Fortroligt mandat om EU-lån til Ukraine
Skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M) har enstemmig opbakning til sit mandat, der handler om “EU’s muligheder for yderligere finansiel støtte til Ukraine”.
Mandatet blev givet i europaudvalget fredag 6. november bag lukkede døre med støtte fra alle repræsenterede partier (Nye Borgerlige er ikke medlem af europaudvalget).
Det viste sig at være forløber for den 32. danske donation på 4,8 mia. kr. og det overraskende besøg af Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj tirsdag 10. november, hvor USA, Rusland og Ukraine og til dels Europa i øvrigt mødtes i Abui Dhabi.
Mandag 9. november godkendte EU’s økonomi- og finansministre (økofin) yderligere 4,9 mia. euro (36,5 mia. kr.) til Ukraine i regi af den europæiske fredsfacilitet (EPF), da de nærmest rutinemæssigt drøfter konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine.
Danmark hæfter for 15,6 mia. kr.
De seneste måneders intensivering af russiske angreb mod bl.a. Ukraines energiinfrastruktur og erhvervsliv bidrager til lægge yderligere pres på økonomien og forværre de økonomiske udsigter, herunder for de ukrainske statsfinanser, konstaterer Skatte- og Vækstministeriet i politikernotatet.
“Ved fuld udmøntning af den eksisterende låneramme på 90 mia. euro vil Danmark under det forstærkede samarbejde via EU-budgettet hæfte for en låneandel på ca. 15,6 mia. kr. svarende til en dansk BNI-andel på ca. 2,3 pct. (sammenlignet med ca. 1,9 pct. ved EU27),” skriver Skatte- og Vækstministeriet.
Af hensyn til Ukraines gældsholdbarhed vil det fortsat være nødvendigt, at den finansielle støtte tager form af tilskud eller lån på meget lempelige vilkår, som ikke bidrager til en forøgelse af Ukraines offentlige gæld, hvilket bl.a. er en forudsætning for videreførelsen af Ukraines IMF-program, fortsætter ministeriet.
Knas med udbetalinger
Forinden slog finansminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) fast i europaudvalget ved gennemgangen af 2027-budgettet, at Ukraine skal støttes så meget som muligt for “at opretholde ukrainernes muligheder for at forsvare sig selv mod en brutal aggressor”.
EU-kommissionen oplyser ikke i sit ændringsbrev om 2027-budgettet, hvorfor udmøntningen af Ukraine-lånet på 90 mia. euro (671 mia. kr.) i 2026 er gået langsommere end forventet, men de vil være udbetalt i 2027, oplyste finansministeren i et svar til EU-ordfører Jacob Jensen (V).
Ukraine er for vigtig til at vente på en aftale om EU’s syvårige budgetramme 2028-2034, erklærede Peter Hummelgaard Thomsen.
.
– Regeringens position er klar. Ukraine – også centralt prioriteret fra EU – skal have
vores fulde støtte, så længe det overhovedet er nødvendigt., sagde han.
Det hedder i den offentlige del af den danske position, at “regeringen arbejder for, at der i EU snarest muligt igangsættes konkrete forhandlinger, herunder med internationale partnere, om løsninger til at adressere Ukraines finansieringsbehov for 2027. Regeringen arbejder løbende for, at EU indfører de hårdest mulige sanktioner mod Rusland.”
Modeindustri slipper om ved sanktioner
Økofins drøftelser kan måske også berøre sanktioner mod Rusland.
– Det er sindssygt vigtigt at støtte Ukraine, kommenterede EU- og forsvarsordfører Eva Flyvholm (EL). Hun fremdrog en i hendes øjne bizar sag med russiske zobelskind, som er taget af sanktionslisten
– Det er penge direkte ind i den russiske krigsmaskine, og det er også dyrplageri. Jeg undrer mig over, hvad der foregår. Der er lavet nogle interessante undtagelser for hele modevareindustrien, sagde Eva Flyvholm som optakt til et skriftligt spørgsmål til udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Det er nemlig uden for skatteministerens ressort.
I formandsstolen tilføjede udvalgsnæstformand Sophie Hæstorp Andersen (S), at det rejser det generelle spørgsmål om overholdelse i det hele taget af overholdelse af sanktioner, som er vedtaget i EU i forhold til Rusland. (Dj/101126)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.