Ukraine, budgetmodernisering og klima øverst i dansk prioritering

Af Claus Djørup
Den vikarierende finansminister, erhvervsminister Morten Bødskov (S) vifter med nej-kortet i ministerrådet til EU’s 2024-budget, men det er ikke til at sige på forhånd, hvad der i givet fald får den danske regering til at stemme imod.

Det vil afhænge af, hvor mange danske røde linjer, der er tilbage i efteråret. Danmark er sammen med Holland, Østrig og Sverige kendt som de fire nøjsomme lande – The Frugal Four.

Mandatet lægger vægt på:
1) forskning og digitalisering
2) stigende renteudgifter så vidt muligt håndteres inden for udgiftslofterne
3) midler til den grønne omstilling
4a) realistiske bevillinger til landbrugspolitikken
4b) prioritering af landbrugsmidler til den grønne omstilling
5) realistiske bevillinger i budgetkategori 5 (sikkerhed og forsvar) til Danmarks budgetønsker herunder Ukraine
6) støtte til Ukraine i budgetkategori 6 (internationalt)
7) prioritering af Afrika og nærområderne for at håndtere de grundlæggende årsager til irregulær migration
8) prioritering af humanitær bistand og grønlandsinstrumentet

Mandatet lægger stor vægt på:
9) mere forudsigelighed i EU-bidraget mellem budgetårene
10) udgiftsprioriteringer og et samlet lavere udgiftsniveau med plads til håndtering af Ukraine, renteudgifter og uforudsete udgifter
11) klimatiltag og klimaindsats
12) midler til migrationsindsatsen og en reform af det europæiske asylsystem
13) stram linje i budgetkategori 7 om administration, hvor lønudgifter stiger automatisk med 5,6 pct.

Mandatet lægger afgørende vægt på:
14) imødekommelse af danske hovedprioriteter

Elastik i metermål
– Man lægger afgørende vægt på noget, der er totalt indholdsløst. Det er elastik i metermål, bemærkede EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL).

Han genoplæste Morten Bødskovs undgrundelige forklaring om, at den afgørende vægt betyder, at ”den endelige budgetaftale i videst muligt omfang bør imødekomme Danmark og andre budgetansvarlige lande på de væsentlige spørgsmål om især niveau for margen og udgiftsniveau samt udgiftspolitiske prioriteringer, herunder Ukraine, modernisering og klimaindsatsen.”

Søren Bo Søndergaard foreslog at fjerne den uigennemskuelige afgørende vægt.

Også EU-ordfører Christian Friis Bach (R) spurgte, hvad lægges der mest afgørende vægt på.

Så kom Morten Bødskov med en bogstavelig talt slående udlægning af blankochecken til at stemme imod, hvis de uindfriede akkumulerede vægtninger er for store: Regeringen har opbakning til at have en hammer liggende på bordet, som har parlamentarisk opbakning.

Grænseværn har større vægt end årsager
Søren Bo Søndergaard ønskede, at vægtningen blev opgraderet til ”stor vægt” angående den humanitære bistand og de grundlæggende årsager til migration, altså opjustering til samme vægtklasse som Frontex og migrationsindsatsen.

Christian Friis Bach foreslog forgæves, at der blev lagt afgørende vægt på landbrugsbudgettets bidrag til den grønne omstilling i landbruget. I europaudvalget betyder ”afgørende vægt”, at regeringen er klar til at stemme nej i ministerrådet.

Morten Bødskovs begrundede afvisningen med, at man vil have et forhandlingsrum.

De Radikales ordfører ønskede også en opgradering af den internationale indsats, da det internationale område er sårbart i budgetforhandlinger.

To partier imod
Mandatet blev godkendt ved forelæggelsen i europaudvalget tirsdag 27. juni. Enhedslisten og Dansk Folkeparti voterede imod.

– Selv om EU-bidraget kortvarigt falder, så kommer det til at stige de kommende år. Det er ikke rimeligt, at det danske EU-bidrag bliver ved med at løbe i vejret, sagde Alex Ahrendtsen (DF).

Flere udgifter på vej
En uændret vedtagelse vil betyde, at det danske EU-bidrag bliver ca. 20,2 mia. kr., hvilket er lavere end de 24,3 mia. kr. (24,8 mia. i 2024-priser), som er sat af i finansloven for 2023. De forholdsvis lave udbetalinger til strukturfondene i 2024 kan betyde ekstra EU-bidrag de kommende år, når implementeringen med Morten Bødskovs ord kommer op i omdrejninger.

Imidlertid kan EU-bidraget blive højere allerede i 2024. EU-kommissionen har fremlagt en midtvejsrevision af den syvårige budgetramme 2021-2027, der indeholder nye udgifter på omkring 100 milliarder euro (745 mia. kr.) til bl.a. Ukraine, migration, industristøtte, renteudgifter bl.a. til  ”Next Generation EU” og administration.

Samtidig foreslår EU-kommissionen nye egenindtægter baseret på henholdsvis CO2-kvotesystemet (ETS) og selskabsskat. (Dj/290623)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.