Samira Nawa oppe mod Dan Jørgensen om regulering af elmarkedet
Mandat 1: Revision af elmarkedsregler
Mandat 2: CO2-kvotelempelser

Af Claus Djørup
Energikommissær Dan Jørgensen risikerer at opleve sin efterfølgers efterfølger som dansk energiminister stemme nej.

Det drejer sig om, hvem der skal beslutte udbygning af transmissionsnettet og prioritering af adgang. EU-kommissionens revision af elmarkedsforordningen flytter beslutninger fra regeringer og parlamenter til EU-kommissionen og nationale uafhængige forvaltninger.

Det bringer akutplanens prioriteringer i fare, hvor – firkantet sagt – nettilkobling af vognmænd med ellastbiler går forud for datacentre.

Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) har lagt en afgørende vægt i mandatet om ændringer i elmarkedsforordningen, dvs. hun er klar til at stemme nej, hvis beslutninger om transmissionsnettet og nettilkoblinger flyttes fra politikerne på Christiansborg til jurister i Forsyningstilsynet.

Det ømme punkt er kompetencen til at fastsætte netvirksomhedernes og Energinets indtægtsrammer.

Investeringsrammer skal være klare
Forslagets formål er lavere energipriser ved lavere systemomkostninger, effektivere anvendelse af elnettet og hurtigere elektrificering.

– Det er centralt, at reglerne understøtter de omfattende investeringer i elnettet, som er nødvendige for den grønne omstilling og den øgede elektrificering af samfundet. Der må derfor ikke skabes uklarhed om de nationale investerings- og reguleringsrammer, understregede Samira Nawa ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 6. november.

Et mindretal bestående af Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne voterede nej.

Danmark er isoleret
Den danske energiminister fordrer, at EU-forslaget respekterer de nationale politiske prioriteter, sikrer tilstrækkelig fleksibilitet, ikke medfører unødige administrative byrder samt ikke fører til væsentlige økonomimiske konsekvenser i Danmark.

Imidlertid står Danmark meget alene i spørgsmålet om kompetencefordeling, oplyste Samira Nawa. Det er dog uklart, hvor stor del af den økonomiske regulering bl.a. om indtægtsrammer, der skal fastsættes af Forsyningstilsynet frem for Energistyrelsen og Folketinget.

Suverænitetsafgivelse
Trods to afgørende vægte efterlyste de to nej-voterende Mette Thiesen (DF) og Ulrik Knudsen (DD) en tredje angående kompetencefordeling ved national fastsættelse af den økonomiske regulering.

– Det er jo en suverænitetsafgivelse, og det kan vi ikke støtte, sagde Mette Thiesen.

EU-ordfører Jacob Jensen (V) ønskede såmænd også, at der blev lagt afgørende vægt på, at den økonomiske regulering fortsat fastlægges nationalt.

EU-ordfører Eva Flyvholm (EL) begrundede Enhedslistens opbakning med, at der lægges afgørende vægt på den nationale mulighed at prioritere elnettet, som Danmark allerede har gjort, hvor datacentre er rykket bag i køen.

Dan Jørgensen: Energisektoren skal være rationel
En uge før europaudvalgsmødet havde Fagpressebureauet lejlighed til at spørge energikommissæren om elmarkedsforordningen.

Fagpressebureauet: Kan du betrygge, at Danmark ikke får trukket noget ned over hovedet, som strider mod den måde, som vi vil planlægge vores transmissionsnet på?

– Vi er nødt til at have en rationel energisektor, hvor vi er sikker på, at forbrugernes interesser bliver varetaget, at det ikke bare er noget sognerådspolitik der kan afgøre, hvordan beslutningen bliver truffet. Omvendt er det også klart, at en regering skal være i stand til at sætte retningen og træffe prioriteter, så det er de balancer vi skal finde nu, svarede Dan Jørgensen.

EU-forslaget er rettet mod lande, hvor beslutningerne ikke har været styret af en uafhængig instans. Det strammer op i forhold til at sikre uafhængighed for regulators – Forsyningstilsynet i Danmark og i nogle grader Energistyrelsen.

Det skyldes ikke problemer i Danmark, og Dan Jørgensen beskæftiger sig ikke med at lave detaljerede prioriteter.

– Hvilken rækkefølge man sætter sine politiske prioriteter, det er netop politisk, siger Dan Jørgensen.

Tryghed for forbrugerne
– Overordnet set er Danmark et af de lande, vi peger på som et godt eksempel, fordi den grønne omstilling er i fokus og fordi der er en så stor andel af vedvarende energi i vores system, samtidig med at vi har forsyningssikkerhed. Danmark er et af de lande med færrest minutter blackouts.

– Jeg er slet ikke interesseret i at lave noget, som tager muligheder fra landes regeringer og beslutningstagere i forhold til at have politiske prioriteter. Omvendt er det klart, at hvis et sådant marked skal fungere – i øvrigt også af hensyn til de store milliardbeløb, der skifter hænder hver eneste dag – på en måde, så forbrugerne kan være trygge i det, så bliver der nødt til at være noget uafhængighed, sluttede Dan Jørgensen.

