Enstemmig opbakning til EU-kommissionens gaslagerforslag

Af Claus Djørup
Biogas indgår udtrykkeligt i regeringens forhandlingsmandat til hasteforhandlingerne i Bryssel og mellem hovedstæderne om forpligtende mål for gaslagre. De skal være 80 pct. fyldte per 1. november i år og 90 pct. 12 måneder senere.

– Opfyldning af lagrene skal i videst muligt omfang ske med biogas og forsyninger fra andre lande, herunder via gasrør fra andre lande og import af LNG, erklærede klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) i europaudvalget torsdag 28. april, da han forelagde sit mandat til EU-kommissionens gaslagerforslag.

EU-forslaget vedrører ændringer i forordningerne om henholdsvis gasforsyningssikkerhed og adgang til naturgastransmissionsnet.

Mandatet blev enstemmig godkendt, om end Venstre og Konservative Folkeparti havde ønsker om skarpere detaljer.

Biogasproduktionen øges
– Det er rigtig, rigtig godt, at det også er afspejlet i indstillingen fra regeringen, at vi lægger vægt på, at biogas også tæller med her, ikke mindst i lyset af planerne om at øge den danske biogasproduktion, kvitterede Ulla Tørnæs (V).

– Vi skal ikke slås om denne sag, fulgte EU-ordfører Kim Valentin (V) op.

Venstre savner bl.a. en plan for hurtig uafhængighed af gas og omstilling til mest grøn gas, men ville ikke tage et slagsmål om mere konkrete skridt.

Det er i øvrigt noget af det, som der indledtes forhandlinger om fredag (29. april) i kølvandet på ”Danmark kan mere II” om konvertering fra gas- og oliefyr til fjernvarme eller varmepumper.

Danmark nettoeksportør medio 2023
– Danmark står i en mere gunstig situation end andre lande, da vi har adgang til flere alternativer med en høj andel af biogas og snarlig adgang til norsk gas via Baltic Pipe allerede fra oktober 2022. I 2023 bliver vi igen nettoeksportør, fastslog forsyningsministeren. Det sidste skyldes genoptagelsen af produktionen på Tyra-feltet.

Russisk gas udgør p.t. omkring en fjerdedel af gassen i de forbundne europæiske net, og indtil et decideret stop for Gazproms ganer vil russisk gas uundgåelig indgå i lageropbygningen.

Hertillands udgør biogas en fjerdedel og stigende andel af det danske gasforbrug.

Gas til 95 dage i Danmark
Det russiske gasstop til Polen og Bulgarien påvirker ikke her og nu den danske forsyningssikkerhed, betoner Dan Jørgensen.

Den aktuelle lagerstatus lyder, at danske gaslagre sammen med biogasproduktion kan dække det danske forbrug i 95 dage.

Lavvande før invasionen i Ukraine
”Danmarks naturgaslagre var på lavt niveau før invasionen af Ukraine,” skriver Danmarks Statistik om de seneste tal for N-gas, som blev publiceret samme morgen.

Lagrene svarer til omkring en tredjedel af det årlige forbrug i Danmark, oplyser statistikansvarlig Thomas Eisler i Danmarks Statistiks pressemeddelelse.

I forhold til de forudgående tre år var lagerbeholdningen af tilgængelig N-gas lille i begyndelsen af 2022, og der har derfor været relativt mindre at tære på end tidligere år. Det kan ses i forbindelse med det faktiske forbrug af naturgas, hvor niveauet i 2022 har været relativt lavt, anfører Thomas Eisler i kommentaren til ugegasstatistikken.

Danske forhandlingspositioner
Den endelige udformning af gaslagerdirektivet bør ifølge den danske minister tage hensyn til de enkelte landes forbrug, lagerkapacitet og egenproduktion af gas. Det sidste inkluderer biogas, da det er med til at understøtte forsyningssikkerheden med gas.

Delmålene bør kun være vejledende, da det dels kan blive vanskeligt og dyrt for markedsaktørerne at bruge gaslagrene kommercielt, dels reducerer landenes fleksibilitet i forhold til lageropbygningen, understregede Dan Jørgensen.

For Danmark ville obligatoriske delmål betyde, at gas fra Baltic Pipe (norsk gas) vil spille en mindre rolle i opfyldningen af de danske lagre, som så skal fyldes op med gas fra andre kilder.

18 lande har lagre, og de resterende ni lande uden lagre skal finansiere en del af byrdefordelingen mellem de 27 lande.

Den solidariske forpligtelse er altså hængt op på et værn mod, at resten af EU kan tømme de danske lagre.

Endelig skal krav om fyldingsgrad have en udløbsdato, da EU er på vej mod uafhængighed af russisk gas.

Paradokser
EU-kommissionen fremsatte forslaget den 23. marts, og EU-parlamentet har vedtaget forslaget i en hasteprocedure den 7. april – dagen før Dan Jørgensen mundtligt orienterede europaudvalget om forslaget den 8. april.

Fyldningskravet indeholder to paradokser. For det første vil russisk gas uundgåelig indgå i gaslagrene, så længe der ikke er drejet om for hanerne.

Dernæst – som EU-kommissær Margrethe Vestager oplyser – er det en konsekvens af EU-kommissionens gaslagerforslag, at Gazproms gashandelsselskab fylder sine EU-gaslagre op til den næste fyringssæson i lighed med de øvrige gasoperatører.

