Bendt Bendtsen: Den danske regering bør være grønnere end EU-kommissionen

Af Claus Djørup
Klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) skal sendes af sted til forårets energiforhandlinger i Bryssel med et skarpt mandat om energieffektivisering (EE), lyder opfordringen fra Bendt Bendtsen, som er formand for Synergi, der er en interesseorganisation for EE-produktvirksomheder.

Det skarpe mandat skal sige 40 procent bindende og byrdefordelt mål for energieffektivisering i 2030, dvs. forpligtende mål for hvert medlemsland.

Dan Jørgensen siger 40 pct., men uden at nævne det som en forpligtelse eller fordeling af forpligtelsen ud på medlemslandene.

Bendt Bendtsen – tidligere konservativ partiformand, energiforligsforhandlende økonomi- og erhvervsminister og energiordfører i EU-parlamentet – har en one-liner: Energy Efficiency First!

På uddybet dansk: Den grønneste energi er den, som ikke bruges, og der er stadig masser af lavthængende frugter på dette område.

Både VE og EE
-Vi kan ikke komme i mål med Paris-aftalen uden energieffektivitet. Vi er nødt til at producere al det VE, som vi magter, samtidig med at vi er nødt til at lave besparelserne. Energieffektivitet og VE (vedvarende energi, red.) skal fylde nogenlunde lige meget, fastslår han.

Målet for energieffektivitet er strammet fra 32½ til 40 % i Fit for 55-pakken (Klar til 55 %). Målet er sat i forhold til 2007-prognoser for 2030.

-Masser af eksport, masser af arbejdspladser, og det er godt for det hele. Hvis det gøres bindende, vil det betyde en dansk eksport på op til 100 mia. kr. og 15.000 arbejdspladser, tilføjer han.

Bindende energisparemål er et effektivt værktøj
Synergis anden anbefaling, som blev præsenteret for europaudvalget torsdag 16. december, er forøgelse af den årlige energibesparelse fra 0,8 % til 1,5 %, som EU-kommissionen selv foreslår.

Det oprindelige mål stred han for som skyggeordfører, mens Britta Thomsen (S) var hovedordfører i 2010.

-De 0,8 % i energisparemål er det værktøj, som dokumenterbart har givet de største energibesparelser netop fordi det er et bindende mål. EU-kommissionen øger det til 1,5 pct. Jeg tror ikke, at finansministeren er begejstret, men jeg kan berolige med, at Danmark har øget vores energispareforpligtelse, så der kun er et bette nøk tilbage.

Han refererer et tal fra foråret om, at Danmark leverer 127 pct. af målet på 0,8 pct. årligt, dvs. godt én procent.

Skoler og andre kommunale bygninger
En tredje anbefaling er et krav om renovering af 3 % af alle offentlige bygninger og ikke blot statens. Dette er også EU-kommissionens politik, men hidtil er der kun taget tilløb herhjemme i kommuneøkonomiaftalen.

-68 pct. af vores kommunale bygninger har et dårligt energimærke, så det burde være et ‘home-run’. Jeg har desværre noteret, at grund- og nærhedsnotatet forholder sig hverken til 1,5 %- eller 3 %-kravet. Det kan ikke passe, at politikere ikke tager deres egen medicin. Når vi kan opfordre borgerne til at spare på el, så må vi også sige, at når 68 % af kommunale bygninger har et dårligt energimærke, hvorfor så kun statens bygninger?

-Hvis kommunerne investerende 5 mia. kr., ville det give en energibesparelse per år på 428 mio. kr. Der er en tilbagebetalingstid på omkring 12 år. Hertil kommer en øget indlæring i undervisningen. Det koster et skoleår i indlæring, når elever sidder i dårligt indeklima, anfører Bendt Bendtsen.

Konservativt beslutningsforslag
Det er netop hvad hans partifælle, energiordfører Katarina Ammitzbøll (K) foreslog i et beslutningsforslag (B239) i foråret.

Det endte med en udvalgsberetning sammen med regeringsblokken og Frie Grønne, der uforpligtende fremhæver det positive ved en renoveringsrate på 3 pct. i kommuner og regioner.

Venstre afviste at gå med i flertallet, da der ikke blev anvist finansiering.

Grøn symfoni
Bendt Bendtsen var rapportør (hovedordfører, betænkningsskriver), da EU-parlamentet vedtog det første bygningsenergidirektiv (KOM(2016)0765) i oktober 2017, og det trådte i kraft 19. juni 2018.

-Nu går man fra langsigtede strategier til nationale planer for renovering, siger han om EU-kommissionens forslag fra 15. december til et revideret direktiv om bygningsenergi, der på engelsk hedder Energy Performance of Buildings Directive (EPBD, KOM(2021)0802).

Energieffektivisering er i dag mere end blot termostater, stenuldsisolering og vinduer. EE 2,0 er monitorering af bygninger, energimærker, sektorkobling (f.eks. vindstrøm til biler), digitalisering og kunstig intelligens.

