Alternativet vil melde Danmark ud af Parisaftalen

Theresa Scavenius: 70 % er ikke nok

Af Claus Djørup
Meld Danmark ud af Parisaftalen, når vi alligevel ikke når 2030-målet, lød det fra Alternativet i energiudvalgets samråd den 30. marts med klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) om Klimarådets årlige status.

– Klimarådet har i tre år vist, at det ikke er sandsynliggjort, at klimaloven opfyldes, siger energi- og klimaordfører Theresa Scavenius (AL).

Hun mener, at det regeringen skulle tage konsekvensen og melde Danmark ud af Parisaftalen og ændre klimaloven frem for at bryde den: – Jeg går ikke ind for politisk greenwashing!

Foruden den klimapolitiske dimension er der en demokratisk: – Har vi et system, der følger Folketingets love?

Fagpressebureauet: Det er ikke usandsynligt at nå 70 % CO2-reduktion i 2030 i forhold til 1990 …

– Klimarådet er ret tydelig på, at det ikke er sandsynliggjort – det er usandsynligt. Det siger min udlæsning af det, svarer Theresa Scavenius.

Klimarådet tager udgangspunkt i de vedtagne politiske aftaler, men mange af dem er endnu ikke implementeret. Dermed er der en yderligere risiko for ikke at opnå målene, tilføjer hun.

Fagpressebureauet: Hvis man når 65 procent, hvad så?

– Sådan fungerer det ikke. Ikke engang klimaloven er tilstrækkelig til at opnå Parisaftalen eller vores europæiske forpligtelser, så det er ikke nok, svarer Theresa Scavenius.

I øjeblikket ligger vi på 1,1-1,2 graders opvarmning, og alle scenarier indeholder ‘overshoot’, dvs. man passerer 1,5 grads stigning i hvert fald i en periode, anfører hun.

I hendes optik er det at foregøgle borgerne, at klimaloven overholdes, og derfor bør borgerne tage stilling til ved det næste folketingsvalg, om Danmark skal følge Parisaftalen eller ikke.

Endelig er der hensynet til investeringssikkerhed for virksomhederne, som ønsker at være Pariskompatible, mens regeringen ikke fører en sådan politik.

– Så vi svigter både borgerne, vores grønne virksomheder og klimaet.

NEKST er forhaling
Fagpressebureauet: Hvor halter implementeringen?

– Hele vejen rundt, svarer Theresa Scavenius og fremdrager affaldssektoren. Hun kan ud af lovudkastet se, at sektoren ikke kommer til at levere de aftalte reduktioner.

Regeringens etablering af foreløbig to nødenergikrisestabe er mere en syltekrukke end et effektivt redskab til at accelerere den grønne omstilling, for man kender allerede barriererne.

– Det er en måde at forhale og sige, at ”vi er i gang”. Ministeriet tænker helt forkert og nedprioriterer systematisk klima og miljø. Det er den politiskde linje, som er lagt nu, og det kan en arbejdsgruppe som NEKST ikke ændre på. Staten bremser. Kommunerne vil gerne, men er begrænsede af anlægsloft og jeg ved ikke hvad. For mig at se handler diskussionen om at tage et ideologisk opgør med den måde, klima- og energiministeriet driver klimapolitik på, slutter Theresa Scavenius.

”Jeg overholder loven”
– Din beskyldning om, at der vedtages love, som regeringen ikke implementerer, opfatter jeg som en ret vild beskyldning. Den er egentlig også fornærmende. Jeg er underlagt ministeransvarlighedsloven. Jeg træffer ikke ulovlige beslutninger, replicerede Lars Aagaard til Theresa Scavenius i samrådets mest intense konfrontation.

– Du siger, at vi skal være ærlige, at vi ikke når i mål. Der har jeg en anden vurdering af virkeligheden end du har.

