Landbrugsmandater – det store forslag om den langvarige landbrugsstøtte og et bunkeforslag om skolefrugt, hamp, vegetabilsk ret til animalsk sprogbrug og etablering af en proteinafgrødesektor

Af Claus Djørup
EU’s landbrugsstøtte skal reduceres og fyldes med tværgående grønne krav for klimaets, miljøets, naturens og konkurrencens skyld, mener et bredt folketingsflertal.

En fordanskning af landbrugspolitikken i den næste syvårige budgetperiode indebærer, at koblet støtte og arealstøtten skal mindskes, der skal gives bedre mulighed for kollektive grønne goder, og støttespændet skal parallelforskyde gulv og loft, hvilket vil påvirke strukturudviklingen i resten af Europa, fremhæver natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen (S).

Han fik bred opbakning til sine positioner til CAP-forhandlingerne (Common Agricultural Policy, den fælles landbrugspolitik) ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 9. oktober.

Mandatet karakteriseres af EU-ordfører Eva Flyvholm (EL), som på Enhedslistens og Alternativets vegne begrunder de to parlamentariske støttepartiers opbakning til regeringens mangfoldige mandat: – Den danske regerings tilgang til den fælles landbrugspolitik har rykket sig i den rigtige retning ved at støtte grøn omlægning og målrette støtte til initiativer med en positiv effekt fremfor bare arealstøtte.

Hun er dog grundlæggende bekymret for, at andre lande får en strukturudvikling mod store bedrifter ligesom i Danmark.

Den grønne trepart
Mandatet afspejler den grønne trepartaftales behov for finansiering til de omvæltende initiativer. Derfor Definitionen af en aktiv landbruger skal ikke være for snæver, for det ville afskære en række støttemodtagere, der er afgørende for natur- og grøn indsats, påpeger Christian Rabjerg Madsen.

– Det er positivt, at der er fokus på familielandbrug i resten af Europa, men faren for Danmark er en for snæver definition af berettigede støttemodtagere, så aktører med ønske om at omlægge til skov og naturpleje ikke kan få tilskud, siger han.

Danmark arbejder imod at indføre et centralt defineret støtteloft, der selvsagt ville styrke små bedrifter på bekostning af store og derfor føre til en masse omgåelse. Pensionister skal heller ikke afskæres fra støtte, fordi man vil tvinge dem ud af erhvervet til fordel for yngre landmænd.

To partier imod
Et mindretal bestående af Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne voterede imod.

EU-ordfører Malte Boehm Larsen (DF) ønsker en grøn landbrugsomstilling i hele Europa, så danske landmænd ikke udsættes for en forvredet konkurrence over for eksempelvis polske bønder. Han var usikker på regeringens prioriteter angående støttespænd og sænkning af støttegulv med eller uden tilsvarende sænkning af støtteloftet.

EU-ordfører Ulrik Knudsen (DD) begrundede sit nej-votum med, at mandatet var for bredt med for store risici for danske landmænd.

Det er fantastisk at se på landbrugsstøten på en ny måde, men det bliver svært, fordi der er tale om vidt forskellige grupper, påpegede EU-ordfører Sudan Kronborg (M), der som regeringspartiordfører selvfølgelig voterede ja.

Emilie Schytte om manglende beregninger: ca. 7.600 landbrug risikerer at miste deres støtte.

MANDATET til forhandlingerne om EU’s fælles landbrugspolitik i næste budgetperiode 2028-2034 lægger stor vægtpå, at

1) direkte betaling som arealstøtte og koblet støtte reduceres til fordel for flere betalinger for natur og biodiversitet, CO2-reduktioner, mindre kvælstof, bedre dyrevelfærd og renere drikkevand

2) de enkelte lande får bedre mulighed for at omfordele landbrugsstøtten, så mindre anvendes som arealstøtte og mere anvendes til eksempelvis klima, miljø, naturtiltag, regenerativ produktion, økologisk produktion, udvikling af lokale og småskalalandbrug

3) det gøres nemmere for nye landbrugere at overtage og udvikling af landbrug

4) reglerne for landbrugsstøtten understøtter finansiering af forudsatte indsatser i den grønne trepartsaftale, herunder udtagning af lavbundsjord

5) fastholde mulighed for betaling for nationale krav til f.eks. til grøn omstilling og dyrevelfærd, der går videre end tilsvarende EU-krav

6) høje tværgående krav til grønne indsatser med henblik på at støtten målrettes grønne tiltag og samfundsgoder

