Regeringsgrundlaget anviser første skridt for Rasmus Stoklund
Af Claus Djørup
Rasmus Stoklund kritiserer menneskerettighedsdomstolen for aktivisme og politiseren i domme om danske udvisninger af terror-, voldtægts- og bandedømte. Hvad er hans næste træk efter bogen ”Ingen Over Domstolen” for at inddæmme domstolens aktivisme?
Det er dels at henvise til regeringsgrundlagets afsnit om en konventionsambassadør og en udredning, dels vinke med en vognstang over for dommerne.
Rasmus Stoklund er stor tilhænger af menneskerettighedskonventionen og den tilhørende domstol, men han ønsker at inddæmme hvad han ser som domstolens aktivisme, dvs. udstrækker sin kompetence og fortolkninger ud over konventionens oprindelige ramme.
I første omgang er han glad for, at debatten er skudt i gang igen.
– Alene det, at mange nu forholder sig til dette spørgsmål og overvejer, om vi skal gøre det anderledes, er måske en vej til, at nogle klogere hoveder end mig selv kan komme med løsningsforslag, der er bedre end dem, som jeg kan komme på, siger Rasmus Stoklund.
-Hvis det gør, at vi en dag får kontrollen tilbage over dansk udlændingepolitik og styrke demokratiet, så det er Folketinget og ikke er dommere, der indfører lovgivning i Danmark, så er jeg kun glad.
Regeringens anliggende
Det skal vel gøres i fællesskab i Europarådet, hvis man skal inddæmme domstolens aktivisme?
-Det er rigtigt, og det er et anliggende for regeringer i sidste ende, og bogen er mit lille indspark i en stor og kompleks debat. Det svarer til at forsøge at vende flere supertankere på én gang, så jeg gør mig ingen illusioner om, at det bliver forandret i morgen. På langt sigt er mit håb selvfølgelig, at vi får forandret dette system.
Du kunne søge optagelse i Europarådets parlamentarikersamling …?
-Dette er jo ikke Socialdemokratiets politik. Det er mit indspark i en debat. Det er et forsøg på at få kickstartet en debat, som har fyldt for lidt.
Han glæder sig over, at regeringen allerede har taget et initiativ ved at indskrive kritikken i regeringsgrundlaget fra 14. december 2022.
Justitsministre har sagt det samme
Rasmus Stoklund er Socialdemokratiets forsknings- og uddannelsesordfører, og han har tidligere været henholdsvis indfødsretsordfører og udlændinge- og integrationsordfører.
Det lyder som et ekko, når den tidligere udlændingeordfører kritiserer Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg for at dømme i sager, som ikke er omfattet af konventionen.
Nick Hækkerup krydrede i sin tid som justitsminister debatten med bramfrie udsagn om EU-og menneskerettighedsdomstolenes aktivisme. ”Med EU-domstolen ved man ikke, hvad juraen er, for den finder de på undervejs” eller ”EU-Domstolen skaber ret uden demokratisk legitimitet.”
I maj 2022 forklarede efterfølgeren Mattias Tesfaye (S), at folkevalgte politikere har mere legitimitet end EU-domstolen til at lovgive, da han udlagde forgængerens syn på EU-domstolen.
Bulgarsk trods
Flere lande har forskellige konflikter med domstolen i Strasbourg. Senest har Bulgariens parlament vedtaget en lov med forbud mod undervisning i homoseksualitet i skoler trods Europarådets advarsel, selv om dette tema ikke er beskyttet af konventionsteksten.
Rasmus Stoklund iler imidlertid ikke bulgarerne til hjælp.
-Det er naturligt, at konventionen er nødt til at blive fortolket i takt med samfundsudviklingen. For mig at se er det helt åbenlyst, at uanset om du er homoseksuel eller heteroseksuel, så har du ret til at få beskyttet dine grundlæggende menneskerettigheder, lyder Rasmus Stoklunds kommentar.
-Der står intet i konventionen om internet, og det er også noget, man må tage højde for, når man skal tage stilling til, om folk bliver udsat for forbrydelser eller vilkårlig straf. På den måde er det naturligt med en løbende fortolkning af konventionen, som finder sted i takt med, at samfundet og teknologien udvikler sig, fortsætter han.
7000 domme om stort og småt
Skulle man ikke pulje problemerne, hvis man skal finde et fælles fodslag?
-Derfor hører du mig bakke op om konventionen og domstolsinstitutionen, men intet taler for, at den skal fælde 7000 domme om året om stort og småt. Den skal i langt flere tilfælde trække sig tilbage og alene se på reelle menneskerettighedskrænkelser, understreger Rasmus Stoklund.
Hvordan kan man rent praktisk kommer derhen, hvor du gerne vil?
