Danmark medgarant for 745 milliarder Covid-19-kroner

Af Claus Djørup
Ni lande med Italien, Spanien og Frankrig i spidsen stødte på Angela Merkels ”Nein”, da de på det seks timer lange EU-topmøde torsdag 26. marts – som foregik som videokonference – forsøgte at få indført koronaobligationer – ‘corona bonds’ – og dermed fælles hæftelse for medlemslandenes statsgæld.

El País har en levende beskrivelse af topmødet, hvor Spaniens Pedro Sánchez og Italiens Giuseppe Conte forkastede udkastet til topmødeerklæring med foragt.

– Jeg tror, vi har et lille problem med afsnit 14, svarede EU-topmødeformand Charles Michel med underspillet humor og frembragte den første og sidste latter i de næste mange timer, skriver El País.

I stedet lander man på en låneordning på 100 mia. euro (745 mia. kr.), hvor Danmark indforskrives med en garanti på ca. 575 mio. euro (4,3 mia. kr.) til EU-instrumentet, der skal yde ”finansiel assistance til EU-lande med helblik på at understøtte nationale ordninger mod ledighed såsom lønkompensationsordninger o.l. tiltag i lyset af COVID-19.”

Ordningen forkortes SURE for ”Support to mitigate Unemployment Risks in an Emergency”.

Skeptisk mandat
Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) nødtvunget ja til. Han søger europaudvalgets opbakning mandag (6. april) i et åbent videomøde kl. 15, hvor det næppe vil være teknisk muligt at lade offentligheden følge direkte med.

”Regeringen vil under normale omstændigheder være særdeles skeptisk over for forslaget,” erklærer han i Finansministeriets politikernotat.

Dette skyldes til dels formålet, som kan ses som skridt i retning af fælles tiltag vedrørende konjunkturstabilisering og arbejdsmarkedspolitik, som er nationale anliggender og kompetenceområder, som det hedder.

Videre kan forslaget skabe en præcedens for endnu mere vidtgående tiltag som led i EU’s økonomiske samarbejde/ØMU’en, herunder vedrørende fælles finanspolitik og arbejdsmarkedspolitik.

Endelig er regeringen alt andet end begejstret for finansieringsmodellen med nationale garantier for fælles gæld.

EU-obligationer
EU-kommissionen vil finansiere lånene til modtagerlandene ved at udstede obligationer eller låne fra finansielle institutioner. Der er tale om en midlertidig ordning, men den er uden udløbsdato, bemærker Finansministeriet i politikernotatet.

De tre største lånere må højest tegne sig 60 % samlede finansielle assistance på i alt 100 mia. euro. Dette forsøger de forbeholdne lande – og i den gruppe finder man selvsagt Tyskland og Holland samt Østrig og Danmark – at stramme yderligere op.

De mest skeptiske lande – og her kan Danmark vel regnes – ønsker, at forslaget målrettes Covid-19-initiativer i bredere forstand, herunder sundhedsrelaterede udgifter forbundet med koronavirusbekæmpelse effekterne af Covid-19.

Finansministeriet advarer om, at det aktuelle forslag kan skabe præcedens for et forslag om permanent europæisk arbejdsløshedsgenforsikring, som EU-kommissionen fremsætter til efteråret.

FH og DA
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) accepterer forslaget i lyset af koronavirussituationen, hvis det kun dækker Covid-19-situationen og ikke er første skridt mod noget andet. Ordningen må ikke udvikle sig til at være permanent.
 
Dansk Arbejdsgiversforening (DA) roser EU-kommissionens fokus på beskæftigelsen, da det er nøglen til at få økonomien hurtigt på fode igen efter krisen. DA tilføjer, at ordningen formentlig ikke vil være relevant for Danmark at trække på.

MANDAT TIL COVID-19-ÆNDRINGER I 2020-BUDGETTET
Det andet mandat vedrører EU-kommissionens 2. ændringsforslag til det indeværende 2020-budget, der hovedsageligt handler om håndtering af Covid-19, som Nicolai Wammen gerne siger ja til.

Ekstraudgiften, som udgør ca. 218 millioner kroner for Danmarks vedkommende, skal findes ved omprioriteringer i EU’s budget og ikke ved ekstra medlemsbidrag, understreger finansministeren.

Medlemslandenes finanspolitiske råderum er i forvejen reduceret betydeligt som følge af Covid-19,“ anfører han. (Dj/060420)

Tilføjelse:
TRE PARTIER VOTERER NEJ TIL COVID-19-INSTRUMENTET ‘SURE’
Finansminister Nicolai Wammen fik europaudvalgets tilslutning mandag 6. april til begge sine fiskale koronapolitiske mandater, men med nej fra EU-skeptiske partier på mødet, som blev holdt som videokonference.

Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige voterede nej det i øvrigt skeptiske mandat angående 100 milliarder euro-forslaget om lånefinansieret støtte til lønkompensationer, som forkortes SURE.

DF og NB voterede nej til ændringer i EU’s 2020-budget, som hovedsageligt indeholder Covid-19-udgifter. De vil koste Danmark cirka 218 millioner kroner i merbidrag, medmindre pengene findes andre steder i EU-budgettet.

Eurogruppen og de øvrige EU-medlemmer mødes uformelt over internettet tirsdag 7. april kl. 15, hvor regeringerne drøfter EU-kommissionens SURE-forslag for første gang.

DF: Polen og Ungarn får langt mere end Spanien og Italien
– Dansk Folkeparti er uenig i den fordeling af midlerne, der er lagt op til. Eksempelvis får Ungarn og Polen langt mere end Spanien og Italien, hvilket jo er skørt i forhold til koronaudbredelsen, erklærer Morten Messerschmidt (DF).

Desuden er han utilfreds med, at EU kun skal finansiere ”en del” af dette: – Vi mener, alle midler skal tages fra EU’s eget budget.

NB: Nej til øgede EU-udgifter
Forhandlingsoplægget om 2020-budgettet vil føre til øgede udgifter for EU i 2020, lyder nej-begrundelsen hos Peter Seier Christensen (NB).

-Vi mener ikke, at Danmark skal understøtte eksempelvis lønkompensation i andre lande, skriver Nye Borgerliges EU-ordfører om 100 mia. euro-mandatet.

EL: Ja til Covid-19-budgetændringer
Enhedslisten stemte for forhandlingsmandatet om EU-budgetændringen ligesom S, V, R, SF, K og AL samt formentlig Liberal Alliance, som ikke er repræsenteret i udvalget

Det skete med vægt på regeringens løfte om at arbejde for ”at en del af merudgifterne finansieres via omprioriteringer”, oplyser Søren Bo Søndergaard (EL).

– Enhedslisten kunne ikke støtte regeringens forhandlingsmandat til lønkompensationsordninger (SURE, red.), bl.a. fordi regeringen hverken kunne give en garanti for en udløbsdato eller for at pengene i alle lande (inklusive Ungarn) ville blive fordel på en ikke-diskriminerende måde, skriver Enhedslistens EU-ordfører. (Dj/070420)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.