Mandat til Erasmus+ med (helst) ingen brugerbetaling på lærlinges udlandsophold

Af Claus Djørup
Man skal vide og ikke tro, når man er minister og ikke ønsker at udfordre ministeransvarlighedsloven. Derfor afstod undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) fra et krystalklart svar om brugerbetaling, da han fredag 31. oktober fik europaudvalgets mandat til Erasmus+ i den næste budgetrammeperiode 2028-2034.

Programmet er en videreførelse af det eksisterende program, der er opkaldt efter Erasmus af Roterdam (1466-1536), som er en af de største tænkere i renæssancen. Der er altså ikke tale om en forkortelse – og dog.

EU-embedsmænd mestrer om nogen kunsten at omdanne navne og ord til akronymer, i dette tilfælde blev ERASMUS til “EuRopean Community Action Scheme for the Mobility of University Students”.

Det handler om støtte til uddannelse, ungdom og idræt garneret med underoverskrifter om livslang læring samt udvikling af færdigheder og kompetencer til både livet og arbejdslivet.

Omstændeligt
Det syvårige budget til Erasmus øges fra 26,2 mia. euro til 40,8 mia. euro (fra 195,2 mia. kr. til 304 mia. dkr.). Det er uden korrektion for inflation, indlemmelse af solidaritetskorpset og det frivillige korps for humanitær bistand samt udvidelse med tredjelande.

Udvidelsen til tømmer- og murerlærlinge og andre erhvervsuddannelser bemærkes som særligt positivt blandt danske politikere.

EU-ordfører Christian Friis Bach (V) sparkede en åben dør op, at han opfordrede til at lave en omnibus på Erasmus-programmet, dvs. gøre det mindre bureaukratisk tungt.

Mattias Tesfaye er enig i, at det er for omstændeligt at blive en del af programmet. Han håber, at EU-kommissionen kan fastholde fokus på forenkling.

Brugerbetaling kan (næsten) udelukkes
Afvisning af brugerbetaling tog den største opmærksomhed ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 31. oktober.

I 2018 fik EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) daværende forskningsminister Tommy Ahlers (V) bekræftelse på, at det er et grundprincip, at der ikke er brugerbetaling på studerendes mobilitetsophold. Gælder det også i det nye Erasmus+?

Enhedslisten fordrede en klar politisk melding om, at regeringen vil arbejde benhårdt mod brugerbetaling på dette område, så det handler om lighed og ikke skævhed i uddannelse.

Mattias Tesfaye forsikrede, at han er imod ulighed i uddannelse, og det er hele regeringen.

– Erasmus er også et støtteprogram, som hjælper med rejseudgifter og andre udgifter i forbindelse med, at man gerne vil tage en del af sin uddannelse i udlandet. Jeg kan bare ikke på stående fod garantere, at der ikke er nogle studerende, som vil opleve at blive mødt med en regning, svarede Mattias Tesfaye.

-Der kan være mange forskellige udgifter, men hele formålet med Erasmus er at bringe den regning ned for at øge mobiliteten. EU-kommissionen har under overskriften ”inklusion” haft en ambition om, at flere udsatte grupper og studerende med særlige behov skal blive en del af programmet. Det er en bestræbelse på inklusion, som vi har bakket op.

-Regeringens generelle holdning gælder også her om, at pengepungen ikke skal afgøre, hvilke uddannelsesmuligheder man har, sluttede Mattias Tesfaye.

Søren Bo Søndergaard voterede ja dels på grund af udbredelsen til erhvervsuddannelse, dels i forventning om at få et skriftligt svar senere, der er lige så godt som i 2018.

LA, DF og løsgænger imod
Et mindretal bestående af Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og løsgænger Theresa Scavenius voterede imod.

Sidstnævnte var bekymret for, at studenterprogrammerne udvandes trods budgetstigningen, der skal dække mere end i den indeværende periode, bl.a. politikudvikling.

”Inden for området støtte til politikudvikling støtter programmet forsøg, forberedelse og implementering af Unionens politiske dagsordener og værktøjer, der dækker færdigheder, uddannelse, ungdom og idræt,” hedder det i politikernotatet. ”Derudover støttes programimplementering, formidling og kommunikation.”

Mandatet lægger stor vægt på
1) støtte til mobilitet og kapacitetsopbygning på alle uddannelsesområder herunder erhvervsuddannelser,
2) medlemslandene får stor indflydelse på gennemførelsen eksempelvis i form af en programkomité,
3) større fleksibilitet, forenkling og tilgængelighed
4) EU-kommissionens indflydelse ikke øges i relationen mellem nationale myndigheder og agenturer (f.eks. European Agency for Special Needs and Inclusive Education (EASNIE) i Odense)
5) forhandlingerne om forslaget ikke foregriber forhandlingerne om den næste syvårige budgetramme

Videre lægges vægt på en stærk international dimension, der styrker kandidatlandenes deltagelse i programmet.

Mandatet omfatter ikke økonomien, som finans- og økonomiministrene forhandler som led i det næste 7-årsbudget. (Dj/031125)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.