SF og Enhedslisten: EU-penge til asylansøgere
Af Claus Djørup
Finansminister Bjarne Corydon (S) har fået et luksusproblem. Forlydendet om tilbagebetaling fra EU på 2,4 milliarder kroner i for meget EU-kontingent får regeringens parlamentariske grundlag – og nok også enkelte fra egne rækker – til at sløjfe nedskæringen på ulandsbistanden for at dække øgede flygtningeudgifter.
SF og Enhedslisten har allerede inddraget dette returkontingent i finanslovforhandlingerne om øgede udgifter til flygtninge og nedskæringer på 2,5 mia. kroner på ulandsbistanden, bekræfter de to partier.
– Efter vores opfattelse er det 2,4 milliarder, der er mere til rådighed. Dem kan man så bruge til at dække det ekstra hul, der er kommet i 2015, så vi sørge for at behandle asylansøgerne ordentligt, uden at det går ud over velfærden, siger finans- og skatteordfører Frank Aaen (EL).
Statsministeren: Alt for tidligt at bekræfte beløb
Hvornår kommer de 2,4 milliarder og skal pengene bruges til afdrag på statsgæld, øgede asyludgifter og/eller noget tredie?
– Jeg tror, at vi lige skal slå i koldt vand i blodet. Der er mange ting, der ikke er afklaret endnu i forhold til, hvad Danmark skal have tilbage, så jeg vil ikke gå ind på det tal, som du nævner. Jeg vil ikke bekræfte det tal på nuværende tidspunkt, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til Fagpressebureauet.
Revision koster EU 3 mia. kr. i mistet landebidrag
Det ville være finansielt lettest for EU-kommissionen at slå sig sammen med briterne og opgive revisionen af grundlaget for de 28 medlemslandes kontingent.
Bundlinjen viser nemlig, at de samlede kontingentbetalinger nedjusteres med 419,6 millioner euro eller godt 3,1 mia. danske kroner.
Ni lande får uventet regning – 19 lande får kærkomment nedslag
19 lande får penge tilbage. Frankrig får godt én milliard euro, Tyskland 779 mio. euro og Danmark kan se frem til 321,4 millioner euro, altså 2,4 mia. kroner.
Storbritannien får den absolut største ekstraopkrævning på over 2,1 mia. euro eller knap 16 mia. danske kroner.
Holland får den næsthøjeste udskrivning på 642,7 mio. euro.
UK, Holland og Italien betaler ikke uden kamp
Premierminister Mark Rutte udviser mere britisk kølighed i sin afmålte kommentar end premierminister David Camerons vredesudbrud.
– Holland skal betale mere, fordi økonomien er bedre end forventet, men vi vil granske det til bunds og bede om mere detaljerede oplysninger, lød Mark Ruttes første reaktion ifølge Dutchnews.
David Cameron og Mark Rutte overvejer et retsligt skridt, oplyser The Financial Times. Italien er den tredie store taber ved omregningen.
Provisoriske tal
Den britiske avis har offentliggjort EU-kommissionens revision baseret på de nylige ændringer af nationalregnskabsprincipper(se vedhæftet tabel).
EU-kommissionen noterer selv, at der er tale om foreløbige beregninger.
Minus 419,6 mio. €
Ni lande står til en efterregning på samlet samlet 3273,0 mio. euro, mens de resterende 19 lande får et samlet nedslag på 3692,6 mio. euro ifølge The Financial Times. Fortegnene er sat af EU-kommissionens kassemester:
Storbritannien:2125,3
Holland: 642,7
Italien: 340,1
Grækenland: 89,4
Cypern: 42,4
Malta: 13,9
Bulgarien: 7,0
Letland: 6,5
Irland: 6,5
Portugal: -0,5
Estland: -6,4
Slovenien: -17,9
Litauen: -18,2
Tjekkiet: -21,6
Rumænien: -31,4
Ungarn: -32,4
Kroatien: -32,5
Slovakiet: -60,2
Luxembourg: -90,9
Sverige: -132,8
Spanien: -168,9
Belgien: -170,7
Finland: -180,5
Østrig: -294,3
Polen: -316,7
Danmark: -321,4
Tyskland: -779,2
Frankrig: -1016,3
(Dj/311014)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.