EU forsøder finanslovforhandlingerne bag disse vinduer med en uventet tilbagebetaling, men kun 30 procent af returkontingentet på godt 2,3 mia. kr. kan frigives til nye udgifter på grund af ØMU-regler og budgetlov. Foto: Fagpressen.eu
Hovedparten af returkontingent båndlægges til statsafdrag
Af Claus Djørup
Danmark står til at få i alt 2336 millioner kroner retur fra EU. Imidlertid er der i bedste fald 700 millioner kroner at smøre de igangværende finanslovforhandlinger med.
– Isoleret set er det et plus på bogen. Så må vi se hvor det samlede regnskab ender. Der er ting der går op, og ting der går ned. Vi opererer med et relativt stort regnskab, så det fulde overblik skal man nok vente med til vi er færdige med forhandlingerne, sagde finansminister Bjarne Corydon (S) efter europaudvalgsmødet fredag 7. november.
Danmarks EU-bidrag i 2015 skønnes nemlig at blive netto 700 millioner kroner lavere end angivet i finanslovforslaget. Heri indgår 1,4 milliarder kroner fra den tekniske justering af landenes kontingenter.
Kontingentjusteringen er udslag af en ny nationalregnskabsmetode og en “bagudrettet teknisk justering” af medlemslandenes bruttonationalindkomst og momsbidrag siden 1995.
To portioner
For det første får Danmark 936 millioner kroner tilbage per 1. december i år i for meget betalt EU-bidrag.
For det andet får Danmark 1400 millioner kroner af de overskydende 9 mia. euro som følge af justeringerne, der er indarbejdet i EU-kommissionens ændringsbudget nr. 6.
EU’s budget skal nemlig altid gå i nul, men de 1,4 mia. kr. blive henregnet til 2015 på grund af overskridelse af skæringsdatoen 13. november for vedtagelse af ændringsbudgettet.
Strukturunderskud bremser
Loftet på 0,5 % strukturelt underskud (konjunkturkorrigeret saldo) overskrides næste år ligger i øjeblikket på 0,8 %. Derfor kan kun en del af returkontingentet (ret beset det sparede EU-bidrag i 2015) spenderes i finanslovforhandlingerne, men båndlægges til finanspolitisk konsolidering (afdrag på statsgæld).
Der er altså 700 millioner ekstra til finanslovforhandlingerne, hvis justeringerne ikke justeres
Enstemmigt mandat
Bjarne Corydon fik europaudvalgets enstemmige opbakning til sit forhandlingsmandat angående kontingetbudgetændringerne.
Han afviser at give afkald på returkontingentet til glæde for især Storbritannien, Holland og Italien, som står til store efterbetalinger.
– Udgangspunktet må være, at vi følger de regler, som vi selv har vedtaget, siger Bjarne Corydon.
Dansk nej til dekort
– Som finansminister har jeg en vis forståelse for de medlemslande, som har et EU-bidrag, der stiger markant. De står selvfølgelig i en svær situation. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der med kort varsel foretages så store ændringer i landenes EU-bidrag, som medlemslandene ikke har en reel mulighed for at forudsige, erklærede Bjarne Corydon.
Remediet er forslag om et udvalgsarbejde, der kan sikre tidlig varsling af medlemslandenes EU-bidrag, så de kan indarbejdes i de nationale finanslovforslag.
Mandater til cypriotisk statsstøtte og dyresundhed
Cyperns ambassadør kan rapportere lettet hjem til Nicosia, at Danmark ikke blokerer for en forlængelse af en afgiftslettelse for diesel i den cypriotiske landbrugssektor.
Fødevareminister Dan Jørgensen (S) fik europaudvalgets skeptiske opbakning til at stemme blankt til den tidsbegrænsede forlængelse. Enhedslisten sagde nej, mens Dansk Folkeparti og SF ikke var repræsenteret på mødet.
Dan Jørgensen åbner for at stemme nej til statsstøtten, hvis andre lande gør ligeså, men Danmark vil ikke være det udløsende land, hvor bare ét land kan nedlægge veto med sit nej.
EU-ordfører Lars Barfoed (K) gik kun med til mandatet, da Dan Jørgensen forsikrede, at vedtagelsen ikke vil have afsmittende virkning, så andre lande kunne komme på samme idé.
Cypern beder reelt om ganske lidt, og det kunne være gennemført ved en notifikation før 1. juli, oplyste Dan Jørgensen. Siden har Cypern afkortet perioden fra 2020 til 2016.
Dan Jørgensen fik tillige mandat til et forordningsforslag vedrørende dyresundhed. Her sagde Liberal Alliance nej. (Dj/101114)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.