Færøerne og EU kan atter fiske i hinandens farvande, men aftalen siger intet om ophør af EU’s handelsboykot. Foto: Fagpressen.eu

Af Claus Djørup
Kritikken af fiskerikommissær Maria Damanakis forhandlingslinie blev skruet en tak op under EU-parlamentets fiskeridebat 13. marts, fordi hun endnu ikke har taget sanktionsinstrumentet i brug mod Island.

Parlamentet var overrumplet af makrelaftalen dagen før mellem EU, Norge og det sanktionsramte Færøerne. En resolution vendt mod Færøerne og Island måtte opgives, men sanktionisterne med ireren Pat the Cope Gallagher i spidsen tordnede mod Island, der ikke vil med i den femårige aftale.

– Vi er nødt til at indføre sanktioner mod Island øjeblikkeligt, og det er der flertal for i EU-parlamentet, erklærede Pat the Cope Gallagher i sit indlæg i Strasbourg.

– Damanakis håndtering har været skuffende, og der er en ubegrundet stor andel til Færøerne. Hun brød sit løfte og går imod EU-fiskeriets interesser, mens Norge stod fast mod at sælge den europæiske fiskeriindustri, lød det fra Pat the Cope Gallagher.

Den irske EU-politiker glædede sig dog på sit lands og sin valgkreds vegne over en forøgelse fra 57.000 ton til 105.000 ton makrel til irske fiskere.

Et par spanske EU-parlamentarikere anmodede kommissionen om at sikre, at den spanske kvoteforhøjelse også kom fiskere i henholdsvis Galicien og Baskerlandet til gode.

Den tyske socialdemokrat Ulrike Rodust prøvede at hæve sig over lokale fiskeriinteresser, som har ført makrelkrig i fire år: – Det er et nederlag for internationalt samarbejde, når gode venner ikke kan blive enige. Vi skal også arbejde sammen med parlamentarikere fra Norge og Island.

DANSK MEP: ABSURD FISKERIPOLITIK
En enkelt dansker fik taletid. Folkebevægelsen mod EU’s Rina Ronja Kari, som for nylig overtog Søren Bo Søndergaards mandat i EP som afsæt for sit spidskandidatur til EP-valget 25. maj, opponerede mod EU’s fiskeripolitik.

– Tillykke med aftalen fra i går. Det er positivt, at det går fremad, men problemet er ikke løst, når Island ikke er en del af aftalen.

– Striden viser, hvor absurd EU’s fiskeripolitik er. Den handler ikke om overfiskeri og bæredygtighed – nej, den handler om penge. Alle er enige om, at makrellen er flyttet, og derfor var det heller ikke mærkeligt, at Færøerne og Island ønskede at fange mere i deres farvande.

Makrelkrigen udstiller ikke bare EU’s griskhed. Når man tvinger Danmark til at indføre sanktioner over for en del af det danske rigsfællesskab, så udstiller det hvor absurd EU er.

DROP SANKTIONSSNAK
– Jeg vil virkelig opfordre kommissionen til ikke at gå videre med sanktioner over for Island. Sanktioner løser ikke dette problem. Der skal i stedet en aftale på bordet, sluttede Rina Ronja Kari.

– Sanktioner er en mulighed, men jeg synes, at vi skal glæde over den gode mulighed med samarbejde med to lande (Norge og Færøerne, red.), sagde den polske budgetkommissær Janusz Lewandowski, som vikarierede for den græske fiskerikommissær.

Hun kunne ikke deltage i fiskeridebatten hin torsdag på grund af en ministerkonference i Thessaloniki med undertegnelse af en international erklæring om bæredygtigt fiskeri, hvilket EP’s formandskab – formandskonferencen – ikke tog højde for.

GRØNLAND TRÆKKES IND I KYSTSTATERS STRIDIGHEDER
EU-kommissionen vil gøre et forsøg til på at få Island med i makrelaftalen, bekræftede Janusz Lewandowski.

Grønland bekymrer også EU-kommissionen, fordi Grønland ikke har status som kyststat, oplyste Janusz Lewandowski stillede yderligere detaljer i udsigt i et kommende møde mellem EU-parlamentet og Damanaki.

Grønland er ved at blive en stor makrelnation. Naalakkersuisut har jævnligt forhøjet kvoten for forsøgsfiskeriet med makrel, så det den nu er oppe på 100.000 ton, som ikke mindst islændinge fisker.

Islandske og grønlandske fiskerederier har investeret store summer i pelagisk fangstkapacitet og ville tabe flere hundrede millioner kroner ved makrelaftalen, forklarer det norske medie Kystmagasinet.no.

ISLAND ERKLÆRER MAKRELKRIG MELLEM FÆRØERNE OG GRØNLANDIslands fiskeriminister, Sigurður Ingi Jóhannsson, føler sig stukket i ryggen af Norge og Færøerne, fremgår det af hans pressemeddelelse om trelandeaftalen om makrel.

Den islandske regering indforskriver Færøerne som norsk allieret mod Grønland. Det skulle fremgå af aftalen, at aftaleparterne ikke må sætte fartøjer ind i fiskeriet ved Grønland.

Norge forsøgte i sidste øjeblik at blokere Grønlands opbygning af sit makrelfiskeri, hvilket medvirkede til Islands nej til aftalen, oplyser Sigurður Ingi Jóhannsson.

GRØNLANDS FISKERIINDUSTRI PROTESTERER
Den officielle islandske udlægning tiltrædes af bestyrelsesformand Henrik Leth, Polar Seafood Greenland A/S.

– Det kan kun opfattes, som et forsøg på at forhindre Grønland i selv at udvikle sit fiskerierhverv, hvilket jo ikke er i harmoni med de smukke ord på rigsmøderne og EU’s såkaldte partnerskabsaftaler, skriver bestyrelsesformand Henrik Leth i en pressekommentar.

Henrik Leth, som tillige er formand for Grønlands Arbejdsgiverforenings Brancheudvalg for Fiskeri og Eksporterhverv, opfordrer naalakkersuisut (Grønlands selvstyreregering) til at protesterer over for EU og den danske regering mod de elementer i aftalen, der er rettet mod Grønland.

EU’S SILDEBOYKOTEU’s boykot af færøske silde- og makrelprodukter og Færøernes to internationale sagsanlæg mod EU-kommissionen nævnes ikke i forbindelse med aftalen, som også omfatter andre fiskearter.

Trods de igangværende handelssanktioner indgår det i aftalen fra 12. marts, at Færøerne og EU kan fiske makrel i hinandens farvande.

Det fører til forventning om, at EU og Færøerne snart indgår en aftale om kvoter for den atlantoskandiske sild.

Det virker paradoksalt at opretholde boykot af færøske makrelprodukter, når der er indgået en aftale om fiskeri i hinandens farvande, men et paradoks er blot en tilsyneladende modsætning. I rå fiskeripolitik kan logikken være svær at gennemskue. (Dj/160314)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.