mere innovation.

- Klimaneutralitet vil bl.a. kræve, at hele elsektoren bliver CO2-fri, at man kan opbevare/opsuge/neutralisere CO2-udslip, for vi kommer ikke til at leve i en verden uden CO2-udslip.

- Det at være klimaneutral i 2050 gør, at man netto bliver neutral. I fagsproget kaldes det “sinks”. Det kan være naturområder, som er særlig velegnede til at opsuge og lagre drivhusgasser. Det kan være at bruge biomasse, hvor man opfanger CO2 for at kompensere f.eks. landbrugets CO2-udledninger.

Sikkerhedspolitisk frihed og ren luft
- Vi lægger også op til at diskutere, hvordan man vil bruge den frihed, der kommer med at være netto CO2-neutral eksempelvis i forhold til det sikkerhedspolitiske billede. Når man når dertil, har man en anden import/eksport af elektricitet og andre energikilder, og derfor får vi nogle andre frihedsgrader inden for sikkerhedspolitik.

- Derudover er der enorme sidegevinster ved forbedret luftkvalitet og anden forurening, som bliver mindre

- I dag ligger investeringerne i energisektoren og el-infrastruktur cirka på 2 procent af bnp. Beregningerne viser, at det skal vokse til cirka 2,8 procent, dvs. det skal ligge på omkring 520-575 milliarder euro (omkring 4100 milliarder kroner årligt, red.) for at opnå klimaneutralitet, oplyser Margrethe Vestager.

- Man skal se for sig nogle ret betydelige investeringer og derved også jobskabelse, som ligger i den grønne omstilling.

Mange af investeringerne i VE-produktion har en lang afskrivningsperiode. Derfor er det relevant for investorer at kende den samlede strategi, pointerer Margrethe Vestager. (Dj/271118)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.