* Jacob Jensen både minister og spørgende udvalgsmedlem i valgperiodens første europaudvalgsmøde
* Mandat til mere forsvar i forskningsprogram
* Fødevareministeren: Fokusér på gørelse fremfor arealstørrelse* Marker vil snart summe af sprøjtedroner
* Marker vil snart summe af sprøjtedroner

Af Claus Djørup


Af Claus Djørup (Opdateret 1 V 2026 med udtalelse af Venstres næstformand om ministre som medlemmer af folketingsudvalg)
Venstre gik den statsretlige planke ud, da fungerende fødevareminister Jacob Jensen (V) både forelagde et ministerrådsmøde og tog ordet som menigt medlem på europaudvalgets første møde efter folketingsvalget fredag 24. april – dog stillede han ikke spørgsmål til sig selv.

Venstre har indsat ministre i de fire folketingsudvalg, som foreløbig er nedsat (udenrigsnævnet og forretningsordens-, finans- og europaudvalgene), mens de øvrige udvalg afventer en regering.

Som minister forelagde han dagsordenen for landbrugsministerrådsmødet i Luxembourg mandag 27. april, hvor det vigtigste punkt er den fortløbende forhandling om landbrugssubsidier i den næste syvårige budgetramme 2028-2034.

Senere under forelæggelsen af et forhandlingsmandat stillede han et medløberspørgsmål til forskningsminister Christina Egelund (M) om regelforenkling og korruption. Det havde hun det fint med.

– Min opgave som fungerende minister er at svare på de spørgsmål, som udvalget stiller. Her var der så et medlem af Venstres folketingsgruppe, som også er fungerende minister, som stillede spørgsmål. Det har jeg intet problem med at svare på. Det synes jeg er helt ukontroversielt, siger Christina Egelund.

Fagpressebureauet: Kan man tage det som tegn på, at Venstre har meldt sig ind i oppositionen?

– Jeg tror ikke, at jeg skal begå politiske analyser på den baggrund. Det kunne være, at man skulle stille spørgsmålet til den fungerende fødevareminister og et Venstres medlemmer af europaudvalget, svarer den fungerende forskningsminister muntert.

Bibringer erfaring
Således opfordret.

Fagpressebureauet: Hvorfor har Venstre indsat alene ministre i europaudvalget?

– Der er nok en tradition, der byder, at dem i det nystartede folketing, der har en eller anden erfaring fra europaudvalget, får lov at starte ud. Så må vi se, når den endelige konstituering ligger, hvordan landet ligger. Vi ved af gode grunde ikke, hvad vores opgave bliver, svarer Jacob Jensen.

Fagpressebureauet: Du har ikke været i afskedsaudiens hos kongen endnu. Du er stadig fungerende minester …

… nogle vil ikke vare sige fungerende, men velfungerende (latter hos omkringstående). Vi skal til rådsmøde på mandag, så der er stadig mange vigtige opgaver. Det er selvfølgleig en eller anden form for limbo (tilstand af usikkerhed eller midlertidighed, red.), svarer han i

Fagpressebureauet: Du risikerer eller har chance for at vende tilbage til regeringen. Bliver du siddende i europaudvalget , selv om du bliver minister igen?

– Nej, det kan jeg ikke. Vi kan kun sidde der, fordi vi har denne mellemperiode nu. Europaudvalget er et stående udvalg, som der skal være medlemmer i, og jeg er så stadig fungerende minister, indtil andet vides.

Fagpressebureauet: Du tog også ordet og var aktiv …

… jeg er altid aktiv, når jeg har mulighed for det.

En speciel situation i mellemperiode
Fagpressebureauet: Er det ikke en akavet situation?

– Jo, det er selvfølgelig en speciel situation. Det tror jeg, at vi alle sammen kan se. Til gengæld er det fint, at vi får et møde ud, hvor der trods alt er mange nye medlemmer, som skal ind i rytmen og lære, hvordan en sådan udvalgsproces foregår, når der kommer ministre og forelægger forskellige punkter. Jeg oplevede det som et godt udvalgsmøde.

