Transportminister Benny Engelbrecht tanker her biogas i Ishøj, mens han og danske diplomater i Bryssel forsøger at afværge udvanding af forslaget om infrastruktur for alternative brændstoffer. Foto: Fagpressen.eu
Af Claus Djørup
Er naturgas grønt eller bare 40 procent grønt, fordi CO2-udledningen udgør 60 pct. ad kuls udledning?
Nej, lyder det fra folketinget. Imidlertid mener en række EU-lande, at de ikke kan klare sig uden gas i transportsektoren.
Det vil blive diskuteret – men ikke afgjort – på EU-rådsmødet for transportministre den 9. december, om fossil gas skal have en plads i den kommende forordning om infrastruktur for alternative brændstoffer (AFIR).
EU-kommissionens forslag er for ambitiøst, mener flere medlemslande. De ønsker fleksibilitet i gennemførelsen, og det er afsættet for en række kompromisforslag fra det slovenske EU-formandslands kompromisforslag.
– De har desværre trukket trukket forslaget i en mindre ambitiøs retning. Det gør sig især gældende vedrørende forslagets effekt og afstandskrav for ladeinfrastruktur i medlemslandene, erklærede transportminister Benny Engelbrecht (S), da han fik mandat i europaudvalget torsdag 2. december.
Hans primære fokus i forhandlingerne er at få de oprindelige ambitioner tilbage i kommissionens forslag, luge LNG ud af forslaget samt hindre, at brint i gasform udpeges på bekostning af flydende brint samt
Mandatet indeholder tillige, at regeringen arbejder for en ambitiøs udrulning af alternative brændstoffer til søfart, dog ikke LNG.
Et stort flertal står bag forhandlingsmandatet. Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige voterede nej.
EL: LNG i modstrid med EU-klimamål
LNG – naturgas – er et fossilt brændstof, som er dybt skadeligt for klimaet, og derfor burde mandatet omfatte, at den danske regering lægger afgørende vægt på, at AFIR ikke omfatter LNG, ræsonnerede EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL).
Transportministeren ønsker at få LNG pillet ud af AFIR for såvel landtransport som søtransport, selv om Danmark kan undgå at blive påbudt etablering af LNG-tankstationer, som EU-ordfører Søren Bo Søndergård kalder klimaskadelig energi.
Medlemslandene pålægges i forslaget at opstille et passende antal offentligt tilgængelige LNG-tankstationer langs TEN-T vejnettet inden 1. januar 2025. Det skal gøre det muligt for gasdrevne lastbiler at køre i hele EU på sort energi i strid med klimamålsætningerne, påpegede Søren Bo Søndergård.
Benny Engelbrecht ville ikke op i kategorien, hvor han kunne blive tvunget til at stemme nej frem for blot at kunne true med det. Han ønskede og fik manøvrerum.
– Det vil være muligt at afvige fra kravet om LNG-infrastruktur, hvis de økonomiske omkostninger ikke står mål med klimafordelen. Vores vurdering er, at det vil det ikke gøre i Danmark, tilføjede Benny Engelbrecht.
Forkert brint
Benny Engelbrecht kæmper tillige for at undgå, at flydende brint ryger ud af forslaget til fordel for gasformig brint. Det burde være omvendt, for flydende brint har potente perspektiver for den tunge transport. Han foreslår at afvente markedsudviklingen, før EU lægger sig fast på en teknologi.
-Det lyder foruroligende, hvis flydende brint pilles ud, reagerede EU- og transportordfører Anne Valentina Berthelsen (SF). Videre skal brint helst være grønt (fremstillet på el fra vindmøller eller solceller).
Hun er bekymret for, at man får en masse uudnyttede brinttankstationer på motorvejene, når forslaget lægger op til voldsomme investeringer i gasformig brint, mens den tunge transport snarere vil køre på flydende brint.
Det eneste positive i forslaget om brint i gasform er, at Danmark kan nøjes med én tankstation på Fyn, for afstandskravet er 450 km, bemærkede Benny Engelbrecht.
Han er dog fortrøstningsfuld hvad angår brint og regner med at få en del ændringer gennemført.
Frankrig overtager nemlig formandskabet den 1. januar og skal færdiggøre forhandlingerne. Det øger muligheden for kompromisforslag, der går mere i dansk retning.
– Dette er slet ikke nok forhold til at opnå ”Fit for 55”s omstilling af bilparken, opsummerede Anne Valentina Berthelsen på SF’s vegne. Eksempelvis er der brug for hurtigere etablering af ladestandere på TEN-T vejnettet (EU’s hovedtrafikkorridorer) end 2030.
Er der nok energi?
EU- og energiordfører Katarina Ammitzbøll (K) stillede spørgsmål ved realismen, når der er udfordringer med knaphed på energi, men ellers støtter hun den grønne infrastruktur.
– Når der er kunder til et drivmiddel, så vil der også være nogen, der er interesseret i at sælge det, og dermed kommer markedet også til følge med, antog Benny Engelbrecht hvad angår Danmark. Han henviste bl.a. til infrastrukturaftalens midler.
Venstres erklæring om alternative drivmidler
EU-ordfører Kim Valentin (V) ærgrede sig over udvandingerne og oplæste en udtalelse op, som var nøje formuleret efter Venstres grundige, interne diskussion. Det centrale er konkurrence og omkostningseffektivitet samt godskrivning for CO2-reduktioner, der er produceret hertillands.
”Venstre ser overordnet positivt på forhandlingsoplægget og støtter de overordnede målsætninger i kommissionens forslag. Fælleseuropæiske mål er en fornuftig måde at fremme den grønne omstilling, og det vil sandsynligvis være en fordel for Danmark og dansk erhvervsliv, fordi vi allerede har sat endnu mere ambitiøse målsætninger.
Venstre støtter en udrulning af alternative driftsmiddelinfrastrukturer, der er ambitiøs og har fokus på konkurrence og omkostningseffektivitet til gavn for både privatbilismen, den tunge transport på land, til havs og i luften samt klimaet.
Det er vigtigt, at kravene løbende monitoreres og evalueres med henblik på at opnå den mest omkostningseffektive infrastruktur til alternative driftsmidler som teknologien og efterspørgslen udvikler sig og dermed undgå at pålægge virksomheder og borgere unødvendige økonomiske byrder.
Endeligt mener Venstre, at det er vigtigt, at regeringen er opmærksom på om og hvor reduktionerne tælles med, når den alternative driftsmiddelinfrastruktur tages i brug til f.eks. krydstogtskibe eller fly, og hvordan det påvirker Danmarks opfyldelse af både danske og internationale klimamålsætninger,” sluttede Venstres bemærkning til mandatet.
Om AFI + R
EU-kommissionen foreslår, at det eksisterende direktiv for alternative brændsler (AFI) ændres til en forordning Kom(2021)559, der med en forkortelse på engelsk kaldes AFIR (Alternative Fuels Infrastructure Regulation). Forslaget indgår i klimapakken “Fit for 55”, som tilpasser EU-lovgivningen til forhøjelsen fra 40 til 55 pct. CO2-reduktion i 2030 i forhold til 1990.
Fit for 55-pakken er forslag, der er affødt af forhøjelse af EU’s reduktionsmål fra 40 til 55 pct. i 2030 i forhold til 1990. (Dj/041221)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.