7) landbrugspolitikken kan understøtte en ambitiøs tilgang til indfrielse af EU’s klimamål for 2040 hvad angår udledninger fra landbruget

8) det nuværende støttespænd for arealstøtte fastholdes – loftet og/eller gulvet sænkes (parallelforsydning ned)

9) det bliver op til medlemsstaterne at definere eventuelle støttelofter samt støtteberettigede modtgagere, aktiviter og arealer

10) forhandlingerne om CAP’en ikke foregriber forhandlingerne om det samlede syvårsbudget 2028-2034

11) reel forenkling af landbrugspolitikken med færre obligatoriske ordninger

12) forenklede regler for omlægningsstøtte til økologi

Videre lægges vægt på,

13) den europæiske landbrugssektors konkurrrenceevne fremmes

14) et velfungerende indre marked understøttes
niveauet for koblet støtte begrænses

15) muligheden for at yde koblet støtte til produktionsgrene med stort klimaaftryk udfases

16) landbrugspolitikken understøtter udvikling af landdistrikter

17) uddybende estimater af forslagets økonomiske konsekvenser tilvejebringes

Irsk udspil skåner bønder på bekostning af konkurrence og forsvar
Christian Rabjerg Madsens allierede er til at overskue. Holland, Sverige og Tyskland er ligesindede lande i landbrugspolitikken, som ønsker at afkoble direkte støtte fra areal og produktion over til det gørnne. Frankrig og Østrig ligger også nær med varierende intensitet, som han udtrykkler det.

Herefter kan enhver iagttager så vurdere, hvad det betyder, at ikke flere lande opremses som grønne.

Det gav EU-formandslandet Irland en forsmag på dagen efter (10. oktober) europaudvalget med et udspil til kompromis om hele det syvårige EU-budget, der værner om den traditionelle støtte ved kun at skære tre procent af subsidierne til regionaludvikling (samhørighed), landbrug og fiskeri, mens konkurrenceevne, velstand og sikkerhed beskæres med 13 procent. (141026)

— —
CHRISTIAN RABJERG MADSEN: EU-PARLAMENTET ØNSKER AT GENINDFØRE 1980’ERNES PRISSTYRING OG OPLAGRING

Mandat til et bunkeforslag om skolefrugt, hamp, vegetabilsk ret til animalsk sprogbrug og etablering af en proteinafgrødesektor

Af Claus Djørup
EU-parlamentet fører en gammeldags landbrugspolitik, konstaterer natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen (S). Han forudser, at forhandlingerne med europaparlamentet om den fremtidige markedsordning bliver langt vanskeligere end i ministerrådet.

Bemærkningen faldt i europaudvalget fredag 9. oktober, da han fik mandat til forhandlingerne om den fælles markedsordning efter 2028, som sætter rammer for bestemte sektorer i form af “grundlæggende gammeldags landbrugspolitik med oplagring og opkøb af landbrugsvarer for at sikre høje markedspriser”.

– Forhandlingerne har ikke været vanskelige, men det bliver de nok med europaparlamentet, som ønsker at genindføre 1980’ernes prisstyring og oplagring. Det er den helt forkerte vej at gå i forhold til at sikre en effektiv og markedsorienteret landbrugssektor, erklærede Christian Rabjerg Madsen.

Mere fedt og sukker i skoleordningen
Han anser det for tænkeligt, at EU-parlamentet kan komme med yderligere beskyttelse af kødbetegnelser, hvilket kunne hindre udvikling af plantebaserede alternativer.

EU-kommissionen foreslår tillige en udvanding af skoleordningen for frugt, mælk og deslige, så produkter med mere fedt og sukker kan inkluderes.

I givet fald må skoleordningen være frivillig for EU-landene, da man ifølge den danske fødevareminister ikke bør bruge EU-midler til usunde fødevarer.

Tre blå partier imod
Et mindretal bestående af Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne voterede imod.

-Fjern den budgetpost. Det er helt ude i hampen, og det er tosset at blande hamp med mælk og frugt. Det bryder med nærhedsprincippet – det der foregår på skolerne bestemmer skolen da selv. Forslag som dette undergraver EU’s legitimitet, kanonerede EU-ordfører Thorbjørn Jacobsen (LA).

Kød er kød, og planter er ikke kød, fastslog Mette Thiesen (DF), som voterede nej, mens EU-ordfører Eva Flyvholm (EL) glædede sig over vegetarpølser og voterede ja.