Fagpressebureauet: Kunne Venstre ikke havde sendt en nyvalgt og stille spørgsmål?

– Det kunne man sikkert, men det valgte gruppeledelsen ikke at gøre, og det tager jeg til efterretning. Jeg har udfyldt den rolle, som jeg er blevet betroet, slutter Jacob Jensen.

Praktisk løsning
Venstres næstformand, fungerende økonomiminister Stephanie Lose (V), ser det som en praktisk løsning, at fungerende ministre indtræder i folketingsudvalg, mens man venter på en ny regering.

-Vi er i en midlertid periode frem mod, at der er dannet en regering. Vi har mange gode, nye kræfter i vores folketingsgruppe, og nogle af vores erfarne folk i europaudvalget er stoppet eller ikke blevet genvalgt. Derfor har vi prioriteret i en midlertidig periode frem mod, at der er dannet en regering, at sætte nogle erfarne kræfter ind, der kender arbejdet i europaudvalget, forklarer Venstres næstformand, fungerende økonomiminister Stephanie Lose (V).

Fagpressebureauet: De er stadig ministre, og de har ikke været i afskedsaudiens hos kongen. Er det et signal om, at Venstre påregner at gå i opposition?

-Det kan man overhovedet ikke tolke noget i. Det er en praktisk opgave, der skal løses, svarer Stephanie Lose.

EU-kyndige stemt ud
Ved folketingsvalget mistede Venstres EU-ordfører, Christian Friis Bach, sit mandat tillige med andre europaudvalgsveteraner som Kim Valentin og Jan E. Jørgensen.

Det skete også i de øvrige partier. I det nye europaudvalg er der kun én fortsættende EU-ordfører, nemlig Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne.

I Venstres ny gruppe er følgende genvalgte ikke ministre: Søren Gade, Preben Bang Henriksen, Peter Juel-Jensen, Anni Mathiessen og Christoffer Aagaard Melson.

Fungerende europaminister Marie Bjerre, fungerende landdistriktsminister Morten Dahlin samt fungerende fødevareminister Jacob Jensen er Venstres tre medlemmer af europaudvalget.

På Fagpressebureauets egen kappe kan oplyses, at fungerende ministre ikke har meget at lave. Det vil være en overdrivelse at kalde det et deltidsjob, noterer en af deres kolleger. (Dj/290426)

MANDAT TIL MERE FORSVAR I FORSKNINGSPROGRAM

Tre partier voterede imod valgperiodens første EU-mandat

Af Claus Djørup
Et velkendt mønster i holdninger til forhandlingsmandater fortsatte i europaudvalgets første møde trods noget nær total udskiftning i ordførerkredsen, da fungerende forskningsminister Christina Egelund (M) fik bred opbakning til det første forhandlingsmandat i den ny valgperiode.

Forhandlingsposition vedrører indholdet i Horisont Europa-programmet for den næste budgetperiode 2028-2034

Nyvalgte Malte Boehm Larsen (DF) (ikke at forveksle med genvalgte Malte Larsen (S)), Eva Flyvholm (EL) og Elise Sydendal (AL) voterede imod.

Dermed støttes mandatet af Socialdemokratiet, SF, Venstre, Liberal Alliance, Moderaterne, Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Danmarksdemokraterne. Borgernes Parti er ikke repræsenteret i udvalget.

Israel og budgeteksplosion
Alternativet og Enhedslisten prøvede at få indføjet i mandatet, at Israel skal smides ud af EU’s forskningssamarbejde på grund af – som Eva Flyvholm udtrykte det med opbakning fra Elise Sydendal – ”systematiske og veldokumenterede menneskerettighedsovertrædelser.”

-Israels associering sorterer under udenrigsministeren, afparerede Christina Egelund flere gange.

