”Baltic Pipe”s forretningsplan opdateres

Sådan illustererer Energinet den økonomiske fordel for danske natur- og biogaskunder.

Lilleholt: Norsk gas kan øge Polens VE-investeringer

Det norsk-polske transitrør skal forbedre N-gasnettets økonomi. Foto: Fagpressen.eu

Af Claus Djørup
Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) har svært ved at overbevise den klimapolitiske opposition om, at naturgas kan være vejen til vedvarende energi (VE) i Polen. Det er et af argumenterne for den norsk-dansk-polske gasrørledning ”Baltic Pipe”.

- Ved at give Polen mulighed for at bruge naturgas fortrænger man noget kul og skaber mulighed for at investere i vedvarende energi, erklærede Lars Chr. Lilleholt i energiudvalgets samråd torsdag 30. august.

Ræsonnement baseres på, at Polen vrider sig løs fra afhængighed af Gazprom.

- Der er et sikkerhedspolitisk aspekt i, hvorvidt Polen fortsat skal være afhængig af naturgas fra Rusland. Polens aftale med Rusland udløber i 2022. Det bringer Polen i en vanskelig situation, hvis dette ikke lykkes.

- Hvis aftalen (om Baltic Pipe, red.) realiseres, vil Polen få en stabil energiforsyning fra et stabilt land i modsætning til i dag. Det gør, at Polen tør kaste sig ud i investeringer i vedvarende energi. Det er vores vurdering efter samtaler med Polen, sagde Lars Chr. Lilleholt.

Dilemma mellem købmandskab og foregangsland
- Det fremmer ikke omstillingen til VE, hvis man hjælper polakkerne fra en fossil energikilde til en anden, pointerede energiordfører Christian Poll (AL), som indkaldte til samrådet på baggrund af en artikel i fagpressebladet Ingeniøren.

- Når vi alle er enige om, at det ville godt, at polakkerne kom så langt i retning af den vedvarende energi som muligt, så er man som minister fanget mellem rollen som købmand og som foregangsland, anførte klima- og energiordfører Jens Joel (S).

- Jeg vil godt medgive, at det er en svær balancegang. Det skal hænge sammen forretningsmæssigt, og det er vores opfattelse, at i de mange kommende år vil naturgas fortrænge kul i Polen, svarede Lars Chr. Lilleholt med henvisning til Polens økonomiske vækst og det forbundne øgede energiforbrug.

- Polen er et helt andet sted i forhold til mulighederne for at investere i VE end i Danmark. Udfordringerne i Polen er usammenlignelige med de udfordringer, vi har i Danmark, tilføjede han.

- Da naturgas har en langt mindre CO2-belastning end kul, kan der godt i en overgangsperiode, der kan være relativ lang, være en miljømæssig gevinst for polakkerne ved at anvende mere naturgas frem for kul, lød en anden variation af Lilleholts ræsonnement om naturgas som trædesten.

- EU bakker projektet op, fordi adgang til norsk naturgas er med til at styrke konkurrencen på det europæiske gasmarked, understregede han.

Minimere økonomisk risiko
Baltic Pipe er et polsk initiativ, som Danmark går med til, hvis de økonomiske forudsætninger er i orden. Den endelige aftale er ikke underskrevet.

- Det er en klar dansk betingelse, at det ikke må koste danske gasforbrugere penge. Tværtimod skal der være en gevinst for danske gasforbrugere i dette projekt. Der er mellem en og to milliarder kroner i besparelser i tariffen og en forbedring af samfundsøkonomien på 374 millioner kroner, oplyste Lars Chr. Lilleholt.

De samfundsøkonomiske tal gælder for en periode på 30 år.

Derfor er Christian Poll (LA) ikke imponeret over forretningsplanen. Forrentningen er 4,32 procent i et fossilt energiprojekt med en investeringshorisont ud over 2050, som ikke er målrettet det danske energisystem.

- Polen får en sovepude ved kun at gå over til naturgas. Polakkerne vil stadig kunne købe gas fra Rusland. Lur mig om russerne ikke giver et godt tilbud, der gør det mere attraktivt at købe russisk gas, der påvirker den der business case, sagde miljøordfører Øjvind Vilsholm (EL).

Energi- og klimaordfører Mikkel Dencker (DF) sikrer flertal for energiministerens kurs: – Det er en fordel med hensyn til forsyningssikkerhed med adgang til flere mulige leverandører af gas. Desuden vil den øgede konkurrence sikre danske gasforbrugere lavest mulige priser.


Opdatering med nye EU-mål

Jens Joel Nielsen og de øvrige ordførere får et skriftligt svar om opdatering af de økonomiske forudsætninger i lyset af, at EU siden har fået nye mål for energibesparelser og vedvarende energi.

De får tillige en beskrivelse af kompensationsordningen, hvis en af aktørerne falder bort.

Der er sikkerhed for transmissionsindtægter til forrentning og afskrivning i juridisk bindende 15-årige kapacitetskontrakter fra 2022 til 2037 med Polen, fremhæver Lilleholt.

Han har en forhåbning om, at biogas vil spille en stor rolle i naturgasnettets økonomi.

For og imod
Fordele og ulemper ved gastransit fra Norge til Polen via Danmark, som kan udledes af energi- og klimaministerens svar og udvalgsmedlemmers spørgsmål:

Fordele og gevinster
1) Lavere tarif end ellers for hjemlige gaskunder.
2) Dansk forsyningssikkerhed øges ved at kunne trække N-gas fra andre steder
3) Mindre polsk uafhængighed af russisk gas
4) Polens CO2-udledning falder ved erstatning af kul med N-gas
5) Polen kan satse mere på VE med større fossil forsyningssikkerhed
6) Øget priskonkurrence også på grønne gasser.
7) Biogas kan udnytte gasinfrastrukturen

Risici og ulemper
1) Overkapacitet uden stigende biogas
2) De økonomiske forudsætninger
3) Polen bindes til investeringer i fossil gas
4) Rusland tilbyder billigere gas
5) Vindmøller og solceller bliver billigere end gas

Nænsom rørlægning

Energinet forsøger at indgå mindelige aftaler herunder om afgrødetab, forsikrede Lars Chr. Lilleholt om den konkrete rørlægning, der omfatter over 550 lodsejere og naboer til en tovejs kompressorstation i sydsjællandske Everdrup.

- Min klare besked til Energinet er at sørge for at gøre det så ordentligt og skånsomt som muligt. Grav op i perioder, hvor det er til mindst mulig gene for de berørte.

Den næste høring foregår næste år, der omfatter ændringer i projektet på baggrund af den første høring. Miljøstyrelsen er myndighed for miljøvurderingen (VVM-processen) for anlægget på land.

Lars Chr. Lilleholt forventer, at Energinet og Gaz-System træffer den endelige investeringsbeslutning i år.

Det samlede projekt står i 12-15 milliarder kroner, hvoraf 6-6,5 milliarder lægges i Danmark. (Dj/040918)

Gas 39,65 % mindre klimabelastende end kul
Naturgas er knap 40 % mindre CO2-holdigt end elværkskul

På baggrund af Energistyrelsens angivelser i ”Energistatistik 2016” for CO2-indhold per energiindhold regner Fagpressebureauet med, at naturgas udleder 60,35 % af kuls CO2-udledning (gas indeholder 57,01 kg CO2 per Giga Joule, kul 94,46 kg/GJ).

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.