Jacob Jensen: Grøn forenkling og åbne kornkorridorer til Ukraine

Af Claus Djørup
Det er bøvlet med miljø- og klimaregler snarere end selve miljø- og klimapolitikken, som landmænd er utilfredse med. Det handler ikke om at lempe på kravene, men tværtimod om at gøre det lettere at levere på miljø- og klimakrav.

Videre skal ukrainsk korn bevæge sig frit ind i og gennem EU.

Det er udgangspunkterne for fødevareminister Jacob Jensen (V), der er kaldt til et ekstraordinært landbrugsministerrådsmøde i Bryssel mandag 26. februar med ét dagsordenspunkt: Udveksling af synspunkter om behov for svar på aktuelle udfordringer i landbrugssektoren.

Altså bondeprotesterne, som udfolder sig i flere EU-lande med traktorblokader af trafikknudepunkter og grænseovergange især i Polen. Der ventes en stor demonstration mandag omkring ministerrådsbygningen i Bryssel, så man skal belave sig på lukkede metrostationer og hvad der følger.

Det handler grundlæggende om at hjælpe Ukraine, vil Jacob Jensen fastslå over for sin polske og andre ministerkolleger fra lande med bondeprotester.

– Når vi hjælper Ukraine, hjælper vi også Polen og os andre, for kampen derovre er bogstaveligt talt på liv og død. Det kan ikke hjælpe, at enkeltnationer siger, at man har en særlig udfordring og blokerer for korn eller andet.

Fagpressebureauet: Hvad kan du tilbyde din polske ministerkollega?

– Vi kan tilbyde at stå sammen i EU i forhold til at håndtere en situation, der er vanskelig for alle. Jeg er helt med på, at det er en særlig situation også for Polen og andre nabolande. Der har vi støttet op om de forskellige hjælpepakker fra EU-kommissionens side i flere omgange. Det ændrer ikke på, uanset hvor svær og vanskelig situationen er, at blokader og nationale tiltag ikke er en løsning, svarer Jacob Jensen.

– Vi kommer længst med, at vi som EU finder fælles løsninger og står sammen om at sikre, at kornet kommer ud, at der er fri bevægelighed for varer. Ellers er det ikke en løsning, som holder ret længe – heller ikke i lokale sammenhænge, fortsætter han.

Kortene holdes tæt, når spørgsmålet gælder, hvad Polen og andre lande trods alt kunne få lov til. Danmark er traditionelt imod nationale ordninger, som svækker det indre marked med ensartede rammevilkår på tværs af EU for landbrugsvarer.

Færre regler og mere landmandskab
Uagtet Ukraine er det relevant at diskutere landbrugets udvikling, påpeger Jacob Jensen med henvisning til den aktuelle diskussion hertillands om landbrugets klimaudfordring.

-Det er fint, at det belgiske EU-formandskab har sat det på dagsordenen, og at EU-kommissionen også kommer med forskellige forslag. Fra dansk side maser vi på både i dansk sammenhæng og på EU-plan med regelforenklinger, som også bliver efterspurgt, siger fødevareministeren.

– Når der er efterspørgsel på regelforenklinger, så er det nok, fordi reglerne er lidt bøvlede og fordi det er bøvlet at levere på klima- og miljømålene. Forenkling handler ikke om at skrue ned for grønne krav, men om måden man administrerer på. Reglerne skal gøres mere klare og enkle, så landmandskabet i højere grad kan bruges til at levere på de grønne krav.

Jacob Jensen forventer, at EU-kommissionen vil foreslå administrative forenklinger på selve ministerrådsmødet

Netop forenkling og bedre regulering tog Danmark op i september sidste år, fordi det er nødvendigt for sektorens konkurrenceevne og for at lykkes med den fortsatte grønne omstilling, fremhævede Jacob Jensen allerede i europaudvalget 15. september 2023.

Flere slags utilfredshed
– Utilfredsheden går vel på en blanding af nationale forhold, bekymring over nye eller kommende EU-regler og import af fødevarer, indledte Jacob Jensen orienteringen i europaudvalget fredag 23. februar.

