CO2-handel udbredes til bønder, biler og boliger

Bygningsenergi kommer under et separat CO2-handelssystem i næste årti. Foto: Fagpressen.eu

Klimapakke med gulerod til Østeuropa

Af Claus Djørup
De 28 EU-landes 2030-klimapakke fra EU-topmødet 23.-24. oktober skitserer en ny CO2-regulering for landbrug, transport og bygninger, der i dag ikke er med i CO2-handelssystemet ETS for industri og kraftværker.

De tre ikke-kvotesektorer, som er nationalt ansvar (BBB for bønder, biler og boliger), knyttes tættere til EU-kvotesystemet, når kvote- og ikke-kvotesektorerne skal deles om den øgede CO2-reduktion i perioden fra 2021 til og med 2030.

Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) kan endnu ikke give et bud på udmøntningen.

- Det er simpelt hen for tidligt at svare på, hvordan vi kommer til at gøre det i praksis, siger han til Fagpressebureauet.

De bredeste skuldre kommer til at bære de tungeste læs
2030-pakken tager specielt hensyn til mindre velstående lande.

- Der er noget omfordeling, som gør, at vi kommer til at overføre midler til de lande, der endnu ikke er så velstående som os. Der er også lagt fleksibilitetsmekanismer ind, så det ikke bliver meningsløs dyrt per reduceret ton CO2, fortsætter Rasmus Helveg Petersen.

Det er svært at gøre op i penge, fordi det gælder det næste årti, hvor de sidste ton reduceres om 16 år, anfører han.

- Der er mange ubekendte i form af bl.a. energipriser og kvotemarkedspriser. Det er simpelt hen ikke muligt at lave et retvisende tal for det.

- Vi tager udgangspunkt i tal, der handler om naturvidenskab, dvs. hvordan redder vi kloden. Vi har lagt nogle instrumenter ind, men jeg kan ikke sætte pris nu på det sidste drej på håndtaget, siger Rasmus Helveg Petersen.

Regeringen fastholder ambitioner
Danmark skal ikke slappe af, selv om EU’s klima- og energimål halter efter de danske. Klima- og energiministeren ser Danmark som en trækkraft for en grønnere politik i EU.

- Vi skal fastholde vore ambitioner. Hvis vi ikke havde været så ambitiøse, så havde vi ikke fået trukket EU’s mål i en så ambitiøs retning, som de trods alt er blevet, siger Rasmus Helveg Petersen.

Tosidig CO2-handel
De 28 EU-lande er enige om en forøgelse af CO2-reduktionen fra 20 procent i 2020 til mindst 40 procent i 2030 på EU-niveau i forhold til 1990.

Halvdelen foretages inden for CO2-handelssystemet ETS (dvs. kraftværker og industri), hvilket svarer til 43 % i forhold til 2005 i denne del af systemet.

Den årlige sænkning af loftet for de maksimalt tilladte emissioner øges fra 1,74 % til 2,2 % fra og med 2021.

Den anden halvdel skal ske i ikke-kvotesektorerne, som er nationalt ansvar, dvs. landbrug, transport og bygninger. Her er det samlede reduktionskrav 30 % i forhold til 2005. Landenes nationale reduktioner vil ligge mellem nul og 40 procent.

Herman Van Rompuy: Danmark kan investere i tolagsvinduer i et andet EU-land. Foto: Fagpressen.eu

Billigere med polske tolagsvinduer end danske trelagstermoruder
ETS-systemet udbygges med handel mellem landene for CO2-reduktioner i BBB-sektorerne.

Den afgående EU-topmødeformand Herman Van Rompuy nævnte på sit pressemøde kort efter midnat fredag 24. oktober Danmark som et tænkt eksempel, hvor man har tolagsvinduer overalt og kan reducere CO2 billigere ved at investere i tolagsvinduer andre steder i Europa frem for i trelagsvinduer.

VE og energieffektivisering

Videre sættes et mål på 27 % for vedvarende energi, som er bindende for EU som helhed.

Målet for energieffektivisering er vejledende og udgør ligeledes 27 %. Det revurderes i 2020 med tanke på en forhøjelse til 30 procent.

“Medlemsstaternes ret til at fastsætte deres energimiks respekteres fuldt ud,” tilføjes i 2030-aftalen.

Flere højspændingsforbindelser
Endelig skal landenes udlandsforbindelser kunne klare mindst 15 % af import/ekport i 2030. Mellemmålet er mindst 10 % grænseoverskridende elkapacitet i 2020 for de baltiske stater, Portugal og Spanien samt for deres nabolande (Polen og Frankrig nævnes ikke udtrykkeligt), der giver adgang til EU’s indre energimarked.

- Det europæiske marked for energi er bl.a. hæmmet af, at der ikke ligger ledninger nok, siger Rasmus Helveg Petersen.

Portugal og Spanien samt de baltiske lande er blandt de EU-områder, der presser på for ønsker at blive koblet på det europæiske net, men der er flaskehalse flere steder og ikke mindst internt i Tyskland.

Til sammenligning kan mere end det samlede danske strømforbrug klares ved import i de eksisterende udlandsforbindelser, altså over 100 procent.

Imidlertid støder vindkraft fra Nordsøen på en barriere i Nordtyskland, fordi tyskerne kun kan overføre omkring 5 procent af strømforsyningen internt. Det er tyskerne dog ved at bygge sig ud af, påpeger Rasmus Helveg Petersen.

Kvart billion kroner til Østeuropa
2030-pakken kanaliserer omkring 35 milliarder euro (260 mia. kr.) til de østeuropæiske lande i perioden 2020-2030, hvilket formentlig fik Polen til at opgive et veto, vurderer Point Carbon i en pressemeddelelse. Til gengæld fik de vesteuropæiske lande en ordning, der fjerner overforsyning af CO2-kvoter.

Polens nye premierminister, Ewa Kopacz, fremhæver, at muligheden for at overflytte kvoter til energisektoren garanterer mod stigninger i elprisen, skriver Polskie Radio. (Dj/291014)

www EU-topmødekonklusioner 24. oktober 2014

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.