Frugt og mælk i skolefrokoster
Skoleordningen for frugt og grøntsager, bananer og mælk – tidligere skolefrugt- og skolemælk-ordningerne – indgår i forslaget om den fælles markedsordning efter 2027. Det består af to delforslag, der sætter rammer for bestemte sektorer, som fødevareministeren betegner som grundlæggende gammeldags landbrugspolitik.

Skolefrugtordningen blev til for en snes år siden. I dag siger Christian Rabjerg Madsen, at skoleordningen kun giver mening, hvis den understøtter sunde og bæredygtige fødevarer.

TILBAGEBLIK Født som sydeuropæisk frugtavlersstøtte
Skolefrugtstøtten var oprindeligt en del af forslaget til en reform af frugt- og grøntsektoren i 2007, som et temmelig stort flertal i EU-parlamentet stemte ja til.

Ved den lejlighed talte Christel Schaldemose (S) om ”et tilbageskridt for liberalisering af landbruget i EU”: – Det er desværre en kendsgerning, at sydeuropæiske lande med Frankrig i spidsen ikke ønsker en reform af den lukrative støtte.

Herhjemme var der dyb skepsis over for forslaget om en firårig skolefrugtordning fra 2009. VK-regeringen forsøgte at få indføjet mulighed for forældrebetaling, men her sagde flertallet nej i europaudvalget 26. september 2008, da Claus Hjort Frederiksen (V) som vikar for fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) anmodede om et tidligt forhandlingsmandat.

Kun Per Clausen (EL) støttede regeringen ud fra en proceduremæssig betragtning om, at spørgsmålet om betaling eller helt gratis skolefrugt afgøres nationalt i næste ombæring.

De øvrige ikke-regeringspartier med Bjarne Laustsen (S) i spidsen sagde nej, især fordi regeringen ville arbejde for, at forældrebetaling indgår som mulig finansiering, så man risikerer en social splittelse ned gennem de enkelte skoleklasser.

Den 24. oktober samme år fik fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) dog med hiv og sving flertal for forhandlingsmandatet vedrørende skolefrugt i europaudvalget takket Socialdemokratiet, fordi der tegnede sig et kompromis i EU’s ministerråd uden forældrebetaling.
I EU-parlamentet var skolefrugtordningen en mærkesag for Niels Busk (V). Hans betænkning blev vedtaget den 18. november 2008 med 586 stemmer mod 41.

Vegetarisk mandat
18 år senere har Christian Rabjerg Madsen rygdækning til at lægge stor vægt på, at
1) forhandlingerne om forslaget ikke foregriber forhandlingerne om det samlede syvårsbudget
2) fokus på en udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugssektor, der understøtter et velfungerende indre marked med mindre markedsregulering, interventioner og overflødige handelsnormer
3) skoleordningen prioriterer sunde, lokale og bæredygtige produkter, der f.eks. er certificeret økologisk eller lever op til EU’s dyrevelfærdsstandarder
4) de administrative byrder ved ordningen begrænses, idet ordningen alternativt bør være frivillig for medlemslandene
5) forordning 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne fastholdes som den generelle ramme for regulering af fødevareinformation
6) yderligere regulering af betegnelser af kødprodukter undgås
7) fastlægge sikre THC-indhold i hamp under hensyn til nationale forhold

Videre lægges vægt på
8) etablering af en proteinafgrødesektor i EU
9) medlemsstaterne udarbejder nationale planer for fødevareforsyningssikkerhed
10) medlemslandene gives mulighed for at vurdere behovet for opbygning af fødevarelagre til kriser og nødsituationer
11) EU-kommissionen overvåger disse beredskabslagre og påser, at de ikke bliver markedsforstyrrende

Ansøgningsfrist ultimo oktober
Ordningen for skolemælk finansieres 100 procent af EU via af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL). Årets ansøgningsrunde lukker den 31. oktober.

Formålet er at fremme sunde kostvaner hos børn, styrke deres adgang til skolemælk i form af udvalgte mælke- og mejeriprodukter samt øge børn og unges viden om landbrug, ernæring og sundhed, oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Uddannelsesinstitutioner, leverandører af skolemælk, organisationer og kommuner kan søge om EU-tilskud til uddeling af skolemælk til børn på uddannelsesinstitutioner, herunder dagplejer, vuggestuer, børnehaver, førskoleinstitutioner og skoler. (Dj/141026)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.