Fjernelsen af et dieselfradrag i Tyskland udløste traktorprotesterne i Tyskland, efter at forbundsforfatningsdomstolen underkendte flytning af ikke anvendte 60 milliarder euro (447 mia. kr.) fra bekæmpelse af Covid19-pandemien til energiomstillingen. Denne fiskale manøvre blev dømt forfatningsstridig på grund af gældsbremsen, der er nedfældet i den tyske grundlov.

Særligt i Østeuropa er er protesterne udløst af billigere korn fra Ukraine, som dumpes i nabolande, selv om det blot er i transit til tredjelande.

EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen lancerede 25. januar en såkaldt strategisk dialog om og med landbruget. Samtidig trak EU-kommissionen et forslag tilbage om bæredygtig anvendelse af pesticider, som alligevel ikke kunne gennemføres hverken i ministerrådet eller EU-parlamentet, dels fortsætter med national mulighed for braksuspension.

Det sidste undlader Danmark at udnytte på grund af uenighed blandt partierne bag landbrugsaftalen fra 4. oktober 2021. Dermed er Danmark ifølge Landbrug & Fødevarer nok det eneste land, som opretholder kravet om 4 procent brak i 2024.

Han peger på ny på uforbrugte landdistriktsmidler for 1,6 mia. kr. i Danmark, som ikke kan anvendes til grønne initiativer., fordi de ikke tidligere var defineret som grønt.

Afstemning om toldfrihed i april
EU har fjernet told på korn fra Ukraine og Moldova, og ministerrådet har vedtaget et forhandlingsmandat om forlængelse af toldfriheden for Ukraine med et år til 5. juni 2025 og tilsvarende for Moldova til 24. juli 2025. EU-parlamentets handelsudvalg INTA ventes at stemme om forlængelsen den 7. marts, hvorefter EU-parlamentets plenum kan stemme i april kort før EP-valget den 6.-9. juni.

– Det handler om at få Ukraines korn derhen, hvor Ukraines er bestemt i den forstand, at hvor der også er efterspørgsel på det – Mellemøsten. Nordafrika, andre stedet – hvor der er brug for det og er med til at understøtte Ukraines økonomi, pointerer fødevareministeren.

Kan ikke siges tydeligt nok
EU-ordfører Christian Friis Bach (R) opfordrede regeringen til at være endnu tydeligere med hensyn til grønne krav og Ukraine.

– Vi ser ind i en valgkamp (til EU-parlamentet, red.), der risikerer at svække den grønne profil betydeligt i parlamentet. Derfor håber jeg virkelig, at ministeren vil stå fast på de grønne krav og omstilling, sagde Det radikale Venstres ordfører.

– Jeg håber, at man meget klart fra dansk side vil ytre, at man ønsker at fastholde videst mulig åbenhed i forhold til Ukraine. Jeg har fornemmet en stærk dansk stemme for det på alle andre rådsmøder, men det er også vigtigt at fremfør det på landbrugsrådsmødet, sluttede Christian Friis Bach.

Brug for landbrugssektoren
EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF) frygter, at regeringen begår samme fejl som i andre lande og dermed sætter danske landmænd under yderligere pres bl.a. med en CO2-afgift.

– Vi har brug for en stærk landbrugssektor, og den er under pres overalt i den vestlige verden af mange årsager. Derfor frygter jeg, at vi også får bondeprotester i Danmark.

-Regeringen tog ved lære de gule veste-protester i Frankrig og undlod at brandbeskatte f.eks. dieselbiler, så almindelige mennesker stadig kunne have en dieselbil. Jeg håber, at de er lige så kloge på landbrugsområdet. Vi har brug for en stærk landbrugssektor.

Toldfritagelsen for Ukraine og Moldova sætter landene i stand til at tjene penge, men det sætter også EU’s landbrugssektor under pres, opridser Alex Ahrendtsen. Han har ikke den salomoniske løsning, men en løsning kunne være sikre korridorer, så kornet kan transporteres til Mellemøsten og Afrika uden at ende på det europæiske marked.

– Det ville også hjælpe på problemerne at inddrage landbrugssektoren, tilføjer han.

Krav til importvarer
Der er en inkonsistens mellem handelsaftaler og EU’s miljø- og klimapolitik, hvilket stiller europæiske landmænd dårligere, påpegede løsgængeren Theresa Scavenius.