Malte Larsen afleverede DF’s nej-votum med henvisning til EU-kommissionens voldsomme forøgelse af budgettet, der betyder et dansk bidrag (før hjemtagning) på 26,1 mia. kr. i syvårsperioden.

Christina Egelund understregede, at budgettet forhandles og følgelig ikke kendes endnu.

Verdenssituationen tilsiger mere forsvarsrelevans
De nye elementer i det næste syvårige Horisont-program er dobbeltanvendelse (dual use på engelsk), dvs. både civilt og militært formål samt innovationsprojekter inden for kritiske teknologier med direkte forsvarsanvendelse.

– Den ny tilgang er jeg meget enig i. Den sikkerhedspolitiske situation kræver, at EU ændrer vores tilgang til finansiering inden for dobbeltanvendelse og i nogle tilfælde også støtter forskningsprojekter inden for sikkerhed og forsvar i forskningsprogrammet, erklærede Christina Egelund.

Blandt andre nye elementer er en gruppering af og øget støtte de såkaldte ”widening”-lande, der halter bagud med deltagelse i forskningsprogrammet. Formålet er at øge EU’s samlede forskningskapacitet.

Videre ydes bidrag til etablering og opgradering af forskningsinfrastruktur af europæisk merværdi.

Endelig foretages kobling til konkurrenceevnefonden, altså støtte fra grundforskning gennem værdikæden til opskalering og udrulning.

Grundforskning
EU-ordførerne Eva Flyvholm og Mette Thiesen (DF) var skeptiske over for den tætte binding til konkurrenceevnefonden på bekostning af grundforskning.

Christina Egelund bekræftede, at der skal være balancen mellem anvendelsesorienteret forskning og den fri grundlagsskabende forskning, hvilket udtrykkes i vægtningen (se mandatet nederst) af Det Europæiske Forskningsråd (ERC) om Marie Skłodowska-Curie-programmet (navnet er udvidet med hendes fødenavn på polsk anfordring). Den interesse deler de øvrige medlemslande også.

Samtidig skal det hidtidige sovepudehåb om, at grundforskning fører til anvendelse, konverteres til handling, som bl.a. Konkurrenceevnefonden handler om.

– Det er en spejl af den tid, vi lever i, at dobbeltanvendelse fylder en hel del, hvor sikkerhed er noget, vi bliver nødt til at forholde os til, sagde Christian Egelund. Dertil har mange kritiske teknologier, som man forsker i, potentiale for dobbeltanvendelse, f.eks. rum- og satellitteknologier, kunstig intelligens og kvanteteknologi.

Forskere modregnes ikke
Forenklinger skal komme ansøgerne til gode, bekræftede Christina Egelund i et svar til DF’erne.

Modregningen er statsfinansiel, dvs. EU-beløbet indgår i målsætningen om én procent af bruttonationalproduktet til offentligt finansieret forskning. Modregningen sker i det samlede budget, mens den enkelte forsker ikke modregnes, understregede forskningsministeren i et svar til Mette Thiesen om modregning.

Danmark er netto modtager i det nuværende Horisont-program. Danmark bidrager i runde tal med to procent og hjemtager 2½ procent. Danmark opfylder tillige Barcelona-målsætningen om samlet 3 pct. af bnp anvendes til forskning og innovation, hvoraf to procent er private investeringer.

Viden eller afbureaukratisering
Nyvalgte vice-EU-ordfører Thomas Rohden (R) markerede straks afstand til Dansk Folkepartis nej-begrundelse: – Jeg vil da håbe, at der bliver brugt endnu flere penge på forskning, for det er den eneste medicin på, at vi i Europa bliver mere konkurrencedygtige!

Det er den forkerte medicin, mener DF’s Malte Boehm Larsen: – Det er ikke den store raketvidenskab, hvad der er skyld i Europas dalende konkurrenceevne. Det er på tide, at vi taler og forsker lidt mindre og begynder at træffe nogle af de nødvendige foranstaltninger i form at afvikle noget af det bureaukrati, som er forklaringen på vores dalende konkurrenceevne.

