Martin Lidegaards tre første sager i europaudvalget som erhvervsminister:
1) ”Made in Europe”-forslag om klimastål og biler, investeringer og forsyningskæder, Kina og job
2) Enstemmigt mandat om flere europæiske halvledere
3) Enhedslisten og Dansk Folkeparti voterede imod mandat til europæisk selskabsform kaldet ”EU Inc.” – ”det 28. regime”

Af Claus Djørup
– Forslaget om Industrial Accelation Act er endnu et skridt i etableringen af en europæisk industripolitik, hvor man forsøger at fremme dansk og europæisk industri og sikre adgang til vigtige forsyningskæder og teknologi.

Meget mere kan erhvervs- og konkurrencekraftminister Martin Lidegaard (R) ikke sige om det fortrolige mandat til industriaccelerationsretsakten, han fik i europaudvalget fredag 18. september bag striks lukkede døre. Ifølge ham selv skete det med bred støtte.

Resten må man læse sig til. Forslaget regulerer udbudskrav, screening af udenlandske investeringer og lettere adgang til at oprette produktionsfaciliteter i Europa inden for udvalgte sektorer såsom stål, cement, byggevarer af forskellig art samt elbiler.

Forslaget kan få potentielle handels- og udenrigspolitiske konsekvenser fra lande, der rammes negativt af forordningens krav, hedder det i erhvervsministeriets offentlige politikernotat.

Videre kan beskyttelsesniveauet sænkes, når projekter udgør en væsentlig samfundsmæssig interesse og dermed undtages fra naturdirektiverne.

De strategiske sektorer, der omfattes af industriel fremskyndelse, udgør omkring 15 % af EU’s fremstillingsproduktion, oplyser EU-kommissionen.

For mange beføjelser
Alene Dansk Folkeparti er voteret for at votere nej.

Det skete med en begrundelse, partiet ofte anvender mod øgede beføjelser til EU-kommissionen.

– Forslaget indebærer nogle delegerede retsakter og suverænitetsoverdragelse til EU-kommissionen, siger EU-ordfører Malte Boehm Larsen (DF).

Det drejer det sig om op til 28 delegerede retsakter, og de skaber byrder og ikke job, beklagede Jorgo Chatzimarkakis, Hydrogen Europe, på en høring i EU-parlamentet den 2. september.

A-kraft
EU-ordfører Thorbjørn Jacobsen (LA) voterede ja og slog et slag for atomkraft.

– Punktet var fortroligt, så det er begrænset, hvad vi kan sige. Jeg har selvfølgelig holdninger til, hvilke teknologier der er strategiske. Energiintensive virksomheder har godt af stabil energiforsyning, så jeg har talt lidt om kernekraft. Det skal vi have, når vi taler om industrivilkår, siger Thorbjørn Jacobsen.

Klimasvigt
Enhedslisten er noteret for opbakning til den danske ministers forhandlingsposition ligesom de øvrige partier minus Dansk Folkeparti, og så kan man regne med, at det er et forholdsvis kritisk mandat.

Enhedslistens Per Clausen (EL, GUE/NGL) er venstrefløjgruppens forhandler på IAA i EU-parlamentet. Han mener, der er for lidt grønt i forslaget, som oprindeligt hed Industrial Decarbonisation Accelerator Act.

– Selv hvis man mener, at man ”blot” fjernede dekarbonisering fra titlen for at tækkes den konservative EPP-gruppe, er det simpelt hen for svagt. Vi kan ikke kan bygge håbet for en grøn omstilling af europæisk industripolitik på, at nogle borgerlige politikere måske kun ser overskriften og så ikke nærlæser teksten, udtalte Per Clausen den 10. juni.

Tilladelser, grønne udbud og beskyttelse
Fremstillingsindustrien i 2035 skal udgøre mindst 20 pct. af EU’s økonomi målt på bruttonationalproduktet, fremgår det af erhvervsministeriets offentlige politikernotat.

Den målsætning skal indfris ved 1) forenklede og digitale tilladelsesprocesser for industrielle projekter, 2) krav til lav-CO2 og/eller oprindelse i EU i offentlige udbud og støtteordninger, samt 3) betingelser for udenlandske direkte investeringer i strategiske sektorer.

IAA er blandt de nyeste skud i virvaret af industripolitiske initiativer, som det altid er godt at få opfrisket.

“IAA bygger videre på eksisterende lovgivning, navnlig forordning om nettonulemissioner (Net Zero Industry Act) og Platformen for strategiske investeringer (STEP), der ligeledes har til formål at omdirigere midler til ud valgte kritiske teknologier, styrke EU’s egenproduktion af grønne teknologier og gøre Europa mere modstandsdygtigt. Forslaget indgår i One Europe, One Market-køreplanen, hvori der stiles efter vedtagelse af forslaget inden udgangen af 2026,” skriver erhvervsministeriet.