-Det kan man, hvis dommerne indser, at deres opgave er at beskytte de grundlæggende menneskerettigheder, at de lader være med at gå ind i sager om alle mulige perifere emner, og at de respekterer medlemsstaternes demokrati.
– I langt de fleste tilfælde er det helt rimeligt, at demokratierne selv vedtager deres lovgivning og deres egne retssystemer dømmer. Når der så kommer menneskerettighedskrænkelser i spil – udsættelse for tortur, fængsles vilkårligt eller på anden måde får undertrykt mindretalsrettigheder – så skal vi have en domstol til at monitorere den slags.
Ny, tredje erklæring
Skal der laves et tillæg til konventionen om fortolkning?
-Det kan sagtens være en model. Jeg foreslår selv, at man kunne mødes om en ny erklæring ligesom Københavnserklæringen fra 2018 og Brighton-erklæringen (fra 2013, red.) og sender et signal til domstolen om, at medlemsstaterne ønsker, at den skal holde sig til reelle menneskerettighedskrænkelser.
Vil en sådan erklæring have bindende virkning for dommerne?
– Nej. Det vil være et signal til domstolen om, at man forventer, at den ændrer position. Signalet vil være stærkt, hvis det sendes fra medlemsstaternes demokratier.
Fra Holocaust til p-bøder
Bogen er skrevet på baggrund af hans erfaringer med, at domstolen hindrer lovgivning om udvisning af bl.a. en far, der voldtog sine egne døtre, med henvisning til retten til familieliv, eller en lægehjælpskrævende forbryder, der ikke kunne forventes at få samme sundhedstilbud i sit oprindelige hjemland.
Paradokset er, at konventionen ikke behandler udvisninger.
-De politikere, der lavede konventionen i sin tid, havde nogle andre tanker med den. Det var at beskytte Europa mod et nyt Holocaust og ikke at få en domstol, som reelt fører politik for medlemsstaterne.
-Det sker, når domstolen hvert år fælder 7000 domme, som får retligt bindende virkning for medlemsstaterne og tvinger os til at tilrette vores lovgivning uden om Folketinget og uden om hvad befolkningen måtte synes. Der er også en stor principiel debat i, at man blander sig i alt fra spørgsmål om regulering af parabolantenner til parkeringsbøder.
Ofre svigtes
Det er ikke omkostningsfrit kun at lægge vægten på gerningsmændenes menneskerettigheder, pointerer Rasmus Stoklund.
– Mit ærinde er ikke, at gerningsmænds rettigheder skal trædes under fode, men det er gået for vidt, når man udleder af konventionen, at de har ret til at blive i et land, fordi sundhedsbehandlingen i deres hjemland er for dårlig, eller har ret til familieliv, selv om de har begået seksualforbrydelser mod deres børn.
– Her kammer det over og bliver et svigt af menneskerettighederne for ofrene og det omkringliggende samfund. Det er ofrenes menneskerettigheder og ofrenes mulighed for at leve i frihed fra, at gerningsmænd gentager sine forbrydelser, der svigtes, slutter Rasmus Stoklund. (Dj/230824)
DOKUMENTATION OG LINK
Uddrag af regeringsgrundlaget om konventionsambassadør
”Konventionerne er det bedste grundlag for at skabe en bedre verdensorden, hvor hvert enkelt individ og mindre lande også har rettigheder. Som et lille land har Danmark derfor også en selvstændig national interesse i, at det regelbaserede internationale samfund fungerer.
Det ændrer ikke på, at der også findes uhensigtsmæssigheder ved dele af konventionerne og fortolkningen af dem. Der er f.eks. snævre rammer for at kunne frakende kriminelle udlændinge deres statsborgerskab og begrænsede muligheder for at udvise kriminelle udlændinge, hvilket er en udfordring. Vi skal derfor være klar til at udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op, således at deres negative bivirkninger minimeres.
Derfor vil regeringen udnævne en ambassadør, der skal sikre, at Danmark engagerer sig i arbejdet med konventionerne, herunder hvordan de anvendes og fortolkes.
Regeringen vil igangsætte en grundig udredning af Danmarks forpligtelser og muligheder i forbindelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD).”
EMRK artikel 8
Ret til respekt for privatliv og familieliv
1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.
EMRK om udvisning
Ingen må berøves friheden, fastsætter artikel 5, men der findes flere undtagelser bl.a. ved lovlig anholdelse eller forvaring af en person for at hindre ham i uretmæssigt at trænge ind i landet eller af en person, der tages i forvaring med henblik på udvisning eller udlevering (egen oversættelse af ”of a person against whom action is being taken with a view to deportation or extradition”)
www
Europarådet, som har 46 medlemmer
Europarådets parlamentariske forsamling (PACE)
Folketingets PACE-delegation
—
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.