Finansiering af konvertering væk fra russisk gas mødes med klima- og østskepsis
Af Claus Djørup
EU-landene får lån og støtte på over 2000 milliarder kroner til at vride sig fri af russisk gas, kul og olie. Pengene skaffes dels fra ubrugte midler i EU’s koronapakke, dels ved udsalg fra lageret af indefrosne CO2-kvoter. Det sidste huer ikke den danske regering.
Finansminister Nicolai Wammen fik alene nej fra DF og NB i europaudvalget fredag 8. juli, da han forelagde sit skeptiske mandat angående EU-kommissionens forslag om EU-støtte til national udfasning af russisk olie og gas.
Salg af yderligere CO2-kvoter fra reserven vil ifølge politikernotatet 1) underminere klimaindsatsen, 2) koste statskassen penge samt 3) udvande princippet om, at koronagenopretningspakken (der på engelsk hedder Recovery and Resilence Facility eller bare RRF) ikke må føre til væsentlige skader (”do no significant harm”) på klima, bæredygtighed, forureningsbekæmpelse, klimatilpasning, cirkulær økonomi biomangfoldighed.
Udvidelse af Repower EU-planen
EU-kommissionen foreslår, at de enkelte EU-lande udvider deres nationale genopretningsplan med et ”Repower EU-kapitel”, der indeholder nye initiativer til afviklingen af fossil energi fra Rusland.
Det skal ske med støtte og lån fra genopretningspakken på op mod 279,4 mia. euro (2082 mia. kr.), der fordeles ved
1) omdirigering af ubrugte lånemidler for op mod 225 mia. kr.,
2) frivillig overflytning af strukturfonds- og landbrugsstøtte for op til 34,4 mia. euro, og
3) ny direkte støtte på 20 mia. euro (141 mia. kr.), der skaffes via øget salg af CO2-kvoter frem til 2026, hvorefter kvotereduktionen øges.
Knap 8 % af et års EU-udledning
Den aktuelle pris for en CO2-kvote på ét ton er ifølge Bloomberg 82,79 euro. Med andre ord vil 20 mia. euro betyde frigivelse af mindst 241.575.069 ton i fire år og sandsynligvis mere, for prisen falder med stigende udbud.
Mængden kan illustreres ved, at knap en milliard ton CO2e svarer til ca. 7,7 % af et års EU-udledning (2020) eller 5½ års dansk CO2-udledning.
”Meget skeptisk”
Regeringen stiller sig ”meget skeptisk” over for forslaget om finansiering via øget salg af CO2-kvoter i ETS
Det øgede kvotesalg vil koste staten 2 mia. kr. i alt frem til 2030 i mistede kvoteindtægter, og det kun hvis kvoteprisen holdes uændret. Danmark er udset til at modtage 633 mio. kr. i direkte støtte.
Østeuropæiske lande får ikke ret meget
-Danmark og ligesindede lande er meget skeptiske over for øget salg af CO2-kvoter. Nogle lande især i Østeuropa er skeptiske over for fordeling af midler, for de mener, at midlerne bør allokeres med hensyn til landenes afhængighed af russisk energi og ikke af de økonomiske effekter af koronakrisen, sagde Nicolai Wammen.
Det sidste eksemplificeres af, at de absolut største modtagere af støtten på 20 mia. euro er Spanien og Italien med tilsammen omkring 8½ mia. euro. Med langt lavere beløb følger Frankrig, Tyskland, Polen, Grækenland og Portugal i intervallet 1-2¼ mia. euro.
EU-ordfører Kim Valentin (V) mener, at finansministrene skal drøfte, om det er inflationsskabende at sende alle genopretningsplanens euromilliarder ud i en tid med høj inflation. Mange forhold er anderledes end for mere end et år siden, da koronagenopretningsplanen blev vedtaget og trådte i kraft 19. februar 2021. (Dj/110722)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.