Minister støtter minister
Bevidst om sin specielle situation blandede fungerede fødevareminister Jacob Jensen (V) sig i debatten som menigt udvalgsmedlem til støtte for sin ministerkollega og llagde indirekte afstand til Dansk Folkeparti.

– Forskningsindsats, der fremmer vores konkurrenceevne, har til formål at sikre en stabil region og dermed et stabilt samfund, fordi det gør os mindre af regioner udefra, der ikke nødvendigvis vil Europa det godt, pointerede Jacob Jensen.

Så stillede han et spørgsmål til Christian Egelund om regelforenkling og korruption: – Hvordan ser ministeren på sikkerhed for og opfølgning på, at de uddelte midler går til de rigtige formål inden for de rammer, der nu engang bliver sat?

– Tak til Venstre for opbakning til og vigtighed af at interessere sig for europæisk konkurrenceevne. Det kommer ikke som en stor overraskelse, at vi ser ens på det – at Europa skal kunne stå mere og stærkere i egen ret, smilede Christina Egelund.

Hende bekendt har der ikke været problemer i Horisont-programmet med, at de afsatte midler ikke lever op til formålet. Hun ønsker enklere processer med ansøgning, afrapportering og indsigt.

Nuklear energi
Nyvalgte EU-ordfører Thorbjørn Jacobsen (LA) tilbød en tredje optik på manglende konkurrencekraft, efter af DF og Det Radikale Venstre udså sig henholdsvis bureaukrati og for lidt forskning.

Grundlaget for fremtiden konkurrenceevne er rigelig energi, fastslog Thorbjørn Jacobsen. Han lagde ud med at slå slag for kernekraft som ren energi, dvs. SMR (små modulære reaktorer) skulle indgå i Horisont-programmet

Halvdelen af euratomprogrammet går til fusionsprogrammet herunder ITER (nuværende kernekraftværker er fissionsenergi), mens vi står over for et finansieringstungt teknologispring, anførte Liberal Alliance ordfører.

Det er ikke med i Horisont, da nuklear forskning ligger i Euratom-programmet, som regeringen – hvem der end er minister – senere tager forhandlingsmandat på, oplyste forskningsministeren.

Der er ikke forbud mod forskning i atomenergi i Danmark, understregede hun

Borgernær velfærdsforskning
EU-ordfører og europaudvalgsformand Steffen Holme Helledie (R), også nyvalgt, slog et slag for professionshøjskoler, som i europæisk sammenhæng kan opfattes som ”university of applied science” såsom pædagogik, læring og sundhed, som det gamle (igangværende ) Horisont-program ikke tog stort hensyn til.

Professionshøjskoler kan allerede søge, men Christina Egelund mener, at det er oplagt for en dansk regering at arbejde for, at det bliver nemmere. De senere år er disse uddannelsesinstitutioners forskningsaktiviteter i øvrigt udvidet.

– Professionshøjskolerne er fremragende, når det kommer til anvendelse af velfærds- og life science-teknologier, altså den borgernære velfærdsforskning, sagde Christina Egelund.

Mandat med 11 punkter
Rettesnoren for de danske EU-diplomaters forhandlinger i Bryssel inddeles i 11 punkter.

