Søren Bo Søndergaard: De store kriser kræver ændringer af EU

Af Claus Djørup
Enhedslisten overhaler europapartierne indenom med ønsket om traktatændringer i stedet for status quo, om end de støbes i en anden form end den føderalistiske, som belgieren Guy Verhofstadt (Renew) personificerer.

– Europa står over for tre kæmpe kriser: 1) Klima- og naturkrise, 2) ulighedskrise med dramatisk voksende ulighed og 3) en demokratikrise med stadig flere regimer, der bliver autoritære. Hvis EU skal spille en positiv rolle i forhold til det, så er der behov for traktatændringer, erklærer EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL).

Man kan ikke arbejde i EU med en holdning om, at der for guds skyld ikke må komme nye traktater, ræsonnerer han om den europapolitiske aftale om styrket samarbejde uden traktatændringer.

For det første bliver man nødt til at misbruge de eksisterende traktater på et niveau, der i virkeligheden er i strid med deres grundlag, siger han med henvisning til passerellen, der viser vej fra enstemmighed til flertalsafgørelser. Dernæst kan man ikke komme så langt, som man vil.

Klima før indre marked
Eksempelvis bør klima ind i traktaten og i hvert fald tillade, at lande kan sætte sig ud over det indre marked, hvis det er til gavn for klimaet.

Konkret kunne det gælde import af nye fossilbiler, som Søren Bo Søndergaard gerne ville forbyde fra 2030, altså fem år før EU-forbuddet mod at producere (benzin- og dieseldrevne køretøjer).

Social protokol
Hans andet eksempel er en social protokol, som vil kræve en traktatændring, og som den europæiske fagbevægelse og nogle af aftalepartierne har krævet.

– De (aftalepartierne, red.) har altså opgivet kravet om en social protokol, som skulle beskytte lønmodtagerne mod social dumping og forhold omkring udvidelse med Ukraine, Moldova og andre lande, konkluderer han forud for de næste fem måneders valgdebatter forud for EU-parlamentsvalget den 9. juni.

Skilsmisseparagraf
En eksklusionsbestemmelse er Enhedslistens forudsætning for at afgivelse (overdragelse) af suverænitet i udenrigspolitikken og andre områder.

– Der skal være en paragraf, hvor man med dobbelt kvalificeret flertal kan smide lande ud af EU, som ikke lever op til retsstatsprincipper og demokratiske standarder, siger Søren Bo Søndergaard og henviser til EU-topmødet midt i december 2023, hvor EU kom i lommen på en Erdogan-freaktype som Viktor Orbán.

– Vi vil godt diskutere/overveje at lægge vigtige punkter på nogle områder ud til flertalsafgørelser, hvis vi er sikker på, at det er en demokratisk institution, der gør det. For os er det et kernekrav, at man skal kunne skille sig af med lande, som bryder med fundamentale retsstatsprincipper og demokratiske rettigheder, siger Søren Bo Søndergaard med Europarådet som forbillede.

Alternativet til en institutionel, traktatfæstet skilsmisseparagraf er en ”ikke-institutionel, høkeragtig, fusket løsning” på aktuelt Ungarns blokering for 26 landes overførsel af midler til Ukraine.

– Vi kan godt leve med at blive stemt ned på nogle centrale områder i EU, hvis det er en demokratisk sammenslutning, men hvis det er en Orbán, PiS i Polen, Le Pen … no way!

Hvad er de enige om?
Enhedslistens EU-ordfører sammenfatter den europapolitiske aftale mellem otte partier til ”vi er uenige om alt herhjemme og i EU-parlamentet, men vi har nogle fælles overordnede linjer”.

– Hvad skal de fælles overordnede linjer bruges til, hvis man er uenige om alt? Hvis EU er en kampplads, hvorfor laver man så en aftale herhjemme? Når en aftale starter med at forklare, at man er uenige om alt, og det vil man fortsat være … jeg vil ikke sige, at aftalen er ligegyldig, for den binder nogle partier ind i en åleruse, siger Søren Bo Søndergaard.

Her henviser til formuleringen om ”styrke samarbejde med oprindelses- og transitlande samt skabe nye og innovative partnerskaber med sikre tredjelande, f.eks. med inspiration fra EU-Tyrkiet-aftalen”.

– Nogle er hoppet i, for der står, at Erdogan er inspiration for vores flygtningepolitik.

Formandskab i 2025
Enhedslisten blev inviteret til ét møde med regeringen om en europaaftale og endte udenfor sammen med Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

– Vi er enige i, at det danske formandskab i efteråret 2025 skal adressere virkelige problemer. Vi skal ikke ævle bælle og varetage danske interesser, men EU’s interesser i den store verden. Derfor må vi tage udgangspunkt i de tre kriser.

Det kræver ambitiøse politiske målsætninger og ændringer af de EU-traktater, som er blevet til i en anden tid, mens aftalepartierne kun forpligtiger sig til at finde løsninger, som kan holde sig indenfor EU-traktaternes rammer, beklager Søren Bo Søndergaard.

-Vi har givet et bud på, hvordan EU kan bevise sit værd ved at gøre noget for klimaet, naturen, mod uligheden og for demokrati og retsstat. (Dj/020124)

www
Liberal Alliance så bort fra europapolitisk aftale efter to timer
Supplerende europaaftale med passiv vetoret og uden folkeafstemninger

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.