Artiklen omtaler to forhandlingsmandater til finansminister Peter Hummelgaard Thomsen og skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt om EU’s økonomiske kriterier:
1a) Langtidsbudget med sikkerhed, konkurrence, trepart og rabat
1b) EU-parlamentarikere vil gerne finde flere penge og omprioritere
2) Indhegning af EU’s gældsundtagelse til forsvar og grøn energi

Af Claus Djørup
Der tales dunder i europaudvalget mod EU-kommissionens kraftige forhøjelse af EU’s syvårige budgetramme 2028-2034.

EU’s budget kan være større end i dag, men den foreslåede stigning i det danske EU-bidrag på 16,6 mia. kroner om året er alt for stor, fastslog finansminister Peter Hummelgaard Thomsen (S), da han fik europaudvalgets godkendelse af sit forhandlingsmandat.

Et mindretal bestående af Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og Alternativet voterede imod ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 2. oktober.

Rabat
Danmark kræver fortsat rabat, hvis andre lande får BNI-rabat, fastslår den danske finansminister. Det drejer sig p.t. om netto 267,5 mio. kr. for Danmarks vedkommende, som EU-kommissionen vil sløjfe.

De fem nettobetalere, der har nedslag eller rabat, Tyskland, Sverige, Holland, Østrig og Danmark samt Finland ønsker at slanke forslaget med 400 mia. milliarder euro, skriver nyhedstjenesten Politico. Det er en beskæring af budgetvæksten med to tredjedele af forslagets 600 mia. euro, som er en stigning på 46 pct.

De fem rabatlande står for 37 % af bidraget til EU-budgettet og 64 % af nettobidrag.

– Derfor forventer vi fortsat, at der vil være rabatter. Hvis andre lande får rabat, skal Danmark selvfølgelig også have en rabat. Ellers ville det danske bidrag stige endnu mere end EU-kommissionen har lagt op til, hvis vi også skal finansiere andre landes rabatter. Derfor arbejder vi tæt sammen med de andre rabatlande om at videreføre rabatterne, erklærede Peter Hummelgaard Thomsen.

Regeringen er generelt åben over for nye egne indtægter til EU-budgettet, fortsatte Peter Hummelgaard Thomsen, men han tager afstand fra EU-kommissionens forslag om et virksomhedsbidrag kaldet CORE (Corporate Resource for Europe, virksomhedsbidrag for større virksomheder), bl.a. fordi der er tale om direkte opkrævning uden om de nationale skattevæsener.

Kamp for og imod traditionel landbrugsstøtte
Finansminister Peter Hummelgaard Thomsen ønsker, at budgettet målrettes nye prioriteter som sikkerhed, forsvar og konkurrenceevne, men landbrugs- og samhørighedspolitikken skal være grønnere fremfor direkte hektarstøtte.

En passant ville det åbne for støtte til den danske trepartsomlægning af landbruget, og det vil indgå i natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsens (S) forhandlingsmandat vedrørende landbrugspolitikken i 2028-2034 (CAP-reform), der forelægges europaudvalget fredag 9. oktober.

17 samhørighedsvenner og 6 modernister
De seks strammer- eller moderniseringslande udgør ca. 25½ % af EU’s stemmevægte i ministerrådet, og dermed mangler de knap 10 procent for at udgøre et blokerende mindretal.

Heroverfor står ifølge Europaportalen.se og Politico.

17 lande, der udgør sammenhørighedsvennerne: Italien, Spanien, Polen, Rumænien, Bulgarien, Cypern, Kroatien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Grækenland, Ungarn, Malta, Portugal, Slovakiet og det brevskrivende land Slovenien.

De vil ikke røre ved landbrugs- og regionalstøtten (samhørighedsbudgettet).

Frankrig, Belgien, Luxembourg og formandslandet Irland er de sidste fire lande. De advokerer for et budget på 1.730 mia. euro, altså ca. 250 mia. euro mindre end EU-kommissionen, som foreslår en stigning fra ca. 1.300 mia. euro til 1.900 mia. euro.

Alle lande ønsker således lavere budgetvækst. Forskellen mellem de budgetrestrive og samhørighedslandene tager ikke højde for, at de to grupper ønsker at indrette budgettet vidt forskelligt, og det kan koges ned til fordeling mellem landbrugs- og landdistriktsstøtte kontra industri- og sikkerhedspolitik.

DD og DF
Hvis forhandlingsmandatet måtte fremstå som nærigt og stramt, så skal man blot høre Danmarksdemokraterne og Dansk Folkepartis om en endnu hårdere tilgang.