Mandatet lægger stor vægt på, at
1) udmøntning af midler sker gennem åbne, konkurrenceudsatte opslag, som tildeles forsknings- og innovationsprojekter af høj kvalitet (excellenceprincippet),
2) forenklinger først og fremmest kommer den enkelte ansøger og bevillingshaver til gode,
3) der er en klar sammenhæng til Konkurrenceevnefonden til gavn for ansøgere og som skaber sammenhængende finansiering på hele forsknings- og innovationskæden,
4) rammeprogrammet muliggør forskning og innovation med dobbeltanvendelelsesformål generelt,
5) forsvarsmæssig anvendelse i relevant omfang muliggøres under det europæiske innovationsråd, samt
6) forslaget ikke foregriber forhandlingerne om EU’s næste syvårige budgetramme

Videre lægges vægt på, at
7) rammeprogrammet viderefører allerede velfungerede instrumenter såsom Det Europæiske Forskningsråd, Marie Curie-aktiviteter, Det Europæiske Innovationsråd (EIC) og transnationale samarbejdsprojekter,
8) partnerskaber udvælges på baggrund af EU’s strategiske prioriteter og europæisk merværdi,
9) medlemsstaterne inddrages tilstrækkeligt i dels koordinering af forsknings- og innovationsprioriteter, dels tilblivelsen af arbejdsprogrammer via undersøgelsesproceduren,
10) tredjelandes deltagelse anvendes strategisk, så ligesindede lande kan tilknyttes tættere til EU, mens der tages forbehold for aktører fra tredjelande, hvor strategiske eller sikkerhedsmæssige hensyn kræver det, samt
11) finansiering fra rammeprogrammet kan understøtte konstruktion og opgradering af forsknings- og teknologiinfrastruktur, såfremt det er af strategisk vigtighed for EU.

Halv milliard danske kroner om dagen
Fremdriften i forhandlingerne er tilfredsstillende, bedømmer Christina Egelund. Mandatets forelæggelse skyldes, at det cypriotiske formandskabs ambition er færdigforhandling på konkurrenceministerrådsmødet den 29. maj.

EU-kommissionen foreslår et udgiftsniveau til Horisont Europa på 175 mia. euro, hvilket ifølge forskningsministeriet svarer til 1.305 mia. kroner i perioden 2028–2034. Det er 510 mio. kr. om dagenfor hele EU.

Med en uændret dansk finansieringsandel på 2 pct. vil det danske bidrag til Horisont Europa udgøre ca. 3,5 mia. euro eller 26,1 mia. kr., fremgår det af politikernotatet. (Dj/290426)

DANMARK KRÆVER LANDBRUGSSTØTTE TIL GRØN TREPART

Fødevareministeren i debat om arealstøtte: Fokusér på gørelse fremfor størrelse

Af Claus Djørup
Landbrugsstøtte fra EU skal kunne bruges til at opfylde den grønne trepartsaftale, fastslog fungerende fødevareminister Jacob Jensen (V) i det første europaudvalgsmøde efter folketingsvalget, da han forelagde dagsordenen for sit næste ministerrådsmøde.

Den danske trepartsaftale er den første landbrugsklimapolitiske aftale med afgifter overhovedet i EU for ikke at sige verden. Derfor kræver det en indsats i de pågående forhandlinger om budgetrammen 2028-2034 for den fælles landbrugspolitik (Common Agricultural Policy, CAP), hvis Danmark vil sikre EU-finansiering til den grønne treparts redskaber og initiativer.

-Vi har fra dansk side en kæmpe interesse i, at finansiering via landbrugsstøtte også kan bruges til at opfylde de mål, som vi politisk har aftalt via den grønne trepart, erklærede Jacob Jensen i europaudvalget fredag 24. april.

– Det er nogle udfordringer, vi også fra dansk side har arbejdet på. Det er noget, som vi gerne vil få indarbejdet i den politik, som skal gælde for landbrugsstøtten efter 2027 i den næste CAP-periode, fortsatte Jacob Jensen i et svar til Enhedslistens nye EU-ordfører..

Arealstøtte kontra grønne alternativer
Eva Flyvholm (EL) kastede i sin ordførerdebut i europaudvalget fredag 24. april sig ud i landbrugspolitikkens arealstøtte og muligheder for grønne alternativer. Hvordan kan det bruges i forhold til grøn trepart?

