Af Claus Djørup
25. april: Socialdemokratiets spidskandidat Jeppe Kofod i tv-debat 25. april: “Jeg går ind for kædeansvar.”
24. april: Socialdemokratiets formand, statsminister Helle Thorning-Schmidt på Dansk Byggeris Årsdag: “Regeringen går ikke ind for kædeansvar.”
24. april: VK for at holde på EU-medholdelighed i børnechecksagen
EU-parlamentsmedlem Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU kritiserer Venstre og Det konservative Folkeparti for ikke at være med i et konkret juridisk bindende alternativ i børnechecksagen.
– Det er trist, at hensynet til EU-retten vejer tungere end hensynet til retten til selv at vedtage reglerne for velfærsydelser. Falder Enhedslistens forslag, står regeringens forslag tilbage. Vi ønsker, at alle arbejdstagere bliver behandlet lige, men det står ikke i modsætning til, at Folketinget bestemmer indretningen af vores velfærdssamfund, erklærede Rina Ronja Kari forud for førstebehandlingen torsdag 24. april af Enhedslistens lovforslag om bopælskrav for børnechecksbørn.
– Enhedslisten skriver direkte i sit forslag, at det vil være i strid med EU-retten. Det vil være temmelig meningsløst at støtte et forslag, som indeholder sådanne bestemmelser. Lad os tage den optimistiske hat på og håbe, at regeringen kommer til fornuft i de videre forhandlinger, sagde skatteordfører Torsten Schack Pedersen (V) i sin afvisning.
Dansk Folkeparti er det eneste parti ud over Enhedslisten, som støtter forslaget.
Liberal Alliance er ligesom V og K imod fjernelsen af optjeningsprincippet og stemmer derfor nej til Enhedslistens forslag.
24. april: Patentdomstolsmodstandere klarer ikke § 42
47 procent siger ja og 18 procent siger nej i en opinionsmåling fra Epinion/Danmarks Radio om folkeafstemningstemaet. 31 procent ved ikke og 4 procent vil stemme blankt.
Forholdet mellem ja og nej er over 5 ja til 2 nej. Med den nejandel kunne ja-sigerne i teorien godt holde sig hjemme den 25. maj. Et nej-flertal skal ifølge grundlovens § 42, stk. 5 nemlig udgøre mindst 30 procent af de stemmeberettigede.
22. april: Patentlovforslag sendes direkte til 3. behandling
Efter 70 minutters debat ved andenbehandlingen af lovforslaget om EU-landes patentdomstol står det klart, at Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemmer nej ved trediebehandlingen tirsdag 29. april.
Lovforslaget udvalgsbehandles ikke mellem 2. og 3. behandlingen.
EU-ordfører Pia Adelsteen (DF) affærdigede den massive tilslutning hos erhvervs- og faglige organisationer med PROSA som undtagelsen: – Det er de samme organisationer, som sagde, at vi skulle sige ja til euroen.
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) : – Dansk Folkeparti siger, at der vil være så mange patenter, at det kan være, at man overtræder et patent, hvis man ønsker at udtage et patent på et eller andet. Det er en lidt ejendommelig argumentation, for det vil sige, at det vil blive sværere at bryde loven, hvis man får indført et enhedspatent. Det synes jeg sådan set kun er et udmærket argument for at indføre det.
21. april: DF: Patent-nej cementerer euro-forbeholdet
– Jo mere danskerne får at vide om EU’s patentdomstol, desto flere vil stemme nej den 25. maj. Et “nej tak” i maj vil sende det krystalklare signal til EU-glade medlemmer af Folketinget, at danskerne ikke ønsker mere suverænitetsafgivelse til Bruxelles, skriver Kristian Thulesen Dahl (DF) i sit ugebrev.
At EU-patentdomstolen er et mellemstatsligt organ beliggende snart alle andre steder end netop i Bryssel og ikke et egentligt EU-organ får være, men “EU”-præfixen gør det til en EU-sag, kan man forstå på DF’s partiformand.
– De EU-begejstrede partier på Christiansborg, der så frygteligt gerne vil af med de danske forbehold, frygter virkelig et nej ved en folkeafstemning. Udsigten til at blive sat på plads af danskerne er i den grad skræmmende, fortsætter Kristian Thulesen Dahl.
– Det er faktisk også en god grund til at sige ”nej tak” til EU’s patentdomstol: Hvis vi får et ”nej” den 25. maj, så vil for eksempel en ny afstemning om euro-forbeholdet med stor sandsynlighed blive udskudt endnu mere. Ja, måske endda for altid, kan man håbe.
– Der er selvfølgelig mange andre gode grunde til at sige ”nej tak”. Hvis man ønsker at kende disse, vil jeg anbefale, at man læser mit ugebrev ”Ja til sund fornuft – Nej til EUs Patentdomstol” fra den 14. oktober 2013, slutter Kristian Thulesen Dahl.