Ulrik Knudsen (DD) voterede nej, eftersom der ikke var lagt afgørende vægt på 1) reduktionen af EU’s udgifter for at begrænse stigningen i Danmarks EU-bidrag, 2) begrænsning af EU’s administration samt 3) nye indtægtskilder ikke baseres på direkte opkrævning ikke havde afgørende vægt, dvs. Danmark i givet fald ville stemme imod.

Mette Thiesen (DF) lagde harmdirrende vægt på stigningen i administration for 18 mia. euro over syv år svarende til en stigning på 21 pct.

– I det administrative, bureaukratiske monstrum, som EU allerede er, har man valgt at ville ansætte endnu flere og opkræve endnu flere penge fra medlemsstaterne, sagde Mette Thiesen.

Hun mener, at bevillinger til Ukraine og andre ting skal findes inden for den nuværende budgetramme i stedet for bare at hæve skatten. Endelig ønsker hun push backs (hårdhændet afvisning) af migranter og fuldstændig lukkede landegrænser

Hendes partifælle, EU-ordfører (og europaudvalgsformand) Malte B. Larsen (DF) supplerede med frygt for et gakgak-budget med skatteopkrævning direkte hos virksomheder og tusindvis nye EU-bureaukrater.

Manglende grønning
Erhvervsordfører Sinem Dybvad Demir (EL) forventer, at Enhedslisten stemmer imod i EU-parlamentet på grund af den store stigning. Hun voterede nej til mandatet på grund af en utydelig grøn retning i landbrugsstøtten.

På egne og Alternativets vegne ønskede Enhedslisten, at ”modernisering af landbrugsstøtten” tilføjes ”markant mindre direkte hektarstøtte og markant mere målrettet støtte til klima, miljø, natur og dyrevelfærdsindsatser.”

Peter Hummelgaard Thomsen henviste til det sektorspecifikke mandat om landbrugspolitikken, som hentes fredag 9. oktober.

V, K og LA i budgetfølgegruppe
Peter Hummelgaard Thomsen takkede gentagne gange for den gode dialog forud for mandatgivningen. Den satte sig spor i en bredere opbakning.

EU-ordførerne Thorbjørn Jacobsen (LA) og og Birgitte Bergman (K) voterede ja til mandatet, selv om finansministeren ikke vil vende tilbage og bede om et endeligt mandat ved slutningen af forhandlingerne i EU.

Til gengæld fik de løfte om, at S-SF-M-R-regeringen vil inddrage de mandatstøttende partier – Venstre, Konservative og Liberal Alliance – tæt i konsultationer i det videre forløb.

– Jeg vil gerne kvittere for, at vi bliver taget med ind i rummet også inden regeringen i givet fald måtte skrive på stiplede linje, kvitterede EU-ordfører Jacob Jensen (V), som repræsenterer Folketingets største oppositionsparti.

Oprustningsbudget
Han kan ligesom finansministeren godt acceptere en stigning, men slet ikke i den foreslåede størrelse. Forsvar, sikkerhed og Ukraine skal være centrale prioriteringer tillige med konkurrenceevnen.

– Vi er i krig, og derfor skal samarbejdet med vores EU-allierede selvfølgelig styrkes på det område. Vi er også i krig i den forstand, at vore virksomheder slås for deres overlevelse og at opretholde og forbedre deres konkurrenceevne, som forværres med EU-kommissionens tiltag om egne indtægter.

-Venstre er et EU-positivt parti, men vi er ikke naive og siger, at de bare kan få en blankocheck. Det afgørende er, hvordan de midler bliver brugt og administreret effektivt, pointerede Jacob Jensen.

Enhedslisten og Alternativet kan altså ikke forvente tætte konsultationer, da de voterede nej ligesom Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne. Folketinget og europaudvalget vil dog blive løbende orienteret formentlig på et mindre fortrolighedsniveau.

Lån til lån
Stigningen dækker 150 mia. euro. til renter og afdrag på fælles gæld, markante stigninger til konkurrenceevne sikkerhed og ekstern støtte.

Nye låneinstrumenter mødes med dansk skepsis, da de hverken anses for nødvendige eller tilstrækkeligt afgrænsede. ”Lån til lån” skal indskrænkes til forsvar og sikkerhed, hvis det står til den danske finansminister. Det er lån optaget af EU til genudlån til bl.a. Ukraine.

– Vi er ikke tilhænger af at oprette ny fælles gæld som lån til tilskud. Det skal alene reduceres til lån til lån relateret til forsvar og sikkerhed. Der ligger ikke forslag om fælles gæld til tilskud, forsikrede finansministeren over for Thorbjørn Jacobsen, som gerne have set, at der var lagt afgørende vægt på dette i forhandlingsmandatet.