Hun anbefaler ”spejlbestemmelser” om standarder for importerede varer, så alle konkurrere på samme niveau. Hun advarede mod forenklinger, som fører til ringere miljø og klimapolitik.

-Vi står med en døende branche, der ikke er bæredygtig økonomisk set. Det hjælper ikke med handelsaftaler uden bæredygtighedstiltag, erklærede Theresa Scavenius med reference til en rapport fra Tænketanken Europa om værditilvækst i forskellige brancher.

Landbrugssektorens værditilvækst på 1,7 % i 2022 er mindre end kunst, underholdning og rekreation, som stod for 2,6 pct. af EU’s værditilvækst i 2022.

I 2022 havde EU et handelsoverskud på næsten 58 milliarder euro (ca. 432 mia. kr.) på fødevarer, og derfor er ”ambitiøse og bæredygtige handelsaftaler med til at styrke landbrugssektoren” frem for at lukke sig om sig selv, understregede Jacob Jensen i europaudvalget.

BL holder traktorerne klar
Herhjemme snakkes der også blandt landbrugere med tyngde i Bæredygtigt Landbrug om at være klar til at køre til Slotspladsen med traktoren for at demonstrere mod den planlagte CO2-afgift på landbruget.

Frustrationen er stor hos medlemmerne, og organisationen er klar til at rulle ud med traktorerne, konkluderede BL’s formand, Peter Kiær, over for Maskinbladet den 8. februar efter et stort online medlemsmøde.

Det er deres ret, siger Venstres næstformand, økonomiminister Stephanie Lose (V), som anbefaler utilfredse landmænd at satse på dialogen i den grønne trepart.

Penge og genoptagelse af Sortehavsruten
Samtidig med forelæggelsen i europaudvalget fik Polen vished for, at EU frigiver de indefrosne midler op til 137 mia. euro (1.000 mia. kr.) takket den ny polske regerings tilbagevenden til retsstatsprincipper.

Det skete, da Polens ministerpræsident, Donald Tusk, fik besøg af EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og EU-rådsformanden, Belgiens premierminister Alexander De Croo.

– Vores landmænd står over for mange udfordringer, g de er bekymrede for deres fremtid. Dette er legitimt. Så vi lytter – og vi handler. Europa støtter allerede polske landmænd med 22 mia. euro (164 milliarder kroner) gennem den fælles landbrugspolitik, og mere vil komme, sagde Ursula von der Leyen.

– Eksempelvis omfatter den første betaling under NextGenerationEU 1,4 mia. euro (10,4 mia. kr.). De er tilgængelige med det samme for polske landmænd nu for at hjælpe dem med at udvide og modernisere deres produktion og komme ind på nye markeder, fortsatte hun.

Ursula von der Leyen nævnte også den ”specifikke situation i Polen ved grænsen til Ukraine” og en kommende opdatering af transportaftalen med Ukraine, som vil mindske ukrainsk trafik ind i EU.

– Vi tager fuldt ud hensyn til bekymringerne. I dag stiger eksporten fra Ukraine via Sortehavsruten markant. Det er godt, for det aflaster, og det vil fortsætte med at aflaste landegrænser. Nu bør vores indsats fokusere på at støtte Ukraine i at genopbygge sin eksportkapacitet mod verden, sluttede kommissionsformanden.

Tak – men vi behøver mere
Donald Tusk kvitterede med tak for det første skridt over for de polske landmænd, som imidlertid ikke er tilstrækkeligt.

Han understregede, at polske landmænd og chauffører ikke er anti-ukrainske. Det er vigtigt at forsvare det indre marked, som polske landmænd blev sluset ind i over 10 år, underforstået at ukrainsk korn importeres uden at skulle gennem samme proces eller følge samme regler.

– Båndet mellem EU og Ukraine er stærkt mod Putins aggression mod Ukraine og faktisk hele verden. Tak for støtten til regionen og særligt Polen, men vi behøver mere støtte og mere forståelse, sluttede Donald Tusk.

Toårsdag
Dagen efter startede Ursula von der Leyen toårsdagen for Ruslands invasion i Kijev, hvor hun sammen med G7-regeringscher overværede en medaljeceremoni på lufthavnens udbombede landingsbane. (Dj/240124)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.