-Det er en kæmpe symfoni, EPBD er kalibreret til at passe til både ETS’en (CO2-kvotehandelssystemet, red.) og de grønne midler, der nu ‘releases’ (genopretningsfonden, red.). Det der godt med store ambitioner, men nu er vi kommet til, at vi skal være konkrete, siger Bendt Bendtsen.

EU-kommissionen grønnere end foregangsland
Med andre ord peger Bendt Bendtsen på, at det grønne foregangsland Danmark risikerer at være mindre ambitiøs end EU-kommissionen. Om det bliver tilfældet? Det vil fremgå af Dan Jørgensens forhandlingsmandater til februar eller snarere den 3. marts i europaudvalget forud for miljø- og klimaministerrådsmødet den 17. marts under fransk ledelse.

-Jeg håber, at vi også kommer til at se de 40 % i dansk politik. Der bliver lagt en bund for de nationale kræv på minimumsstandarder. Jeg havde gerne set, at det havde været mere ambitiøst, men landene kan selv sætte deres egne nationale mål frem til 2040 og 2050. Hertil kommer, at det spiller sammen med genopretnings-, samhørigheds- og socialfondene, så der bliver pumpet en masse grønne penge ud i dette område i EU både til VE og EE, påpeger Bendt Bendtsen

-Energieffektiviteten mangler i den sidste ende. Når der kommer fem bud på havmølleparken Thor, der betaler til Nicolai Wammen (finansministeren, red.), så må de selskaber have en vurdering af, at energiprisen holder sig på et vist niveau, for ellers kunne man ikke byde det beløb. Jeg nægter at tro, at energipriserne kommer ned på tidligere niveauer med 20-30 øre per kWh på Nord Pool-børsen, slutter Bendt Bendtsen.

EU underpræsterer på EE
Gasimporten mindskes med 2,6 % for hver én procent sparet energi, oplyser EU-parlamentsmedlem Niels Fuglsang (S/S&D), er hovedordfører for en betænkning om energieffektivisering, der ventes i januar.

Den socialdemokratiske EU-energiordfører håber, at trilogen (forhandlingerne mellem ministerrådet, EU-parlamentet og EU-kommissionen om den endelige udformning) afsluttes inden sommerferien, mens Frankrig er formandsland.

Noget af det centrale bliver bindende målsætninger, som EU-kommissionen lægger op til, oplyser Niels Fuglsang.

Videre lægger kommissionen op til at spare 9 % af energien i 2030 i forhold til 2020-scenariet for ”business as usual” og en forøgelse af det årlige energisparemål fra 0,8 til 1,5 %.

Endelig forudser Niels Fuglsang, at energirenovering af 3 % af alle offentlige bygninger om året bliver kontroversielt.

EU’s samlede energieffektivisering står til at land på under 30 pct. i 2030 i forhold til 2007-scenariet nås ikke med medlemslandenes nuværende planer. EU-målet er 32½ % energieffektivisering

-Det er udtryk for, at det er svært. Det kommer ikke bare af sig selv. Det kræver en stor indsats at hæve målsætningerne og gøre dem bindende, slutter Niels Fuglsang.

Nulbygninger i EPBD
Alle nye bygninger skal være CO2-neutrale i 2030 og offentlige nye bygninger i 2027, dvs. netto udlede nul CO2, foreslår EU-kommissionen i buketten af klimaforslag den 15. december, der omfatter de skærpede krav til bygningers energieffektivitet i EPBD.

Videre skal de 15 pct. ringeste bygninger renoveres i hvert medlemsland fra niveau G til mindst niveau F. Dette gælder fra 2027 for erhvervs- og kontorbygninger og fra 2030 også boliger.

EP-resolution
Samme dag – 15. december – vedtog EU-parlamentet en resolution til støtte for EPBD. Ifølge pressetjenesten var stemmetallene 526 for, 109 imod og 62 blanke.

Heri peges særligt på smarte bygninger og anvendelse af data, dvs. digitalisering, anvendelse af bæredygtige materialer, hvor træ kan anvendes anvendes som CO2-lager.

Økorådet vil have anlægsarbejdet med
Rådet for Grøn Omstilling (tidligere Det økologiske Råd) kritiserer EU-kommissionens forslag for dels manglende krav til klimapåvirkningen ved opførelse af bygninger, dels lave ambitioner for energieffektivisering af det eksisterende byggeri.

Videre bør bygningers driftsenergiforbrug være klimaneutralt tidligere end 2050, mener økorådet.

Grønnest er nul energi
Pernille Weiss (K/EPP) er den konservativ-kristendemokratiske gruppes skyggeordfører.

– Energieffektivisering handler om at bruge mindre af det, man ikke kan få nok af i øjeblikket, nemlig den grønne energi, siger hun.

Det er et ekko af hendes forgænger, Bendt Bendtsen, som kræver mere opmærksomhed om energieffektivisering: – Den grønneste energi er den vi ikke bruger! (Dj/231221)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.