Stigningen på 600 mia. euro til i alt godt 1.900 mia. euro (2025-priser) svarer til 1,32 pct. af EU’s bruttonationalindkomst (BNI) mod 1,05 % i indeværende periode 2021-2027.

EU-ordfører Susan Kronborg pegede på EU-ansattes gunstige skatte- og vederlagsordninger samt EU-parlamentets flyttecirkus, underforstået at her kunne der hentes midler.

Ca. 7 % af et program går til administration, og det er for højt, mener Peter Hummelgaard Thomsen og anbefaler EU-systemet at være mere effektiv med nye redskaber.

MANDATET
Mandatet angående EU’s næste syvårige budgetramme 2028-2034 lægger afgørende vægt på, at
1) Danmark modtager en rabat, hvis andre lande modtager en sådan

Videre lægges stor vægt på, at:
2) EU’s civile, militære og makroøkonomiske finansielle støtte til Ukraine fortsætter på et så højt niveau som muligt

3) budgettet styrker europæisk forsvar, sikkerhed og sammenhængskraft herunder gennem prioritering af midler til en styrket forsvarsindustri, den europæiske fredsfacilitet og håndtering af irregulær migration og beskyttelse af ydre grænser

4) styrke EU’s konkurrenceevne og grøn omstilling herunder gennem øget mobilisering af private investeringer, modernisering af landbrugsstøtten samt prioritering af excellencebaseret støtte med fokus på kritiske afhængigheder

5) et moderne, effektivt og fleksibelt budget med færre administrative byrder og styrket kobling af EU-støtte til resultater, reformer og retsstatsprincippet (tre danske R’er)

6) bevillingen til Grønland øges markant

7) EU’s udgifter reduceres markant med henblik på at begrænse stigningen i Danmarks EU-bidrag

8) udgifterne til EU’s administration begrænses

9) nye tiltag på EU-budgettets indtægtsside ikke forringer Danmarks finansielle stilling
eller forringer europæisk konkurrenceevne

10) nye indtægtskilder ikke baseres på direkte opkrævninger fra borgere og virksomheder

11) nye muligheder for fælles gæld afgrænses til “lån til lån”-relaterede lån til forsvar og sikkerhed

Buket af storvægte
Mandatets afgørende vægt indebærer, at finansministeren stemmer imod, hvis Danmark er eneste land, som fratages rabat. Det forekommer ikke sandsynligt. Til gengæld kan det udløse et dansk nej, hvis et uspecificeret antal storvægt-positioner ikke imødekommes.

– Det hele hænger sammen. Jeg kan ikke blomsterplukke nogle enkelte, som jeg for mit eget vedkommende tillægger større vægt end vi har lagt op til, sagde Peter Hummelgaard Thomsen.

EU-topmødeformand António Costa indikerer ifølge finansministeren, at der at indkaldes til et ekstraordinært topmøde i slutningen af november om budgettet.

EU-kommissionen foretager høringen
Forslaget har ikke været i høring, så løsgænger Emilie Schytte spurgte, hvornår borgere og organisationer får mulighed for at blive hørt i denne proces.

– EU-kommissionen har haft forslaget i “lang høring”. Det er kommissionen, som sender forslaget i høring, og så tager vi et forhandlingsoplæg på baggrund af det, der gerne skulle være den danske position i de forhandlinger, svarede Peter Hummelgaard Thomsen.

EU-PARLAMENTARIKERE

Undgår ikke et større budget
Der er mere forståelse for EU-kommissionens budgetudspil hos danske EU-parlamentarikere, der i Bryssel og Strasbourg forhandler om, hvorvidt EU-kommissionens forslag skal forhøjes yderligere med måske 10 procent, når EU-parlamentets udvalgs betænkninger om de konkrete elementer lægges sammen.

Den dårlige stemning oppe i europaudvalget er lige efter ABC. Det er hver gang, bemærkede MEP Morten Løkkegaard (V/Renew) ved et samtidigt EP-pressearrangement et par etager under udvalgsværelset den 2. oktober.

En stor klump af budgetstigningen er gæld efter korona, og egne indtægter kommer man til at acceptere, for ellers skal pengene opkræves nationalt.

-Venstre i europaparlamentet har ikke lagt sig fast på, hvor det skal lande. Det er også en Venstre-beslutning herhjemme, men der er ingen tvivl om, at et moderne budget også er et større budget end i dag, siger MEP Morten Løkkegaard (V/Renew).