Den udestående manko for 70 %-målet er i vid udstrækning lig sektormålet for fødevareerhvervet, anførte Lars Aagaard.

-Realiseres det, er vi kommet rigtig tæt på at opfylde 70 %-målet. På toppen af det anerkender jeg, at der usikkerhed om de andre tiltag, som er besluttet. CCS er et af dem, og vi skal evaluere det udbud, der kommer nu.

Klimaopposition trækker Lars Aagaard i folketingssalen
Lov at gå af, hvis 2025-målet ikke opfyldes, lyder opfordringen fra SF til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

– Jeg tror, at det var Svend Auken, som sagde, at man skal ikke true med at gå. Man skal true med at blive, svarede Lars Aagaard I energiudvalgets samråd den 30. marts. Han er fuldstændig enig i alvoren. De globale udledninger er for høje, faldet går globalt for langsomt, men det stiller ikke oppositionen tilfreds.

Klimaoppositionens retorik er således ved at blive lige så ophedet som FN’s klimapanels scenarier.

Fem partier – SF, Enhedslisten Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet – stiller en forespørgsel til Lars Aagaard om Klimarådets årlige status, hvor en central konklusion lyder: Samlet set er det ikke anskueliggjort, at regeringens klimaindsats opfylder målet.

Forespørgslen rejses i fortsættelse af energiudvalgets 65 minutter lange samråd torsdag 30. marts.

Huller erstattet af plan
Lars Aagaard slog tilbage med en sekvens i Klimarådets rapport side 15:

”Regeringen har nu på et overordnet plan skitseret en vej for at opfylde 2030-målet. Hvor der tidligere har været væsentlige huller i den plan, der skal få os i mål, anviser det nye regeringsgrundlag sammen med de seneste års politiske aftaler, hvordan samtlige reduktioner skal findes. Det er positivt,” hedder det i den årlige, uafhængige klimastatus

– Det er helt åbenbart, at vi ikke er i mål, og at der de kommende år fortsat skal træffes yderligere svære beslutninger for at fjerne risikoen helt. Det er derfor positivt, at Klimarådet ser regeringens planer efter i sømmene. Det er deres opgave, men nye teknologier, nye politiske tiltag vil altid være forbundet med risici, indtil de er realiseret, svarede Lars Aagaard.

Handlepligt ej i klimalovens forstand
Klimaloven foreskriver handlepligt, hvis 2030-målet ikke kan nås. Den tilsvarende handlepligt findes ikke i aftalen om mellemmålet i 2025 (2024-2026) på 50-54 pct. CO2e-reduktion i forhold til 1990 (0,0-4,0 mio. ton).

Vil SVM-regeringen være med til at pålægge en sådan handlepligt for at nå 2025-målet? spurgte energiordfører Søren Egge Rasmussen (EL).

Regeringen siger juridisk nej, men politisk ja.

– Vi har forpligtet os på 2025-målet i regeringsgrundlaget. Det er ikke en del af klimaloven. Når vi har de endelige tal i klimafremskrivningen i slutningen af april, så forholder regeringen sig til det. I det omfang, der skal tages nye initiativer, der kræver lovændringer eller samtaler i forligskredse, vil vi selvfølgelig gøre det, erklærede Lars Aagaard.

2030-målet og handlepligten vurderes i september i forbindelse med en status, oplyste han.

Behovet er 80 % CO2-reduktion i 2030, sagde Søren Egge Rasmussen. Han opfordrede Lars Aagaard til straks at indlede forhandlinger, når klimafremskrivningen kommer den 17. april, frem for at vente til september.

SF ønsker akutpakke
Handlepligten er indtrådt, i og med at Klimarådet finder, at det ikke er anskueliggjort, at målet nås, understregede Marianne Bigum (SF) Hun fordrede omgående handling og opfordrede til akutte forhandlinger om 2025-målet.