Industrizoner
EU-kommissionen foreslår, at hver medlemsstat udpeger mindst et geografisk område i medlemslandet som accelerationsområde, hvor man særligt skal fremme industrien. Her påpeger erhvervsministeriet, at man risikerer at skulle skulle tillade negativ påvirkning af miljøet.

Forslaget indfører regler for udenlandske direkte investeringer (FDI) fra tredjelande inden for udvalgte strategiske sektorer. Det er batterier, elektriske og hybride elkøretøjer, solceller og kritiske råmaterialer.

Made in Europe med elastik
Videre kan EU-kommissionen tilføje flere sektorer ved delegerede retsakter til bl.a. nettonulteknologier, dog ikke digitale teknologier.

“Retsakten om industriel fremskyndelse fastlægger rammerne for, hvad ‘Made in Europe’ udbud indebærer og omfatter energiintensive industriprodukter, nettonulteknologier og bilkomponenter, mens den kommende revision af den retlige ramme for offentlige udbud vil præcisere, hvordan sådanne udbud skal gennemføres,” skriver EU-kommissionen i forslaget.

Europa skal ikke ses som et geografisk område, men som et sæt betingelser, bemærkede Emma Nehrenheim fra European Battery Alliance ved EP-høringen den 2. september. Hun advokerer for at fokusere på “hvordan” frem for “hvem”.

Begrebet “oprindelse” optræder mere end 120 steder i IAA, og kriterierne fik stor opmærksomhed i EU-parlamentets høring den 2. september. Der lægges op til, at EU-oprindelseskrav er opfyldt, hvis produktet stammer fra et tredjeland, som har en frihandelsaftale eller toldunion med EU.

Eksempelvis mødes nulteknologier med krav om, at to af vigtigste komponenter i brintprojekters elektrolysatorer og to-tre komponenter i slutprodukterne med nuklear fissionsteknologi har oprindelse i EU. Det gælder dog ikke forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter, herunder første industrielle ibrugtagning af kernekraftværker. (Dj/210926)
—

EU-MINISTRE OPJUSTERER MIKROCHIPPOLITIK, MENS XI OG TRUMP MØDES
Enstemmigt mandat om flere europæiske halvledere

Af Claus Djørup
Dansk Industri indrammer med en enkelt sætning, hvad målet for revisionen af EU’s mikrochippolitik handler om, nemlig at blive medspiller på verdensmarkedet og ikke at lukke sig bag et teknologisk jerntæppe: “DI Digital anbefaler åben strategisk robusthed frem for europæisk selvforsyning eller protektionisme.”

– Vi skal ikke bare være forbrugere af andres teknologier. Vi skal udvikle, eje og eksportere mere selv, erklærer erhvervs- og konkurrencekraftminister Martin Lidegaard (R).

Han fik europaudvalgets enstemmig opbakning til forhandlingsmandatet til “Chips Act 2.0” ved forelæggelsen fredag 18. september forud for ministerrådsmødet den 24. september – i øvrigt samme dag som Kinas leder Xi Jinping besøger præsident Donald Trump i Washington.

Forslaget skal gøre det lettere at investere, forenkle tilladelser, styrke den europæiske værdikæde og skabe mere efterspørgsel efter europæisk producerede chips, fremhævede erhvervsministeren.

Han ønsker, at danske styrkepositioner såsom kvanteteknologi bliver en central del af den opdaterede forordning.

“I de seneste år har geopolitiske spændinger og globale kriser medført forstyrrelser i forsyningskæder for halvledere. Senest har varslede kinesiske eksportrestriktioner på sjældne jordarter understreget risikoen ved kritiske afhængigheder af tredjelande,” hedder det i politikernotatet.

Blødt krav om risikovurdering
Den eneste intervention kom fra løsgænger Emilie Schytte, som tog fat i de ukendte udgifter til risikovurderinger for virksomheder bl.a. inden for fødevarer og medicinsk udstyr, når de udsættes for nye krav.

Derfor arbejder regeringen for, at risikovurderinger bliver frivilligt, så kun virksomheder med en idealistisk eller forsyningsmæssig overvejelse om at sikre stabile leverancer kan stille de krav til deres egne forsyningskæder, svarede Martin Lidegaard.

Der lægges op til et relativt blødt regulativ her, tilføjede erhvervsministeren.