I sin debut efterlyste Elise Sydendal (AL) styrkelse af små, bæredygtige landbrug og formål som klima, biomangfoldighed og dyrevelfærd i landbrugspolitikken, så det ikke blot handler om produktion.

Ministersvaret kan kondenseres til, at det handler om gørelse og ikke størrelse – om arealets anvendelse.

Større investeringsmuskler
Svaret om arealanvendelsesneutralitet kommer fra et land, hvor landbrug er 270-280 ha i gennemsnitlig størrelse, mens de eksempelvis i Polen er 8-10 ha.

Vægten på gørelse betyder, at alle får samme samme tilskud per hektar, mens vægt på størrelse så at sige flytter subsidier fra danske landmænd til polske bønder.

Større bedrifter har tillige større – som Jacob Jensen kalder det – ”investeringsmuskler” til finansiering af ny teknologi.

– Jeg vil hellere fokusere på aktiviteter på arealet frem for om det er 100 ha under en ejerskabsform eller to naboer, der er gået sammen om noget fællesskab, måske maskinfællesskab, sagde Jacob Jensen.

– Jeg er ikke enig i, at det skulle være mere retfærdigt, at de mindre (brug) får det, men enig i, at naturformål, biomangfoldighed, dyrevelfærd og andre ting kan fremmes i de enkelte elementer, der kan få særlig støtte i forhold til CAP efter 2027.

Støtten fordelagtigere for de store
Elise Sydendal riposterede: – I dag koncentreres støtten om netop de store, fordi der er incitament til at blive større, fordi støtten bliver fordelt for antal hektar. Det er en fordel for de største.

Jacob Jensen: – Nej. Det kan man ikke sige. Man kan sige, at det bliver præcis det samme støtte per hektar.

Der er også et perspektiv i at være større, for ny teknologi såsom brug af præcisionsredskaber kræver investeringer. Volumen giver lettere adgang til finansiering til investeringer, anførte han.

Eva Flyvholm: – Støtte til areal alene øger interessen for at kapitalisere støtten på en skævvridende måde.

Jacob Jensen formanede om påpasselighed med ikke at udvande det indre marked og konkurrence under dække af fleksibilitet, der er paraplyord for særønsker, gode formål og fravigelser.

– Alle vil gerne have fleksibilitet, men det går nødvendigvis ikke i samme retning, pointerede Jacob Jensen.

Indlægget på rådsmøde
Det gentog han på landbrugsministernes rådsmøde tre dage senere den 27. april i Luxembourg, hvor han advarede mod at fratage heltidslandmænd tilskyndelsen til at investere i bæredygtighed og ny teknologi.

– Vi behøver fleksibilitet, så medlemslandene kan håndtere de meget forskellige landbrugsstrukturer, økonomiske forudsætninger og miljømæssige udfordringer, erklærede Jacob Jensen på engelsk.

– Det er afgørende for os, at støtte stadig væk kan skræddersyes til at støtte effektive og konkurrencedygtige landbrugsbedrifter og landmænd også i forhold til bæredygtigt landbrug. Målretningen af indkomststøtten baseret på sociale behov, sådan som det er foreslået af EU-kommissionen, er ikke den rette løsning, fortsatte han.

Fuldtidslandmænd er mere villig til at tage risici ved at investere i bæredygtighed og ny teknologi, understregede han. Samtidig skal man fokusere på yngre landmænd, da de sikrer bæredygtighed og grøn omstilling på længere sigt.

Den danske devise er, at fokus bør være på arealanvendelsen. Aftagende støtte og støtteloft er ikke den danske regerings kop te. Det må være frivilligt for de enkelte lande, om der skal skæres i støtte til de større bedrifter eller til pensionsmodtagende landmænd.

Energichok udløser appel om hjælp
Det sidste blev afspejlet i det cypriotiske EU-formandskabs pressemeddelelse om mødet. Generationsskifte ikke skal ske på bekostning af ældre landmænd, skriver den cypriotiske rådsformand Maria Panayiotou om EU-kommissionens element om indkomststøtte til yngre landmænd.