19. april: Europaudvalget foreslår initiativret til nationale parlamenter
De nationale parlamenter skal tildeles en større rolle i EU’s beslutningsprocesser og have ret til at fremsætte forslag, foreslår europaudvalget i en enstemmig beretning.
– De nationale politikere er tættest på befolkningerne og har bedst mulighed for at tage en debat med deres vælgere om beslutninger på europæisk plan, men man forsømmer de nationale parlamenters rolle, siger udvalgsformand Eva Kjer Hansen (V).
13. april: Anne E. Jensen: Sådan fordrejer Morten Messerschmidt
– Morten Messerschmidts (DF) metode er velkendt for os danske parlamentarikere. Det er også sådan Jens-Peter Bonde (Junibevægelsen) arbejdede i mange år med paradeforslag uden mening og totalt fordrejede udlægninger af vort arbejde, bemærker afgående MEP Anne E. Jensen i sit nyhedsbrev. Anledningen er ”Debatten” på DR2.
– Messerschmidt forklarede i den ophedede velfærdsturismedebat, at han havde fremsat fornuftige forslag om fri bevægelighed og sociale ydelser, men både Venstre og Socialdemokratiet stemte imod, skriver Anne E. Jensen.
”Så er det vigtigt at huske sammenhængen:
1) Vi stemte om en ændring af reglerne for arbejdskraftens frie bevægelighed. Det var altså ikke forordningen om fri bevægelighed og sociale rettigheder, som netop er i vælten i den danske debat. Den kommer formodentlig op til revision i det kommende år.
2) Ændringen var færdigforhandlet med rådet. Alle var således dybt forundret over, at Messerschmidt indleverede de 4 ændringsforlag, der udtrykte bekymring ved den frie bevægelighed, på et tidspunkt, hvor arbejdet var forbi. Hverken Messerschmidt eller hans gruppe havde vist nogen som helst interesse for loven under behandlingen i parlamentet eller under forhandlingerne med rådet.
3) Messerschmidt stemte ikke selv for de 4 ændringsforslag!” skriver Anne E. Jensen.
12. april: 120414: Hver fjerde ingeniørvirksomhed er sikker på patent-ja
Hver fjerde virksomhed har både erfaring med patenter og siger ja til enhedspatentet, viser en undersøgelse, som fagpressebladet Ingeniøren og ingeniørforeningen IDA.
Svarene afdækker ellers stor usikkerhed blandt virksomheder, for der er få nej-svar. Samlet uanset patenterfaringer siger 34 procent ja, 9 procent ser størst fordel ved et nej, mens 27 procent sætter flueben ved ”ingen betydning”. Ved ikke udgør 30 procent.
Professor, dr.jur. Thomas Riis forklarer usikkerheden med, at fordele og ulemper følges ad. Besværet med et patentsystem ophører ikke, men der skabes nye former for usikkerhed for virksomhederne, siger han til Ingeniøren.
11. april: To EU- og klimaskeptiske partier imod EU-minimumsafgift på biogas
Det har ikke direkte med EP-valgkampen at gøre, men tegner et typisk billede af den europæisk-indenrigspolitiske scene på Christiansborg, når lovforslaget om havnestrøm, kraftvarmeværkers afgiftsberegning på timebasis og andre forhold glider igennem Folketinget uden problemer på nær et enkelt punkt vedrørende en EU-bestemt minimumsafgift på biogas.
De to EU- og klimaskeptiske partier, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, hælder til at stemme nej. Energiordfører Mikkel Dencker (DF) og skatteordfører Ole Birk Olesen (LA) sætter spørgsmålstegn ved, om biogas overhovedet er omfattet af energibeskatningsdirektivet.
Undtagelsen i form af en lempelse for afgiftspligtigt brændsel til anvendelse i pilotprojekter vedrørende brændsel fra vedvarende energikilder kan ikke benyttes til at videreføre den nuværende afgiftssituation for biogas, oplyste skatteminister Morten Østergaard (R) ved førstebehandlingen.
11. april: Europaudvalgets patenthøring 30. april
Europaudvalgets høring om EU-patentdomstolen foregår i Landstingssalen onsdag 30. april kl. 9.30-12 dagen efter trediebehandlingen, hvor lovforslaget mangler fem stemmer til at opfylde kravet om fem sjettedeles flertal ved suverænitetsoverdragelse.
Høringens tre hovedsektioner:
Kl. 9.35: Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens (S) indledning.
Kl. 9.45: Paneloplæg fra eksperter og spørgsmål fra salen:
Ejvind Christensen, senior partner i Zacco og European Patent Attorney (M.Sc.)
