EU-kommissionens direktivforslag om fremme af vandrende arbejdstageres rettigheder modtages med hovedrysten af danske politikere over en bred bank. Det er overflødigt i hvert fald i en dansk sammenhæng.
Af Claus Djørup
– Dette direktiv kommer ikke til at gøre den store forskel og i hvert fald ikke på dansk jord. Jeg har ikke hørt medlemslandet fremsætte ønske om det, sagde beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i europaudvalget fredag 22. november.
Her fik hun kun opbakning fra de fem EU-aftalepartier til sit tidlige forhandlingsmandat. Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance sagde nej.
– Skal vi have lige vilkår i EU og lige mulighed for den frie bevægelighed, må vi af og til indføre ting, som egentlig ikke er af stor relevans for os. Da vi er 28 lande, kan det være relevant at gøre det, ræsonnerede EU-ordfører Per Stig Møller (K).
– Det ligner et kommissionens sædvanlige påfund, fordi den har reguleringsdille. Hvorfor skal vi bruge tid på noget, som ministeren selv indrømmer ikke gør nogen større forskel. Både Europa og EU ville leve ganske glimrende uden dette direktivforslag. Så stop det dog! sagde socialordfører Finn Sørensen (EL).
DEN DANSKE MODEL HOLDES INTAKT
Det er et forslag, som kunne slå en flig af den danske arbejdsmarkedsmodel, men det sker åbenbart ikke. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) forsikrede, at forslaget kun gælder eksisterende rettigheder.
– Der indføres ikke nye rettigheder. Det handler alene om håndhævelse. EU-kommissionen mener at kunne se, at der forskellige steder er forhindringer i udøvelse af EU-borgernes fri bevægelighed. Der er generel opbakning fra medlemslandene til, at de nationale arbejdsmarkedsmodeller ikke berøres, oplyste Mette Frederiksen.
Kommissionens forslag om et nationalt rådgivnings- og overvågningsorgan bliver ikke aktuelt hertillands, da der ifølge Mette Frederiksen ikke er behov for at tilføje nye muligheder i forhold til de nuværende, udmærkede muligheder for rådgivning.
Endelig lover hun de danske arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, at der ikke oprettes et nyt tvistløsningssystem eller nye klageinstanser.
RETTIGHEDSKALALOG
– Dette illustrerer behovet for et nærhedstjek af kommissionens arbejde – hvilke områder skal man blande sig i, sagde EU-ordfører Jakob Ellemann-Jensens (V).
På Jakob Ellemann-Jensens opfordring lovede Mette Frederiksen en opdateret liste over vandrende arbejdstageres rettigheder.
– Direktivet er overflødigt og skadeligt. Vi har allerede de relevante klagemuligheder og organer (bl.a. domstole), som kan varetage vandrende arbejdstageres interesser, Direktivet indfører dobbeltregulering med fare for sammenstød mellem forskellige instanser, sagde Finn Sørensen.
Per Stig Møller advarede mod et klagecirkus: – Arbejdskraftens frie bevægelighed har været med til at styrke Europa, men vi er imod at EU gør mere end det nødvendige. Det risikerer man med alle de nye klagemuligheder på det europæiske plan. Kredsen udvides af mennesker og organisationer, som kan klage på andres vegne og gøre det til et klagecirkus med en masse bureaukrati.
Mette Bock (LA) sagde nej bl.a. af frygt for overbureaukratisering til skade for den fri bevægelighed. (Dj/261113)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.