Dansk VE-loft på 50 % i EU

Af Claus Djørup
Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts (V) mandat til forhandlingerne om EU’s mål for vedvarende energi (VE) i 2030 har alene Dansk Folkepartis opbakning.

Et mindretal bestående af Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Det radikale Venstre og SF sagde nej ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 18. maj.

EU-ordfører Kenneth Kristensen Berths (DF) ja blev fulgt af ros for, at mandatet er mere rimeligt end det såkaldte éngangsmandat i december angående revisionen af VE-direktivet.

Dengang sagde kun S og R ja, mens bl.a. DF sagde nej til, at regeringen arbejder for et VE-mål i EU på 30 %.

Det opdaterede mandat binder regeringen kun til at arbejde for et VE-mål for hele EU på over 27 % i 2030, hvilket vil svare til 38 % i Danmark med den nuværende fordeling af forpligtelser blandt EU-landene.

Ingen forpligtelser over 50 %
Lars Chr. Lilleholt sigter højere, hvis byrdefordelingen EU-landene imellem ellers er acceptabel og målet er realistisk. Omsat til dansk skal et EU-mål ikke forpligte Danmark til et højere hjemligt mål end 50 %.

– Regeringen kan støtte et mere ambitiøst VE-mål end 27 % i 2030, såfremt der sikres en rimelig fordeling af målet og bred opbakning hertil i rådet, formulerede Lilleholt den centrale del af forhandlingsmandatet.

EU’s VE-mål må ikke sætte begrænsninger for nationale ambitioner, dvs. et nationalt mål kan være mere ambitiøst end EU’s mål tilsiger, understregede han. Samtidig indebærer hans forbehold en hjemlig smertegrænse på 50 %.

Ved en simpel lineær fremskrivning af den nuværende byrdefordelingsmetode vil det danske VE-bidrag ved et EU-mål på 35 procent i 2030 udgøre omkring 49 procent, mens et EU-mål på 27 % vil bonne ud med 38 % for Danmark, fremgår det af et ministersvar kort før europaudvalgsmødet.

Til sammenligning indeholder VLAK-regeringens energiudspil mindst 50 % VE i 2030.

Forslaget til et revideret VE-direktiv indeholder ikke en fordeling mellem landene, kun et samlet mål for EU. Jo mere VE i Danmark, desto mindre pres i andre lande for grøn omstilling.

VE-agentur anbefaler 58 % for Danmark
-Regeringen vil arbejde for, at EU sætter et så højt fælles VE-mål som muligt, understregede Lilleholt forsikrende, men ikke beroligende for oppositionen.

Sandheden er nok, at regeringen ikke støtter et højt VE-mål, replicerede klima- og energiordfører Jens Joel Nielsen (S).

– Ministeren siger i sin tale, at der rigtig gode klima-, danskerhvervslivs- og arbejdspladsargumenter i et så højt mål som muligt. Ministeren siger, at Danmark kan støtte et så højt mål som der kan opnås enighed om. Hvorfor siger Danmark som vore naboer ikke et bestemt tal? spurgte Jens Joel Nielsen.

Martin Lidegaard (R) oplevede politisk skizofreni, når han sammenlignede de store armbevægelser om Danmark som grøn ledernation og det “mildest talt lunkne mandat”: – EU-signalerne er helt anderledes end på nationalt niveau.

Danmark sætter sig på bagsmækken, lød EU- og klimaordfører Rasmus Nordqvists (AL) kommentar.

– Det er et utroligt vagt mandat. EU kan omkostningseffektivt fordoble sin VE-andel fra 17 % i 2015 til 34 procent i 2030, sagde Søren Egge Rasmussen (EL) med henvisning til en rapport fra det internationale VE-agentur IRENA.

– Den samme rapport siger, at det vil være en samfundsøkonomisk fordel for Danmark med et (nationalt) VE-mål på 58 procent, fortsatte han om fordelingen landene imellem. Han mistænker dele af regeringen for at have et mål om, at den danske VE-andel ikke må komme over 50 procent.

– Vi er uforstående overfor, at mandatet er så vagt og uforpligtende, når det klimapolitisk og økonomisk er af stor betydning for Danmark, at ambitionsniveauet kommer op, istemte Holger K. Nielsen (SF).

Diskussionen rundt om ministerrådets bord er anderledes end i europaudvalget, anførte Lars Chr. Lilleholt, dvs. lysten til højere VE-mål er lille hos de fleste ministerkolleger. Han er usikker på, om det lykkes at blive enige i EU-ministerrådet den 11. juni om EU-målet og fordeling på landene.

Sætter lid til EU-parlamentet
– Hvis jeg var medlem af europaparlamentet, ville jeg også stemme for 35 procent. Jeg er stolt over, at Venstres medlem af parlamentet også på dette område fører en offensiv politik, erklærede Lars Chr. Lilleholt.

– Jeg bliver opløftet af IRENA-rapporten. Den viser, at man omkostningseffektivt kan nå høje målsætninger for vedvarende energi. Derfor har vi (regeringens energiudspil, red.) et nationalt mål om mindst 50 % VE i 2030, sagde Lilleholt på hele regeringens vegne.

Han påregner en endnu stærkere teknologiudvikling, der tilsiger et EU-mål på omkring 35 procent.