Aktuelt lagde landbrugsministrene særlig vægt på de stigende priser på brændstof, gødning, elektricitet og andre energirelaterede landbrugsinput, oplyser hun.

– I den forbindelse opfordrede ministrene EU-kommissionen til at reagere hurtigt og give både øjeblikkelig hjælp og sikkerhed for landmændene, men også mere mellemfristede strukturelle løsninger, der ville støtte EU’s strategiske autonomi inden for gødning, udtaler Maria Panayiotou.

På deres liste står også hindringer for den øgede anvendelse af organisk gødning og biogas/biometan, økonomisk støtte, markedsforanstaltninger for visse sektorer og handelsrelaterede foranstaltninger, der ikke underminerer EU’s geopolitiske prioriteter. (Dj/290426)

Fra venstre Malte Larsen (DF), Anders Storgaard (K), Ulrik Knudsen (DD), Marie Bjerre (V), Jacob Jensen (V), Thorbjørn Jacobsen (LA), Thomas Rohden (R), Sinem Dybvad Demir (EL), Eva Flyvholm (EL), Elise Sydendal (AL) og Kasper Roug (S).

DRONEDYSERE UNDTAGES FRA FORBUD MOD LUFTSPRØJTNING
Hoteller og restauranter helst fri for forenkling af regler for plast

Af Claus Djørup
De nye EU-ordførere – 10 ud af 11 – begyndte det første møde med omnibus, der er et EU-ord for afbureaukratisering.

Fungerende miljøminister Magnus Heunicke (S) fremlagde en del EU-kommissionens fødevareforsimplingspakke – den 10. omnibus – vedrørende dronesprøjtning for europaudvalget fredag 24. april.

Sprøjtning fra luften er ellers forbudt, og det forbud mod flysprøjtning modificeres i EU-kommissionens forslag.

Droner til sprøjtning fra luften kan føre til præcisere sprøjtning og dermed mindre udbringning af sprøjtemidler uden at svække miljø- og forbrugerbeskyttelsen, argumenterer EU-kommissionen og Magnus Heunicke.

Fordelene er ifølge fødevare- og miljøministeriernes fælles politikernotat, at 1) der spares mandetimer, 2) det er lettere at sprøjte i vanskeligt terræn, 3) brændstof- og logistikomkostninger sænkes samt 4) muliggøre for lavere mængde pesticider.

Få ændringer
Sagen blev kun forelagt til orientering og ikke til mandat, da forslaget ifølge miljøministeren indeholder få ændringer, som er uden større rækkevidde

De konkrete forenklinger er ophævelse dels af af to direktiver med regler for plast som fødevarekontaktmaterialer, som er erstattet af en forordning, dels et direktivs krav om opbevaring af husdyrdata fra registrering af dødelighed og anvendelse af veterinære lægemidler, der er lagt over i en anden, sektorspecifik regulering.

Droner øger sortiment af pesticider
Landbrug og Fødevarer bakker op i sit høringssvar: I dansk landbrug er der stor villighed til at tage yderligere teknologi i anvendelse, og det vil dette forslag understøtte, skriver L&F.

Leverandørbrancheforeningen CropLife-Danmark fremhæver, at anvendelse af drone skal indgå i godkendelsen af produkter, så ”flere produkter vil kunne markedsføres under reduceret anvendelse ved hjælp af præcision”.

Byrdefuld forenkling
HORESTA (hotel-, restaurant- og turisterhvervet) kan ikke se forenkling for plast, når gennemførelsen af reguleringen på området medfører betydelige administrative byrder i værdikæden, som ikke står i rimeligt forhold til hensynet til fødevaresikkerheden.

Videre opfordrer brancheforeningen til, at EU samtænker lovgivningen om fødevarekontaktmaterialer og emballage – herunder plastemballage – samt genanvendt plast. (Dj/290426)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.