Mandat med et dusin vægtninger
Stor vægt lægges på
1) administrative byrder begrænses
2) EU’s konkurrencekraft og teknologiske suverænitet inden for halvlederværdikæden styrkes
3) modstandsdygtigheden (resiliens, red.) understøttes og gøres proportionalt og under hensyn til beskyttelse af virksomhedernes sensitive oplysninger
4) helhedsorientereret tilgang hvor hele værdikæden i halvlederøkosystemet styrkes gennem forbedrede rammevilkår herunder for SMV’er
5) udviklingen af specialiserede og nye teknologier f.eks. fotonik, energieffektivitetschips og kvantechips indgår som en integreret del af forslaget

Videre lægges vægt på
6) strategiske partnerskaber med ligesindede lande skal understøtte konkurrencekraft og modstandsdygtighed
7) EU-aftalelande omfattes af udbudsbestemmelserne vedrørende EU-enheder, men kan udelukkes ved manglende gensidighed
8) forslaget samtænkes med eksisterende løsninger og lovgivning, som så medlemslandene har en vis fleksibilitet ved implementering af digitale indgange
9) risikovurderinger og forsyningsdeklarationer ikke medfører unødvendige administrative byrder, men sammentænkes horisontalt med øvrig lovgivning, herunder den reviderede forordning for cybersikkerhed
10) etablering af strategiske projekter gennemføres på baggrund af transparant grundlag, der er analytisk funderet
11) offentlige ordregiveres muligheder fastholdes for sagligt at stille eller undlade at stille krav om forsyningssikkerhed i udbudsmateriale
12) i udgangspunktet frivilligt for offentlige ordregivere at indhente virksomhedserklæringer, som øger gennemsigtigheden i forsyningskæderne og kan understøtte saglige krav
(Dj/210926)
—

MANDAT TIL DET 27½. REGIME
Martin Lidegaard: EU-selskab handler alene om selskabsret og ikke om arbejdsmarked

Af Claus Djørup
EU-kommissionens forslag om en tværeuropæisk selskabsform “EU Inc.” eller det 28. regime – reference til at være noget ud over 27 medlemslandes nationale selskabsret – er nok mere et 27½. regime, hvor sociale standarder og nationale arbejdsmarkedsregler opretholdes.

Det er nemlig afgrænset til selskabsret, understreger erhvervs- og konkurrencekraftminister Martin Lidegaard (R). Han er sågar klar til at stemme imod i ministerrådet trods begejstringen for forslaget, hvis formålet udvides til at omfatte bl.a. arbejdstagerrettigheder.

Et EU Inc.-selskab med aktiviteter i Danmark skal overholde dansk arbejdsmiljølovgivning, kollektive overenskomster og de almindelige danske regler, forsikrede erhvervsministeren, da han fik mandat i europaudvalget fredag 18. september.

Uklarhed ryddet
Statsministerpartiets EU-ordfører Kasper Roug (S) markerede betydningen af bekymringerne hos den hjemlige fagbevægelse og den europæiske faglige sammenslutning ETUC (European Trade Union Confederation): – Det er meget alvorligt. Det er den danske model, vi taler om!

-Uklarheden i starten er ryddet af vejen artikel 4.2, som fastlægger hvilke områder forslaget regulerer. Dette forslag handler alene om selskabsret. Det blander sig ikke – for at sige det simpelt – i noget andet, svarede Martin Lidegaard om det irske EU-formandskabs aktuelle kompromistekst.

Martin Lidegaard er klar til at stemme nej, hvis det ændrer sig tilbage, men det forventer han selvfølgelig ikke.

SF
Et andet regeringspartis EU-ordfører, Charlotte Broman Mølbæk (SF), luftede et forslag om en tilføjelse om, at EU ikke må være med til at forringe den enkelte arbejdstagers rettigheder.

– Vi kan ikke regulere, hvad vi ikke regulerer, replicerede ikke-juristen Martin Lidegaard og gentog, at forslaget alene handler om en selskabsretlig regulering og ikke noget andet.

Den logik er åbenbart ikke at finde i en EU-dom, som er afsæt for Dansk Metals afvisning af forslaget. Det er ikke nok, at forordningens 83. præambel undtager europæisk og national arbejdsmarkedslovgivning fra forordningen, men skal fremgå direkte af forordningens artikler, påpeger Dansk Metal i sit høringssvar.

Enhedslisten og Dansk Folkeparti
frygter social dumping og svindel
Et mindretal bestående af Enhedslisten og Dansk Folkeparti voterede imod.

Arbejdsmarkeds- og erhvervsordfører Sinem Dybvad Demir (EL) frygter, at danske løn- og arbejdsvilkår undergraves via social dumping, regelshopping, økonomisk kriminalitet, postkasseselskaber, fraværende kapitalkrav og svage tilsynsprocedurer på grund af den forkætrede artikel 4, stk. 2.

