Som det eneste parti ønsker Dansk Folkeparti gratiskvoter til olie og gas. Energiminister Samira Nawa (R) har det øvrige folketings opbakning fra Enhedslisten til Liberal Alliance til en stram afgrænsning af CO2-lempelser for industri, der har brug for støtte til grøn omstilling i den globale konkurrence.

Af Claus Djørup
Boreplatformene i Nordsøen og øvrige olie- og gasvirksomheder burde omfattes, når EU gør det billigere for industri at klimaforurene, mener Dansk Folkeparti.

Det synspunkt stod EU-, klima- og energiordfører Malte Boehm Larsen (DF) alene med, da klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) fredag 11. september fik europaudvalgets godkendelse af sit forhandlingsmandat til flere gratiskvoter. Eneste nej-votum kom fra Dansk Folkeparti.

Af hensyn til forsyningssikkerheden mener Malte B. Larsen, at der ikke skulle være en undtagelse for selskaber, som beskæftiger sig med olie- og gasproduktion.

– Det er vigtigt at værne om konkurrenceevnen for de virksomheder, som producerer gas og olie. Alternativet er bare, at vi importerer fra andre dele af verden, som vi ikke er så glade for – eksempelvis Rusland og Mellemøsten – i stedet for at styrke vores egne virksomheder og producere vores egen energi i Europa, siger Malte B. Larsen.

Han bakker op om ETS (Emissions Trading System, CO2-kvotehandelssystemet) som helhed, men forslaget om lempelser er for snævert.

– Modellen med gratis kvoter til bestemte sektorer og virksomheder er fornuftig ud fra hensyntagen til vores konkurrenceevne og for at undgå CO2-lækage. Det handler om at balancere de to ting over for hinanden, slutter han.

Olie- og gasaktiviteter er ikke omfattet, fordi EU-kommissionen og Samira Nawa selv ønsker dekarbonisering i olie- og gassektoren samt sikre flere kvoter til andre sektorer.

– Vi skal være fri af utilregnelige regimer, og derfor har den grønne omstilling høj prioritet, svarede Samira Nawa.

Liden skade
Mandatet handler om et mindre og teknisk forslag om standarder for forbrug og brændsel, som er en lille håndsrækning til stærke kræfter, der ønsker langt større revision.

Samira Nawa kalder forslaget “tilpas afgrænset” og vil ikke få konsekvenser for det samlede kvotehandelssystem.

-Forslaget kunne have været mere indgribende særligt i forhold til det pres, der har været fra andre lande og visse industriinteresser, erklærede hun ved forelæggelsen.

Det frigiver 80 millioner kvoter på hver ét ton. Innovationsfonden og eventuelt moderniseringsfonden går glip af indtægterne fra dette ikke-salg.

Risiko for udflytning
Regeringen støtter forslaget med begrundelsen, at der er risiko for, at benchmarkingen (standarder eller målegrænser ved sammenligning) ikke afspejler alle de omfattede anlæg og virksomheders omstillingspotentiale, hvilket kan føre til CO2-lækage, altså at produktionen flyttes til et tredjeland for at undgå EU’s emissionsstandarder. Det kan oversættes til svækkelse af europæisk industris konkurrenceevne.

De nye gratiskvoter målrettes sektorer, som har reelle lækagekageudfordringer, og kvoteloftet fastholdes, pointerer energiministeren. Der udstedes altså ikke flere CO2-kvoter.

Dansk erhvervsgevinst på 860 mio. kr.
De økonomiske konsekvenser består hertillands i en omfordeling af kvoter til fordel for 218 stationære anlæg såsom fjernvarmeværker samt 128 virksomheder.

EU-ordfører Birgitte Bergman (K) ønskede, at fuld gennemsigtighed omkring data og metoder blev skrevet ind i forhandlingsmandatet. Det skete dog ikke, for der er allerede fuld transparans, og det fastholdes, forsikrede Samira Nawa og henviste til kvoteregistrets hjemmeside.

Birgitte Bergman havde den spejlvendte bekymring i forhold til Dansk Folkeparti. Hun frygtede en skævvridning til ugunst for nordiske virksomheder under omstilling.

Ministersvaret var fremhævelse af en erhvervsmæssig gevinst på 860 mio. kr. til danske virksomheder som følge af tildelingen af gratiskvoter.

Billigere fjernvarme
Løsgænger Emilie Schytte blev spist af med et løfte om skriftligt svar om en vanskelig forståelig passus om retroaktiv effekt. Hun spurgte til, at 40 pct. af den samlede kvotemængde anvendes til benchmarkværdierne for 2027 med henblik at kompensere for den lavere tildeling i 2026, som det oplyses i politikernotatet.

570 mio. kr. af erhvervsgevinsten på samlet 860 mio. kr. de næste fire år falder i fjernvarmesektoren. Også her må Emilie Schytte afvente et skriftligt svar på, hvad det betyder for den enkelte husstand.

Måles op mod de 10 % bedste
De EU-harmoniserede benchmarks fastsættes i forhold til de 10 procent mest energieffektive anlæg og virksomheder. Tildelingen af gratiskvoter sker i forhold til, hvor meget anlægget ligger under eller over stregen.

Det er frit om at videresælge gratiskvoter.

Forslaget gælder lempelse af ‘fallback’ benchmarkværdierne, som fastlægges ud fra forbrug, produktion og distribution af varme og brændsel. Produktbenchmark anvendes, når der findes et benchmark for det relevante produkt.

Dansk Industri konkluderer i sit høringssvar, at forslaget giver virksomhederne mere stabile rammer uden at kompromittere 2030-klimaambitionen. Desuden mindskes usikkerheden om de netop fastlagte produktbenchmarks.

Nølende accept
Den danske forhandlingsposition er fastholdelse af EU-kommissionens afgrænsninger af periode, mængde og sektorer. Mandatet lægger stor vægt på:

1) ændringerne i beregningen af den årlige reduktionsindsats for varme- og brændselsbenchmarks udelukkende gælder perioden 2026-2030 og ikke har tilbagevirkende kraft

2) det samlede antal gratiskvoter ikke øges eller påvirker gratistildelinger til andre sektorer og delsektorer

3) olie- og gasaktiviteter ikke omfattes

Revision af CO2-direktiv og netværkstariffer
Tre yderligere EU-kommissionsforslag er på vej til behandling i europaudvalget, som det irske EU-formandskab forsøger at skabe et kompromis om inden årets udgang, oplyste energiministeren.

Det første er revision af EU’s kvotehandelsdirektiv for industrielle udledere, energisektoren, søfart og luftfart (ikke transport og bygninger og SMV’er).

Det andet forslag vedrører forenkling af søfartens rapportering af drivhusgasudledninger, brændstofforbrug (MRV-forordningen – Monitoring, Reporting, and Verification – måle, rapportere og bekræfte).

Det tredje er revision af forordningen om elmarkedet om nettariffer og afgifter. (Dj/140926)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.