Hun ønsker en akutpakke og tilbyder at finde de 3,2 mio. ton, som Lars Aagaard gerne vil have i hus. 2,6 mio. ton ligger i Concitos plan, Synenergi foreslår initiativer, der kan igangsættes inden 2025, og EU har også en politik for energieffektivisering.

Hendes personlige bud er bl.a. færre flyrejser, affaldssortering, cykle i stedet for at køre bil og beholde sin mobiltelefon længere.

Marianne Bigum har ikke noget imod CCS, men satser ikke på det i nær fremtid, fordi Klimarådet siger, at det er usikkert at nå inden for målsætningerne, så der skal noget andet til.

Opgaven er at reducere usikkerheden CCS, så CO2-fangst og -lagring kan levere 3,2 mio. ton i 2030, pointerede Lars Aagaard.

Det første CCS-udbud afgøres snart, og der er afsat penge til det næste, forsikrede han over for klima- og energiordfører Mona Juul (K).

Klimatryk skal anskues globalt
Energi- og klimaordfører Samira Nawa (R) lægger op til at supplere klimamålet. Klimaftrykket for forbruget bør nedsættes med 60 pct. i 2030 i forhold til 1990 for at vise, hvordan man nedbringer den globale udledning.

Radikale Venstres forslag er for endimensionelt, kan man forstå på Lars Aagaard, for det ramler ind i FN’s regneregler for CO2, der er nationalt og ikke globalt funderede.

– Temaet er vildt spændende og kompliceret. Det handler ikke kun om danskernes forbrug, men også om erhvervsaktiviteter og hvordan de påvirker de internationale værdikæder, betonede Lars Aagaard.

Ministerræsonnementet kan høres som, at danske landbrugsprodukter er mere klimaeffektive end konkurrenters.

– Til diskussionen hører også, hvordan vi udnytter det danske territorium til at understøtte CO2-reduktioner, der ikke tælles med i det klassiske 70 %-mål. Eksempler kan være grønne brændstoffer til global søfart, eksport af grøn strøm der nedsætter CO2-aftgrykket i vores nabolande, det kan være at stille den danske undergrund til rådighed for CO2-fangst, sagde Lars Aagaard.

Desuden kan noget være svært at måle, tilføjede han.

NEKST
Lars Aagaards partifælle, gruppeformand Henrik Frandsen (M), ser de nationale energikrisestab (NEKST) som en motorvej for de forskellige teknologier, hvor administrative barrierer fjernes.

Målet med NEKST, der blev lanceret 29. marts, er at kigge dybt ind i, om arbejdsdelingen mellem myndigheder – kommuner og stat – fungerer på en strømlinet måde, forklarede Lars Aagaard.

– Når man kigger ned på sådan noget, kan det godt være, at man får øje på en regel, der skal laves om. Det kan også være, at man får øje på, at man kan have nogle administrative procedurer, der kunne strømlines noget mere, sagde han underspillende.

Det kunne være parallel myndighedsbehandling eller genbrug af dokumentationsmateriale.
-Det kan også være, at man får øje på noget, der fungerer rigtig godt, tilføjede han med henvisning til borgerinddragelse i Sønderjylland.

Møderne med Kommunernes Landsforening er opgraderet fra at blive aftalt fra gang til gang til at en fast mødekadence. KL er så at sige med i hjertet af NEKST. (Dj/050423)

Kalender
Onsdag 12. april på Christiansborg: Åben høring om affaldssektoren
Torsdag 13. april: Åbent samråd med fødevareminister Jacob Jensen (V) om Klimarådets anbefalinger vedrørende landbruget i ”Statusrapport 2023”. Indkaldere er Signe Munk (SF) og Samira Nawa (R).
Tirsdag 18. april: Åbent dobbeltsamråd med energiminiser Lars Aagaard (M) og klimaglobalminister Dan Jørgensen om overholdelsen af klimaloven og IPCCs seneste rapport. Indkalder er partileder Franciska Rosenkilde (AL)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.