Ministerrådet skal komme EU-parlamentet i møde, vil han sige på rådsmødet den 11. juni.

Danmark kan nøjes med 50 % VE i 2030 med EU-mål op til 35 %
Oppositionen kunne ikke greje, om Lars Chr. Lilleholt lagde sig i gruppe af uambitiøse (27 %), halvambitiøse (30 %) eller ambitiøse (op til 35 %).

Lilleholts svar var en henvisning til nye, VE-gunstige beregninger (bl.a. IRENA) siden december, hvor Danmark advokerede for 30 procent.

– Jeg vil lægge op til, at vi er parate til at påtage os et mål på over 30 %, såfremt det ikke betyder, at Danamark samlet set skal levere mere end 50 procent. Alle beregninger viser, at vi kan påtage os et mål på 35 procent i 2030, og det vil samlet betyde, at Danmark ikke skal gå højere end de 50 procent p.t., svarede Lars Chr. Lilleholt.

– Danmark lægger sig dér, hvor vi sikrer, at vi ikke kommer på den anden side af et samlet (nationalt, red.) mål på 50 %, fastslog Lars Chr. Lilleholt.

Tak til DF
– Jeg vil godt takke Dansk Folkeparti for at melde sig ind i kampen. Det viser et ansvarligt parti, og det vil jeg godt sige Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti tak for, især når bliver mødt af en opposition, der ude i meget talgymnastik. Det handler mere for mig om, at retningen er den rigtige, fortsatte energiministeren.

Sandsynligheden er meget lille for enighed om 35 % for EU (dvs. 50 % VE i Danmark), vurderer Lars Chr. Lilleholt.

Mindst 50 % her, højst 50 % dernede
– Regeringen lægger den snubletråd ud for sig selv, at Danmark i fordelingsforhandlingerne rent teoretisk skulle komme én procent over 50 % VE i 2030, så ønsker man et lavere VE-mål i EU, ræsonnerede Martin Lidegaard.

– Det er forhandlingsmæssigt vanvittig sted at stille Danmark. På en eller anden måde må ministeren være blevet trukket ud i det. Det giver ikke megen mening at tage de forbehold, når man gerne vil kæmpe den grønne sag, sluttede Martin Lidegaard.

– Vore naboer kan vel ikke forstå, at mindst 50 procent er politikken på dansk jord, men er blevet lavet om til max. 50 % i Bruxelles, supplerede Jens Joel Nielsen.

– Ingen kan tage alvorligt, at regeringen vil arbejde for et mere ambitiøst mål, bare det ikke berører os selv, sluttede Rasmus Nordqvist.

Søren Egge Rasmussen mente at detektere, at der er en ny formel for byrdefordelingen på vej i forhandlingerne.

– Vi får forhåbentlig skubbet EU et betydeligt stykke over de 27 procent. Vi er glade for, at EU-parlamentet presser i retning af 35 procent, opsummerede Lars Chr. Lilleholt.

Regeringsudspil med 15 mia. kr.
Regeringens energiudspil fra 26. april har en manko på 10 procent VE i energiforbruget. VE vil ifølge Energistyrelsens fremskrivning udgøre 40 procent i 2030 uden nye initiativer.

De næste 10 procentpoint op til 50 procent nås ved hjælp af dels initiativer for 12 milliarder kroner, dels en VE-reservepulje på en halv milliard kroner årligt fra 2025, hvilket ligner 15 milliarder kroner i alt.

El med i transportmål
Elektricitet fra VE skal fortsat kunne tælles med i transportsektorens bæredygtige brændsler, bekræftede Lars Chr. Lilleholt over for Søren Egge Rasmussen.

De forslåede iblandingskrav på transportområdet ventes at medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af øget omsætning for danske råvareleverandører og producenter af andengenerations- og avancerede biobrændstoffer, fremgår det af politikernotatet.

Ikke-bæredygtige førstegenerationsbiobrændstoffer (afgrøder) skal ikke indregnes i transportsektorens klimamål, mener regeringen.

Det gældende krav om mindst 10 procent VE i transportsektoren i 2020 slettes.

Det erstattes af et krav til benzin- og dieselleverandører om iblanding af mindst 1,5 % VE-brændstoffer, dom stiger til 6,8 % i 2030. Det skal også kunne være VE-produceret strøm.

Videre indføres et minimumskrav for biobrændstoffer og biogas på mindst 70 procent.

To mandater opgraderet
Lars Chr. Lilleholt fik et bredere mandat angående forslaget om en kodeks for elektronisk kommunikation. Dansk Folkeparti og Enhedslisten sagde nej.

På Peter Hummelgaard Thomsens foranledning blev mandatet skærpet med hensyn til at undgå unødige omkostninger for teleselskaberne og dermed forbrugerne. Regeringens vægtning i forhandlingerne opgraderes fra at “arbejde for” til “lægge vægt på”.

Forsvarsminisgter Claus Hjort Frederiksen (V) strammede ligeledes sit mandatoplæg fra “lægge vægt på” til “lægge afgørende vægt på” angående national kompetence i samarbejdet om cybersikkerhed og en permanent beføjelser til it-sikkerhedsagenturet ENISA.

Her sagde alene DF nej. (Dj/240518)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.