Mikkel Hammer Nonboe, forbundssekretær i fagforeningen Prosa
Peter Ulrik Plesner, advokat og partner i advokatfirmaet Plesner
Jens Hartig Danielsen, professor på Juridisk Institut på Århus Universitet (TBC)
Kl. 11.00: Spidskandidater til EP-valget (listen er åbenbar endnu ufuldstændig):
Jeppe Kofod (S)
Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen mod EU)
Morten Messerschmidt (DF)
M.fl.
Til orientering begynder et andet patentdebatarrangement i Mediehuset Ingeniøren samme dag kl. 13, hvor mindst to af formiddagens deltagere mødes, nemlig Henrik Sass Larsen og Mikkel Hammer Nonboe.
11. april: Udvalgsbetænkning om patentdomstolen
– Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol, erklærer Dansk Folkeparti i erhvervsudvalgets betænkning over lovforslaget om dansk tilslutning til EU-patentdomstolen.
– EU-domstolen og EU-retten kommer til at spille en central rolle, og én ting ved man om EU-retten og EU-domstolen, at grænserne hele tiden flyder. Ingen ved reelt, hvor grænsen for EU-domstolen går, understreger DF.
– Enhedslisten er bekymret for, at grænsen for, hvad der må patenteres, rykker sig yderligere til fordel for store erhvervsinteresser. I den forbindelse er Enhedslisten, sammen med en række andre civilsamfundsorganisationer, især bekymret for patent på software, liv og natur, erklærer Enhedslisten.
De to partier råder tilsammen over 34 mandater, og der kræves blot 30 til den sjettedel, som sender lovforslaget til folkeafstemning den 25. maj efter grundlovens § 20.
10. april: LA’s beslutningsforslag om kompetenceflytning fra EU til Danmark
– EU bestemmer mere, end de fleste er klar over, og VK-regeringens kuldsejlede forsøg på at indføre et optjeningsprincip til børnechecken viser også, at politikere, regering og embedsmænd ikke har overblik over EU-lovgivningens rækkevidde, erklærer EU-ordfører Mette Bock (LA) i en pressemeddelelse.
Anledningen er førstebehandlingen fredag 11. april af hendes beslutningsforslag B41 om ”kortlægning af kompetencebalancen mellem Danmark og EU samt anvendelsen af nærheds- og proportionalitetsprincippet i praksis”.
Et lignende arbejde med at kortlægge EU’s indflydelse og magt er undervejs i både England og Holland, anfører Mette Bock: – I Holland har kortlægningen ført til, at regeringen på 53 konkrete lovområder vil sætte hælene i overfor EU-systemet.
9. april: S-forslag om sort smiley for løndumpere
Spidskandidat Jeppe Kofod (S) indfører en fælles europæisk sortliste for de virksomheder, der bliver dømt for løndumping.
– Listen skal fungere ligesom den smiley-ordning, vi kender fra restauranter. Så har forbrugerne bedre overblik over de firmaer, der har styr på sagerne, og kan fravælge dem, der ikke har, skriver Jeppe Kofod i en pressemeddelelse.
9. april: Emilie Turunen i strid med S-politik om minimumsløn
Minimumsløn er ikke det danske socialdemokratis politik, selv om det indgår i den socialdemokratiske EU-parlamentetsgruppes program ”Europe back to work. A 10-point plan for change” med den tidligere SF’er, MEP Emilie Turunen (S) som pennefører.
– Det er ikke de danske socialdemokraters holdning, at EU skal begynde at interessere sig for løndannelse, fastslog Helle Thorning-Schmidt (S) i folketingets spørgetid tirsdag 8. april, da Kristian Thulesen Dahl (DF) tog fat i de europæiske socialdemokraters valgløfte.
– Man ønsker, at man i Det Europæiske Råd skal lave en aftale om en europæisk fastsat minimumsløn, som landene så skal implementere enten i lovgivning eller i overenskomster, men jo altså med baggrund i et EU-regelsæt, refererede DF’s partiformand.
– Der står: What we promise, altså hvad vi lover, og så står der: Vi ønsker en minimumsløn fastsat på 60 procent af den nationale gennemsnitsløn. Hvordan skal danskerne finde ud af, hvad Socialdemokratiet slås for og hvad Socialdemokratiet ikke slås for, når man udgiver sådant et oplæg med den danske europaparlamentariker for Socialdemokratiet som hovedpennefører? fortsatte Kristian Thulesen Dahl.
– Socialdemokraternes spidskandidat har i dag forklaret meget tydeligt, hvad de danske socialdemokrater mener om det. Vi mener, at vi har et glimrende overenskomstsystem i Danmark, hvor vi forhandler lønningerne i Danmark, og der er ikke behov for en minimumsløn eller en lovbestemt løn i det danske system, replicerede Helle Thorning-Schmidt.