Hun fordrede et “klart opgør” med artikel 4.2 og udvidelse af den afgørende vægt til konsekvenserne for kollektive overenskomster og arbejdsmarkedslovgivning.

– Det er de nationale regler, der gælder. Det er kun den selskabsretlige form, som bliver ens, prøvede Martin Lidegaard forgæves at betrygge Enhedslisten.

Dansk Folkepartis EU-ordfører Malte Boehm Larsen (DF) er bekymret for social dumping og omfattende økonomisk kriminalitet, når der ikke stilles krav om minimumskapital og der gælder en forenklet insolvensprocedure.

Stærkere kontrolinstrumenter
Det 28. regime minder meget om en skrottet dansk iværksætterselskabsordning IVS, som havde bertydelige problemer med svindel.

Til forskel fra dengang i 2019 er kontrollen blevet digitaliseret. Eksempelvis anvender Erhvervsstyrelsen maskinlæring og kunstig intelligens til en risikobaseret kontrol, og de redskaber kan anvendes over for EU Inc.er, oplyste erhvervsministeren i et svar til løsgænger Emilie Schytte.

Danmarksdemokraternes erhvervsordfører Ulrik Knudsen (DD) bidrog med praktisk bankerfaring om den hedengangne IVS-ordning, da han advarede mod et kapitalkrav på nul euro eller nul kroner: – Det var et rødt flag, hvis jeg så et iværksætterselskab. Jeg har ikke mødt nogle, hvor et seriøst firma stod bag.

20.000 kr.
Martin Lidegaard er dog overtydet om, at der kommer et kapitalkrav, og derfor lægges der ikke afgørende vægt på dette i mandatet. Hvis det skulle gå anderledes, så er de nye digitale kontrolinstrumenter som sagt blevet så gode og solide, at han foretrækker et EU Inc. uden kapitalkrav end slet ikke.

Erhvervsministerens pejlemærke for kapitalkrav er 20.000 kroner (knap 2.700 euro) plus et registreringsgebyr på 670 kr., som er kravet til stiftelse af et anpartsselskab.

Vende strømmen til Delaware
Mange lande holder fast i ‘plejer’ og rigide krav, som ikke gør op med det system, som alle kan se, at det ikke fungerer, sagde Martin Lidegaard om store dele af forhandlingssituationen, hvor legitime drøftelser af kreditorbeskyttelse, svindelbekæmpelse og håndhævelse af medarbejderrepræsentation i ledelsen blandes med nationale særhensyn.

Martin Lidegaard hev et par tal frem fra en nationalbankanalyse om prisen for et ikke-velfungerende indre marked: Barriererne på det indre marked svarer til en told på 50 % på varer og 114 % på tjenesteydelser.

– Med EU Inc. får alle virksomheder store som små én ny selskabsform, der er nem at oprette digitalt og som kan bruges i hele EU. Det er der brug for, fordi konkurrencen om de bedste virksomheder og medarbejdere er benhård ikke mindst fra USA og Kina, perspektiverede erhvervsministeren og henviste til Delaware, som vækstende europæiske virksomheder søger til.

– For meget europæisk økonomi, kapital, idévirksomhed, iværksætteri og ikke mindst ejerskab til teknologier ryger uden for Europas grænser. Derfor er vi nødt til at gøre det bedre og lettere at være virksomhed og ikke mindst en lille virksomhed i Europa, erklærede Martin Lidegaard.

Mandatet
Det lægges afgørende vægt på, at
1) tydeliggørelse af, at formålet ikke er at påvirke forhold udenfor selskabsretten såsom arbejdstagerrettigheder

Der lægges stor vægt på:
2) byrder og barrierer reduceres for EU Inc.-selskaber
3) fastholde et højt og omkostningseffektivt digitalt ambitionsniveau, der skaber én digital registrering og brug af EU-tegnebøger (digital dokumentsamling)
4) dæmme op i tilstrækkelig grad for svig og svindel bl.a. ved brug af danske kontrolmekanismer og indførelse af kapitalkrav, der er proportional i forhold til at afskrække svindel
5) realistisk periode til gennemførelse
6) statsfinansielle konsekvenser nedbringes betydeligt ved at fjerne forslagets elementer med mindst merværdi
7) harmoniserede regler for medarbejderes aktieoptioner med betingelse om en vis grundløn

Videre lægges vægtpå:
8) elementet om forenklet solvensbehandling udgår
9) større skalering af krav og kontrol i takt med selskabets vækst

(Dj/210926)

www
Iværksættere presser for et EU Inc. – Det 28. regime er en ommer, siger fagbevægelsen

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.