Hvor meget større kan han endnu ikke sige, men stemningen er mere positiv for forøgelse i Renew-gruppen end hos ham selv og Venstre.

Find dog flere penge
-Dette er en grundlæggende diskussion om vil vil noget med Europa eller ej, siger MEP Villy Søvndal (SF/Grønne).

En tredjedel af EU’s budget går til fonde, en tredjedel går til landbrugsstøtte, 20 % går til tilbagebetaling af gamle lån, og så kommer alt det andet, opridser han,

-Europa kan ikke spille en rolle i verden – i Sydamerika og Afrika i i konkurrencen med Kina og Rusland – på de afgørende ting som den grønne omstilling, opbygning af forsvar og støtte til Ukraine, hvis man ikke finder nye indtægter.

En procent af det europæiske bnp (bruttonationalprodukt) betales til EU, og det ikke gigantisk.

-Hvis man vil noget med dette kontinent, må man også være villig til at finde nogle penge, slutter Villy Søvndal.

Brug for flere penge
– Man kan lave om og gøre smartere og reducere, men i det helt store vil der være brug for flere penge. Vi skal i gang med tilbagebetale de lån, vi optog i forbindelse med Covid, og hvis vi ikke taler om en form for udvidelse, vil det reelt være en nedskæring i en tid, hvor vi både skal sørge for penge til at elektrificere og til vores forsvar, påpeger MEP Stine Bosse (M/Renew).

– Når jeg ser, hvad der er brug for rent faktisk at gøre noget for at styrke Europa på konkurrencekraft, sundhed, klima og forsvar, så kan jeg ved Gud ikke forestille mig, at det skal være mindre.

– Jeg håber og tror, at det ender med, at alle indser, at egne indtægter bliver en nødvendighed. Det er vigtigt at have et stærkt og samlet bekymret Europa, og så bliver behovet for egne indtægter også større. Man skal investere i strategiske områder, ikke i hvad som helst, slutter Stine Bosse.

Ingen vilje til prioritering
MEP Per Clausen (EL, GUE/NGL) fremdrager en systemfejl. EU-parlamentet enes om stigninger og lader omprioriteringer ligge.

– Det centrale problem er, at der er ingen vilje i EU-parlamentet til at prioritere. Man vil hellere bruge samme mængde penge på landbrugsområdet som man altid har gjort, på trods af at det er oplagt at benytte de penge til generelt at understøtte den grønne omstilling i alle dele af verden, siger Per Clausen.

Han advarer mod sociale nedskæringer og skatteforhøjelser, der rammer almindelige mennesker

Endelig sætter Per Clausen spørgsmålstegn ved, hvor mange gange vi skal betale for den nødvendige militære oprustning i Danmark og EU: – På et tidspunkt vil det spørgsmål blive rejst, om vi har et samlet behov, der retfærdiggør at det er en fornuftig anvendelse af ressourcer. (Dj/081026)

STATSKASSER HOLDES ÅBNE FOR GRØN ENERGI
Jacob Engel-Schmidt indhegner EU’s gældsundtagelse til forsvar og grøn energi
Valg mellem at synke dybere i bundløs statsgæld eller investere sig til nye indtægter

Af Claus Djørup
EU-landene får lov at overskride ØMU-grænser og stifte mere statsgæld, hvis det skyldes investeringer i energiuafhængighed og grøn energiproduktion.

Derved kommer energisektoren ind under den finanspolitiske lempelse, som gælder forsvarsinvesteringer på 1,5 % af BNP.

Her går grænsen, erklærede skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M) i europaudvalget fredag 2. oktober, da han forelagde sin forhandlingsposition til udvidelse af undtagelser i EU’s finanspolitiske regler.

Jakob Engel-Schmidt støtter den aktuelle lempelse, men der kommer ikke lempelser for andre sektorer.

– Sandheden er, at Europa optager for meget gæld, og det tynger vækstmulighederne og potentialet i særlige dele af Europa. Danmark er del af et tæt EU-samarbejde, og på sigt vil det også tynge vores vækst herhjemme, erklærede Jakob Engel-Schmidt, som er regeringens reelle økonomiminister.

Hellere grønne energianlæg end billigere brændstof
EU-kommissionen begrunder initiativet med konflikten i Mellemøsten, som medfører store udsving og stigninger i energipriser.

Den danske økofinminister ønsker, at den konkrete lempelse gennemføres i overensstemmelse med sunde økonomiske principper. Det betyder investeringer i et varigt grønnere energimix end en kortsigtet nedsættelse af benzin- og dieselafgifter.