Hvor er konsekvensanalysen?
Danmark har kritiseret over for EU-kommissionen, at der ikke er udarbejdet en konsekvensanlyse, og det er desværre ikke et enestående tilfælde, bekræftede Samira Nawa over for løsgænger Emilie Schytte og ordførere fra venstre til højre, som er dybt utilfredse med de konsekvent manglende konsekvensanalyser.

Regeringens holdning er baseret på egne analyser.

På den ene side kan forslaget føre til lavere nettariffer på kort sigt og dermed lavere omkostninger for forbrugere og virksomheder. På den anden side kan et stærkt fokus på omkostningseffektivitet risikere at forsinke udbygningen af elnettet og dermed virksomhedernes nettilslutning, opridsede Samira Nawa i et svar til Venstres Jacob Jensen.

Mandatet
Forhandlingsmandatet til revision af elmarkedsforordningen lægger afgørende vægt på
1) fleksibilitet for medlemsstaterne til i tilstrækkelig grad at fastsætte rammerne for prioritering af nettilslutning
2) forslaget ikke indfører regler om rangering af afgifter på el og N-gas, som potentielt kan føre til væsentlige økonomiske konsekvenser for energikunder

Videre læges stor vægt på
3) tilstrækkelig fleksibilitet til at centrale dele af kompetencefordelingen angående den økonomiske regulering af de kollektive elforsyningsvirksomheder fortsat kan fastlægges nationalt
4) fremme en mere effektiv anvendelse af elnettet og hurtigere elektrificering herunder udbredelse af intelligente elnet og målere.
5) afklaring af hjemmel for forslaget om energibeskatning afklares
6) afgrænsning af EU-kommissionens beføjelser til at udstede delegerede retsakter (bekendtgørelser)
— —

TØJR I KVOTELEMPELSER
Nordatlantisk lufttrafik undtages

Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa hentede tillige et skeptisk, klimaskadesbegrænsende mandat til lempelser i drivhusgasbørsen “ETS” (Emissions Trading System, CO2-kvotehandelssystemet), som rammer under EU’s 2040-klimamål..

Et mindretal bestående af Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet voterede imod.

Til moro og glæde for EU-ordfører Thorbjørn Jacobsen (LA) fraviger Samira Nawa klimakursen ved at lægge stor vægt på, at flyvninger mellem Danmark og Grønland og Færøerne undtages af hensyn til rigsfællesskabets sammenhængskraft.

Biokul, der omfattes af LULUCF, skal have et særskilt ETS, men det ligger umiddelbart ikke lige for, bedømte Samira Nawa i et svar til Jacob Jensen.

Stærke kræfter for yderligere lempelser
Der er tale om en svær forhandlingssituation, og nogle vil gerne lempe yderligere, så summen af uopfyldte store vægte kunne føre til et dansk nej i ministerrådet, kunne man forstå på energiministeren.

Samira Nawa og Eva Flyvholm er lige bekymrede for tilbagerulning af EU-klimamål, men ministeren vil af forhandlingstaktiske grunde ikke lægge afgørende vægt – som Enhedslisten ønskede – på indfrielse af 2040-målet og begrænsning af internationale klimakreditter. Afgørende vægt er en trussel om at stemme nej, hvilket kunne stille Danmark uden for forhandlingerne.

Mette Thiesen begrundede Dansk Folkepartis nej-votum med, at regeringen presser på for et højere ambitionsniveau, end hvad der i øjeblikket er muligt.

Mange tunge vægte
Mandatet til kvotelempelsesforhandlingerne lægger stor vægt på
1) et effektivt kvotehandelssystem og omkostningseffektiv indfrielse af EU’s 2040 med mest mulig begrænsning af internationale klimakreditter
2) finansieringsinstrumenterne baseres på klare kriterier frem for geografisk fordeling
3) gratiskvoter i videst muligt omfang målrettes reelt lækageudsatte virksomheder og anvendes til finansiering af virksomhedernes grønne omstilling
4) administrative forenklinger
5) EU-kommissionens administrative udgifter til ETS finansieres over EU-budgettet frem for anvendelse af auktionsindtægter op til 5 millioner kvoter à 1 ton CO2.
6) flyvninger fra Danmark til Grønland og Færøerne undtages fra kvotepligt
7) kapitlerne om ETS II (transport og bygninger) genåbnes ikke

Videre lægges vægt på
8) begrænsning af omfordeling af kvoteprovenu bl.a. ved at fastholde fordelingsnøglen for medlemsstaternes kvoteprovenu, der bør tilfalde medlemslandene
9) bevarelse af størst mulig national fleksibilitet i anvendelse af kvoteindtægter
10) ubrugte midler tilbageføres til medlemsstaterne
11) udvidelse af ETS til søfart, luftfart og kommunale affaldsforbrændingsanlæg
12) revisionsklausulen vedr. søfart præciseres for at undgå dobbeltbeskatning
11) permanente negative emissioner (fjernelse af drivhusgasser fra atmosfæren) på sigt omfattes af ETS
(Dj/101126)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.