Gazproms EU-lagre var 16-17 procent fyldte i marts, hvorimod den lå på 40-45 pct. for de øvrige gasoperatører. EU-kommissionen har derfor iværksat en konkurrenceundersøgelse af selskabets markedsadfærd.

Tilføjelse til mandatet
Ulla Tørnæs opfordrede Dan Jørgensen til at udvide sit mandat eller mundtlig tilkendegive på ministerrådsmødet, at målet er uafhængighed af russisk gas.

Hun foreslog med støtte fra EU-ordfører Katarina Ammitzbøll (K) to enslydende tilføjelser vedrørende opfyldning og landenes selvbestemmelsesret om, at ”det skal så vidt muligt ikke skal komme fra russisk gas”.

Det ville han kigge på, om end han lod den positive melding følge af em bemærkning om, at det ikke gør det nemmere at komme af med gas, når Venstre går ind for at indlemme naturgas i EU-taksonomien, dvs. kriterier for grønne investeringer.

– Vi skal ikke af med bare russisk gas, men naturgas, pointerede Dan Jørgensen.

Gaslagerforslagets hovedpunkter
Hovedpunkterne i gaslagerforslaget er ifølge energiministeriets politikernotat:

* Pålæg til gashandlere om at oplagre et minimum af gasmængder.

* Pålæg til lagerselskaber (Gas Storage Denmark i Danmark) om at udbyde lagerkapacitet til markedsaktører.

* Pålæg til transmissionssystemoperatører (Energinet GAS TSO i Danmark) om at indkøbe og forvalte strategiske lagre udelukkende for at varetage gasforsyningssikkerheden i tilfælde af en nødforsyningssituation.

* Anvendelse af koordinerede instrumenter som platforme til indkøb af flydende gas (LNG) med andre medlemsstater.

* Finansielle incitamenter for markedsaktører eller kompensation for fald i indtægter eller for omkostninger opstået ved pålæg til markedsaktører, som ikke kan dækkes af indtægterne.

* Effektive instrumenter til at pålægge indehavere af lagerkapacitet til at anvende købt lagerkapacitet eller frigive uudnyttet kapacitet.

Udformningen af gaslagerforslagets retsmidler er stadig på skitseplan.

”Medlemsstaterne skal tage de nødvendige skridt til at gennemtvinge, at målene for lagerfyldning bliver opfyldt. Medlemsstaterne skal kunne indføre effektive og afskrækkende sanktioner,” hedder det i politikernotatet.

SPRÆKKER I SAMMENHOLD MOD RUBELKRAV
Gazproms suspension af gasleverancer til Polen og Bulgarien er baggrunden for EU-formandslandets indkaldelse af energiministerrådet. Mødet begynder mandag 2. maj kl. 15 i Bryssel.

På dagsordenen er yderligere initiativer med hensyn til forsyningssikkerhed, gastransit og forvaltning af gaslagre i den nære fremtid.

Indkaldelsen indløb onsdag aften den 27. april et halvt døgn før, at Rusland afbrød gasforsyningen til Polen og Bulgarien, fordi de to lande afviser at betale i rubler.

Det oplyste klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen i europaudvalget torsdag 28. april.

– Tilgangen fra dansk side vil være, at der skal være sammenhold. Vi bliver nødt til at stå skulder ved skulder over for Putin, erklærede han.

Omgåelse af sanktioner
Det russiske krav om betaling i rubler er en omgåelse af sanktionerne, for gaskontrakterne er i euro eller dollar, fastslog EU-kommissær Margrethe Vestager på et pressetræf den 20. april.

Rusland kræver, at europæiske gaskøbere opretter mindst to konti i Gazprombank, der kan sikre veksling af dollar og euro til rubler.

Dan Jørgensen omtaler følgelig Ruslands krav som uretmæssigt, for det strider mod EU’s sanktioner over for Rusland.

Ungarn bryder valutasanktion
Ikke desto mindre vil Ungarn bøje sig for det russiske krav. Onsdag 27. april udtalte ministerpræsident Viktor Orbán til Reuters, at han ikke har problemer med at betal i rubler.

Østrig vakler også. Den østrigske gasimportør OMV forbereder med regeringens støtte oprettelse af vekselkonti i Gazprombanks afdeling i Schweiz, skriver The Financial Times. Det afviser den østrigske avis Der Standard imidlertid på grundlag af egen research. OMV vil ikke udtale sig.

Der er tillige presserapporter om, at italienske og tyske selskaber (Eni og Uniper) samt Slovakiet er i færd med at efterkomme kravet om betaling via såkaldte K-konti i Gazprombank, hvor de indbetalte dollar og euro står bundet, så længe sanktioner varer.

Der Standard fremhæver, at Bulgarien ikke er medlem af eurozonen og derfor selv skal købe euro eller dollar og veksle til en kunstig høj kurs.

Tyske indbetalinger til båndlagt konto i Gazprombank
Økonomi- og klimaminister Robert Habeck (Grünen) forsikrede 27. april, at Tyskland følger retningslinjerne fra EU-kommissionen den 21. april 2022 for betalinger.

”Det betyder, at gasbetalinger fra tyske selskaber fortsat vil ske i euro eller dollar. I overensstemmelse med de europæiske sanktionsbestemmelser kan virksomheder foretage betalinger i euro eller dollars til en såkaldt K-konto i Gazprombank. Selskaberne erklærer, at den kontraktligt skyldige ydelse er opfyldt med betalingen i euro og dollars,” hedder det Robert Habecks presseerklæring. (Dj/300422)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.