Undtagelsesklausulen benævnes på engelsk NEC er forkortelsen for National Escape Clause eller bare NEC, og ændringsforslaget hedder NEC+.

EU-kommissionen pointerer, at underskud skal kunne begrundes i investeringer, der strukturelt ændrer fremtiden, altså har varig positiv virkning.

Danmark er blandt de 18 EU-lande, som har aktiveret NEC for forsvarsudgifter.

DF, DD og LA imod mere gældsætning
Et mindretal bestående af tre borgerlige oppositionspartier voterede nej. De forfægtede en endnu strammere holdning, selv om skatteministeren understreger, at Danmark ligger i den hårdeste ende i ministerrådet hvad angår udvidelse af underskudsmuligheder.

Grækenland og Italien er de to første lande, som har søgt, og det er netop lande, som ikke har styr på penalhuset rent økonomisk, som Mette Thiesen (DF) udtrykte det. Hun fordrede forgæves et stærkere forhandlingsmandat, der gik hårdere til værks mod undtagelser.

– Der er mange eksempler i europæisk lande, hvor det går galt. Det er et forkert sinal at sende, at vi udvider undtagelsesklausulerne, begrundede Ulrik Knudsen (DD) sit nej-votum.

EU-ordfører Thorbjørn Jacobsen (LA) frygtede, at flere lande vil føre en uansvarlig finanspolitik. Man skal ikke tilskyndes til at optage flere lån, når man fører en dårlig finanspolitik.

Fiskal undtagelse i to år
I et pengepolitisk svar til Thorbjørn Jacobsen forventede Jacob Engel-Schmidt, at øget underskud i Italien vil presse renten op dernede, hvilket vil øge Danmarks attraktivitet som et gunstigt og sikkert økonomisk klima.

De fiskale energi- og forsvarsundtagelser – kaldet fleksibilitet – udløber ved udgangen af 2028.

Det vil fremme nye teknologier, øge konkurrencekraften og mindste afhængigheden af importeret fossil energi, hvilket skaber grobund for bedre statsfinanser, lyder ræsonnementet. Det giver en lavere enhedspris på energi og større energiforsyningssikkerhed.

Mandat om indhegnet energi-NEC
Danmark støtter, at NEC-udvidelsen målrettes energistøttetiltag, der fremmer europæisk energisikkerhed og grøn omstilling, såfremt anvendelsen af undtagelsesklausulen lever op til bestemmelserne i EU’s finansielle og finanspolitiske regler.

Forhandlingsmandatet inddæmmer dels typen af energitiltag, dels fastholder normal procedure for de øvrige udgiftsområder for at begrænse gæld mest muligt

I selve forhandlingsmandatet lægges stor vægt på, at

1) rådets henstillinger om aktivering og udvidelse af undtagelsesklausulen NEC+ alene medfører finanspolitisk råderum til forøgelsen af de pågældende landes udgifter til energistøttetiltag, som EU-kommissionen vurderer har en strukturel karakter og fremmer europæisk energisikkerhed og grøn omstilling i overensstemmelse med kommissionens oplæg

2) der fortsat sikres en effektiv implementering af de finanspolitiske regler herunder bestemmelserne om tildeling af henstilling i tilfælde, hvor det fastlagte udgiftsloft overskrides som følge af andre områder end forsvar og/eller energisikkerhedsrelaterede, samt i tilfælde hvor udgifterne hertil overstiger grænsen fastlagt i fleksibilitetsmekanismen.

Forhandlingsmæssigt strammeste position
-Dette er et strammermandat i forhold til resten af EU. Mit forhandlingsmandat handler om, at man skal bruge penge, hvis det giver strukturel forbedring på sigt, fastslog Jacob Engel-Schmidt.

– Vi har sagt nej til alt andet end forsvar og energi, så der har vi været benhårde til resten af Europas store fortrydelse. Grænsen går her, forsikrede økofinministeren i et svar til løsgænger Emilie Schytte.

Statsgæld stiger, centralbanker mister grebet
Få dage senere konstaterede Det Systemiske Råd, at stigende statsgældsniveauer i flere store økonomier bidrager til højere statsobligationsrenter.

Det kan give højere og mere volatile renter på statsobligationsrenter i de pågældende økonomier.

Samtidig ejes en stigende andel af statsobligationer af ikke-banker frem for centralbanker, hvilket kan øge risikoen for markedsstress på statsobligationsmarkederne.

Uroen på det internationale obligationsmarked kan få konsekvenser for den danske økonomi bredt set, anfører Det Systemiske Råd. (Dj/081026)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.